Ikke alle børn har en voksen, som de kan snakke med, lege med eller betro sig til. Derfor skaber organisationen Børns Voksenvenner forbindelser mellem børn og frivillige voksne, som har tid og overskud til at være ven for et barn, der har brug for det. Det bliver til gode venskaber på trods af store aldersforskelle. 

Tekst: Mads Hørkilde
Foto: Jess Porse Clemmensen

Fingrene stryger hen over tasturet, mens den højre hånd kontrollerer musen. Med et par store, neongrønne høretelefoner trukket ned over ørerne, er fokus fuldt rettet mod det, der foregår på computerskærmen. Det handler om at bekæmpe teoristerne, inden de får plantet bomben. 

Der bliver kommunikeret ivrigt med nogen, som sidder et andet sted i verden. Idet Troels Johnsen Havtorn lægger hånden på skulderen af Sebastian Nore Koudal Frederiksen, virker det pludselig ikke så vigtigt at bekæmpe de onde teorister, og dem, der sidder i en anden del af verden må vente. Sebastian Nore Koudal Frederiksen vender sig i sin stol, og da han ser Troels Johnsen Havtorn, breder der sig et smil på hans læber.

Det er fredag eftermiddag, og Sebastian Nore Koudal Frederiksen sidder i computerrummet på Strandskolen i Risskov. Han spiller, som så mange af de andre drenge fra hans klasse, Counter Strike, når han er i SFO. De fleste af hans skolekammerater bliver hentet af deres forældre, men for 11-årige Sebastian Nore Koudal Frederiksen starter weekenden med, at han bliver hentet af sin bedste ven – 30-årige Troels Johnsen Havtorn. Der er 19 år mellem de to, men det spiller ingen rolle, når det kommer til deres venskab. Når Troels Johnsen Havtorn henter Sebastian Nore Koudal Frederiksen fra skole spiller de fodbold sammen, ser film sammen og snakker også en gang imellem om piger sammen.

Der bliver gået til den, når de to venner spiller bold sammen. 

Manglede en at fortælle sine hemmeligheder til
De to venner mødte hinanden gennem organisationen Børns Voksenvenner, hvor Troels Johnsen Havtorn havde meldt sig som frivillig voksenven for et barn, som havde brug for en ekstra voksen i sit liv. 

Troels Johnsen Havtorn havde egentlig overvejet at melde sig som frivillig voksenven længe, men han kunne ikke rigtig tage sig sammen til at få det gjort. Det var lige indtil en dag, hvor hans bedstemor gav ham et kærligt spark bag i, og fortalte ham, at hvis han ikke fik det gjort nu, så fik han det aldrig gjort. 

”Jeg var jo egentlig ikke i tvivl, om jeg ville eller ej, der var bare altid en undskyldning for ikke at melde sig,” siger Troels Johnsen Havtorn. 

Kort tid efter blev Troels Johnsen Havtorn kontaktet af Børns Voksenvenner. De havde fundet et barn, som de mente ville passe godt sammen med ham.

Det barn var Sebastian Nore Koudal Frederiksen, som bor alene sammen med sin mor, Mette Frederiksen.  Hans mor havde noget tid inden kontaktet Børns Voksenvenner for at høre om muligheden for at finde en mandlig voksenven til ham. 

”Sebastian havde brug for en, der ikke var hans mor, til at snakke hemmeligheder med, så jeg kontaktede Børns Voksenvenner,” siger Mette Frederiksen.

Sebastian Nore Koudal Frederiksen har sin egen Youtube-kanal, hvor han laver videoer. Her bliver den seneste video vist til Troels Johnsen Havtorn. 

”Min far har det ikke så godt”
Sebastian Nore Koudal Frederiksens far er krigsveteran, og han er diagnosticeret med PTSD, hvilket betyder, at han er indlagt på psykiatrisk hospital, og at han ikke har noget med sin familie at gøre. 

”Min far var i Irak, hvor der var nogen, der kastede granater efter ham, så han har det ikke så godt,” fortæller Sebastian Nore Koudal Frederiksen med den største selvfølgelighed. 

Troels Johnsen Havtorn og Sebastian Nore Koudal Frederiksen har tit talt om faren, som har været i krig, og det er derfor heller ikke svært for ham at fortælle om sin far. 

Mette Frederiksen er ikke i tvivl om, at Troels Johnsen Havtorn har været en gevinst for sin søn. De to venner kan snakke om ting, som han ikke fortæller til sin mor, hvilket er noget, han i lang tid har manglet grundet farens indlæggelse. 

Sebastian Nore Koudal Frederiksens klassekammerater havde svært ved at forstå venskabet med Troels Johnsen Havtorn i starten, men efter, at han har været med i skole, så giver det mere mening for kammeraterne.

