”Man kan godt blive kendt ude i den store verden og ikke være kendt i Danmark.” Sådan indleder Henning Rud Andersen, som med sin opfindelse af den kunstige hjerteklap redder menneskeliv hver dag verden over. Men hvordan får man idéen til at udvikle en kunstig hjerteklap, der indføres via et kateter gennem patientens lysken? Og hvad drev Henning Rud Andersen til at arbejde på sin idé gennem årtier uden visheden, om den nogensinde blev til virkelighed?
Tekst: Mari-Louise Pedersen
Hvordan fik du idéen til den kunstige hjerteklap?
I 1989 sad jeg i en foredragssal i byen Phoenix i Arizona og lyttede på nogle forskere fra USA, der talte om nogle forsøg på hunde, hvor de havde udviklet en teknik, så de med ballonudvidelser kunne indsætte tynde gitre af tråd i kranspulsårer, så åren ikke lukkede sig igen efter ballonudvidelsen. Mens jeg sad der i auditoriet, kom jeg lige pludselig på idéen, at samme kateterteknik måtte kunne bruges ved at forstørre gitteret og indsætte en kunstig hjerteklap i stedet. Det at få sådan en idé tager et splitsekund. Kunsten er derefter at gennemføre det. Det tog omkring 13 år.
Hvordan var processen fra du fik idéen til, at første operation kunne gennemføres?
Det startede med, at jeg selv byggede det hele i hånden. Dengang i 1989 fandtes anden teknologi ikke, så jeg havde ikke andre muligheder. Jeg gik ned i byggemarkedet og købte nogle forskellige remedier, og så begyndte jeg at bygge. Derefter købte jeg nogle grisehjerter, tog hjerteklapperne ud og satte ind i det her jerngitter. Det var håndarbejde. Jeg havde ikke noget firma eller nogle teknikere til at hjælpe mig.
Hvad skal der til for, at man får lov til at udføre en operation på et menneske?
Der skal utroligt mange ting til. Man får ikke sådan lige lov til at operere en mærkelig opfindelse ind i et menneske. Det skal først testes på nogle dyr, og så skal de dyr gå i fem år, og så skal man have hjerteklappen ud for at se, om den stadigvæk holder. Og hvis den så ikke holder, starter man forfra. Derfor tager det rigtig mange år at udvikle sådan en hjerteklap. Men det er også vigtigt, at det bliver gjort ordentligt og grundigt.
Hvordan holdt du gejsten oppe under din forskning?
Det hårde arbejde ligger i at gennemføre det. Det er her, at næsten enhver forsker fejler. Fordi de ikke vil bruge 13 år på det. Alle siger til dig, at det er fuldstændigt tåbeligt, og at det ikke kan lade sig gøre. Det skal man vide som forsker, og så skal man forsætte. Havde jeg ikke fortsat, så var det aldrig blevet til noget. Jeg brændte for min egen idé. Det var drivkraften. Brænder man ikke for det, lykkes det ikke.
Hvordan føltes det, da du lykkedes med din idé?
Det er selvfølgelig meget tilfredsstillende, at den idé, som man selv har født, blev til et behandlingstilbud. Det er meget sjældent, at læger, der får en idé af den type, selv når at opleve, at det bliver til et rutinemæssigt behandlingstilbud for hundredtusinder af patienter rundt i verden. Det er meget unikt. For fem år siden fik min egen far også indopereret en af mine hjerteklapper, men han var ikke inspirator for mit arbejde dengang, jeg startede. Han blev først syg senere.
Hvor mange har fået gavn af din kunstige hjerteklap?
Det er nok 6-700.000 efterhånden. Indgrebet tilbydes patienter med forkalket og forsnævret aortaklap. For 10 år siden var der ingen, der fik min hjerteklap her i Danmark. Der blev alle opereret ved at få brystet åbnet op. Nu er det sådan, at min hjerteklap bliver indsat flere gange, end kirugerne operer. Det er fordi, den er meget mere skånsom. Patienterne er oppe at gå samme dag til forskel for, hvis de blev opereret, hvor de ligger i op til 10-14 dage.
Hvordan reagerer folk, når de får at vide, at det er dig, der har opfundet den kunstige hjerteklap?
Når folk hører om det, siger de: ”Hold da op, er det dig? Og så i Aarhus?” Men selv i Aarhus er der mange, der ikke ved det. På min afdeling i Skejby sætter vi årligt cirka 300 kunstige hjerteklapper ind, og så møder jeg cirka 200 af patienterne. Personalet fortæller næsten altid patienterne: “Ham, der står derovre, det er ham, der har opfundet den.”
KATETERBASERET HJERTEKLAPOPERATION:
- Et kateter føres op til den forsnævrede hjerteklap igennem pulsåren i patientens lysken eller gennem spidsen af hjertet.
- For enden af kateteret sidder den nye hjerteklap fast på et lille metalnet, som er foldet sammen omkring en ballon.
- Ballonen med metalnettet og den nye hjerteklap pustes op, mens den gamle hjerteklap presses til side. Når ballonen pustes op, udvider nettet sig og låses fast i positionen, så den sidder fast.
I ’De ukendte kendte’ sætter vi spot på spændende personer fra Aarhus, som enten i kraft af sig selv, et produkt, en opfindelse eller noget helt fjerde har haft stor betydning for mange mennesker. Men den almindelige aarhusianer kender måske ikke personen bag, og vi retter derfor projektørlampen mod dem. Denne gang har vi dedikeret interviewet til Henning Rud Andersen, professor på Afdeling for Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital og opfinder af den kunstige hjerteklap, der har reddet hundredtusindvis af menneskeliv.