To aarhusianske idémagere har udviklet ’givismen’, der handler om at give noget, som folk ikke havde forventet at få, uden at forvente at få noget igen. Den givende filosofi har base i Vanebrudspalæet på Søren Frichs Vej.
Af Niclas Christensen
Midt på den grønne Brabrandsti giver en midaldrende kvinde efter for sin nysgerrighed og lader en pirat med en farverig ara på skulderen eskortere hende op på en svævebane. Knugende sig til et tyndt tov suser hun eventyrlystent over åen på en skrigorange bøje, mens en stikflamme til publikums begejstring skyder op mellem sivene tæt ved hende. Svævebanen transporterer den nye gæst frem til sit mål, og kvinden bumper blødt ind i et træ indpakket i vattæpper. En sømand hiver hende sikkert i land, hvorefter en gruppe syngende mexicanere med sombreroer og store moustacher omfavner hende. Tidligere ankomne gæster sidder langs træterrassen langs vandet og klapper af den veloverståede seance, som den største selvfølgelighed. Én efter én har de taget turen til pop-up-festivalen Leftside, som er et af mange eksempler på, hvad de to idémagere Thomas VovemoD og Jonas Pindhund har skabt med base i deres Vanebrudspalæ.
Et strategisk hurlumhejhus
Palæet ligger på et af Aarhus’ kedeligste gadeforløb i form af den vestlige ende af Søren Frichs Vej med dens trætte industribygninger og autoforhandlere. Ved nr. 20 mødes man af en bygning med form som en kæmpemæssig, brun, flyvende kuffert. Vanebrudspalæet er indrettet som en energisk videnskabsmands arbejdsværelse fra 1892. Med skakternet gulv, Narnia-garderobeskab som stueindgang, orientalsk opiumshule og et ’alting på hovedet-lokale med møbler i loftet tilbydes virksomheder her sparring og strategisk guidning om vaneændring og kreativ tænkning. Et andet alternativt byggeri, Verner Bryder A/S, udgør Vanebrudspalæets baggård, som indtil for få år siden fremstod som en tom grusplads.
Med frivillige kræfter og bidrag fra fonde og erhvervsliv lykkedes det Jonas Pindhund og Thomas VovemoD at rive hegnet ned, som dækkede for udsigten til åløbet langs Brabrandstien. På en måned stablede de med frivillige hænders hjælp hele pladsen på benene, så man nu træder ind på noget, der ligner en genopstået fabrik fra den industrielle revolution med roterende tandhjul og udkigstårnskontor på toppen. Dukker man hovedet og går gennem et cirkelskåret hul i den jernrustne facade, kan man tage plads på den overdækkede terrasse med dertil indrettet udendørsbar og scene.
Visionen bag missionen
Verner Bryder A/S kan gratis udlånes til alle, der brænder inde med en idé til et arrangement eller et projekt, som måtte gøre gavn på den ene eller anden måde. “Leftside er eksempel på en event, det her sted kan lægge adresse til,” forklarer Jonas Pindhund. “Vi taler til en underliggende lyst, der findes i alle mennesker. Inden for vores område søger vi lidt at nedgradere fordomme om højre- og venstrepositionering, for vi tror på, at glæden ved at give og dele er universel og iboende i alle folk. Og lige så snart man mærker, at man også selv har noget at bidrage med, opstår der en vanvittig energi, som breder sig vildt og gavner hele samfundet,” supplerer Thomas VovemoD.
Uden at forvente noget igen
De to herrer anvender det selvudformede begreb givisme til at navngive den grundfilosofiske fond, hele deres projekt ligger og simrer i.
Givisme handler simpelthen om at give noget, som folk ikke havde forventet at få, uden at forvente at få noget igen. Så enkelt kan det siges.Jonas Pindhund
”Folk bliver helt forbavsede, for det er ikke længere en ting, man tager for givet i samfundet. Hvis vi stikker folk en øl i hånden, kigger de rundt og spørger, om de skal skrive under på et nyhedsbrev et sted. Det skal man ikke her. Vores politik lyder, at virksomheder ikke må hænge logoer op og reklamere for deres produkter her i Åasen,” som VovemoD og Pindhunden betegner deres frie giverparadis ved vandet.
“Men nuancerne er ikke sort-hvide,” uddyber Thomas VovemoD og fortsætter: “Vi udgør på mange måder en hybrid mellem det legende og vanebrydende på den ene side, og den strukturelle tankeorientering på den anden. Vi kommer jo selv fra en begivenhedskulturel branche, der også handler om markedsføring, teori og planlægning. Men hvorfor absolut sætte modpol mellem benhård kapitalistisk forretningstankegang og hippieånd, når de fleste mennesker rummer et langt mere overlappende og nuanceret aspekt?”
Givismens grundkursus
Det er denne ukuelige tro på godheden i folk, der udgør de egentlige grundpiller for Leftside-festivalpladsen, som nu summer af smalltalk og et lirekasse-musikindslag.
Med store smil lærer udklædte superhelte gæsterne om givismen og døber dem som givister gennem et heroisk ritual. En grinende herre med høj hat og runde motorbriller bestyrer en tombola, hvor et vinderlod tildeler adgang til en rødmalet, sælsom campingvogn med kinesiske drager udenpå. Inde i den sidder en mystikomgivet spåkone, som efter sigende er i stand til at læse gæsternes fremtid som givister. Ved siden af spåkonevognen holder det limegrønne folkevognsrugbrød Vovekareten parkeret, med indendørs sildebensparketgulv og lysekroneinteriør. Her kan man få sig en samtale med politikere fra borgerrepræsentationen om givismen som nøgleord for det gode og inddragende medborgerskab. Thomas VovemoD afrunder med et ræsonnement om det klassiske Kennedy-citat:
Vores projekt handler om, at folk efterhånden er begyndt at spekulere meget i, hvad man kan få ud af samfundet. Og vi vil gerne generobre lidt af tanken om, hvad man selv kan gøre for sit samfund.Thomas VovemoD
Drastisk beslutning
For visse mennesker kan Leftside komme til at markere en permanent kursændring for tilværelsen. “Vi fik for et par år tilbage besøg af en ung kvinde fra Stockholm, som egentlig var godt på vej til NorthSide-festivalen,” griner Jonas Pindhund og uddyber: “Hun endte med at blive så fascineret af hele vores lettilgængelige aarhusianske væremåde, med Verner Bryder som katalysator, at hun for det første aldrig nåede på NorthSide, men endda endte med at rykke sine svenske teltpæle op. Hun flyttede simpelthen herover med sin mand fra Singapore, og nu venter de barn sammen i Aarhus.”