Villig til at investere i venskabet
Det er ikke kun Sebastian Nore Koudal Frederiksen, der har fået noget ud af det i dag et år lange venskab. Troels Johnsen Havtorn understreger, at det er lige så meget til gavn for ham.

”Sebastian er en af mine venner på lige fod med mine venner fra gymnasiet. Han er en del af mit liv, og jeg håber, at jeg kan få lov at være en del af hans i mange år frem,” siger Troels Johnsen Havtorn. 

Han fortæller også, at han ikke er gået ind i det at være voksenven halvhjertet. Han er godt klar over, at det koster tid og kræfter at holde en relation ved lige, men han er villig til at investere alle sine kræfter i venskabet med Sebastian Nore Koudal Frederiksen. 

Venskaber for livet 
Det er ikke uvant, at venskaber, der bliver skabt gennem Børns Voksenvenner holder længe. Bestyrelsesformand i Børns Voksenvenner Midtjylland, Søren Nyskov, fortæller, at han er i kontakt med flere vennepar, som ikke længere er en del af Børns Voksenvenner, men som stadig ses jævnligt, selvom de er flyttet langt fra hinanden. 

”Selvom de fleste børn på et tidspunkt, typisk når de rammer puberteten, mister interessen og behovet for en voksenven, så sker det altså af og til, at vi har vennepar, som bliver venner for livet,” siger Søren Nyskov. 

Når det sker, så skyldes det ifølge Søren Nyskov, at man i organisationen sørger for at matche børn og voksne så godt som overhovedet muligt. Processen, der går forud for et venskab, er nemlig lang og grundig. 

Det sker dog sommetider, at der ikke er kemi mellem voksen og barn, og at venskabet derfor må ophøre. Søren Nyskov understreger dog, at det er meget sjældent, at den manglende kemi ikke bliver opdaget i den forudgående proces. 

”Vi forsøger at sammensætte børn og voksne, så de passer sammen uden problemer, hvilket også betyder, at vi er villige til at vente på det rette match,” siger han. 

Organisationen, der siden 1990 har sammen sammensat vennepar, har i øjeblikket over 300 børn, der venter på en voksenven, og lidt færre frivillige voksne, der venter på et barn.

De to venner spiller tit fodbold, men kan også godt finde på at tage på klatretur eller en tur i svømmehallen. 

Som skabt for hinanden
Troels Johnsen Havtorn og Sebastian Nore Koudal Frederiksen klikkede mere eller mindre fra første dag. De synes begge to, at det er fedt at røre sig, og de to venner er da også tit på fodboldbanen, i svømmehallen eller ude og klatre. 

Foruden de mange ting, drengene har til fælles i dag, så peger Troels Johnsen Havtorn også på, at grunden til, at de klikker så godt, er at han selv var i en situation, der lignede Sebastian Nore Koudal Frederiksens, da han var barn. 

”Jeg var måske ikke altid den, der blev valgt først i fodbold, og jeg havde ikke altid nogen at lege med, så jeg tror, jeg forstår Sebastians situation,” siger han. 

Det var en af grundene til, at Troels Johnsen Havtorn meldte sig som frivillig voksenven – han følte, at han havde noget at give tilbage, at han kunne være noget for et barn, som han måske selv manglede i sin egen barndom. 

”Jeg er vokset op i en klassisk kernefamilie, og har aldrig prøvet ikke at have en mor eller far, men jeg tror, at det, jeg manglede i min barndom, var en god ven. Det håber jeg at kunne være for Sebastian,” siger Troels Johnsen Havtorn.

Der bliver uddelt gode råd, når der spilles PlayStation. 

Kun alderen til forskel
Sebastian Nore Koudal Frederiksen springer ud af bilen med sin fodbold under armen. Troels Johnsen Havtorn følger med ud på parkeringspladsen foran de mange rækkehuse. De følges ned ad stien. Sebastian lægger hovedet på Troels’ arm. Det har været en lang dag med fodbold og burgere, og nu trænger de begge til at komme hjem og slappe lidt af. 

De to drenge træder ind ad døren, hvor Mette Frederiksen står og venter på dem. Hun har lavet en kop kaffe til Troels Johnsen Havtorn, men han når næsten ikke at få taget en tår, før Sebastian Nore Koudal Frederiksen hiver ham i armen, fordi han skal se et nyt spil på hans PlayStation. 

Troels Johnsen Havtorn smiler, stiller koppen med kaffe fra sig og følger med ind på værelset, hvor de to venner spiller spil, griner og snakker ligesom et hvilket som helst andet par kammerater, der gik i skole sammen. Hvis man ikke kunne se aldersforskellen på de to drenge, ville det være svært at vide, at den var der.