Mænd og kvinder i stramtsiddende trikoter, der kaster med hinanden, er nok noget de fleste vil mene er lidt fjollet, men i brydeklubben Thrott i Aabyhøj er hverken sport eller fællesskab noget at grine af. En af Danmarks mest meriterede brydeklubber gennem tiderne kan fejre 100 års fødselsdag i år.
Tekst: Mads Hørkilde
Foto: Preben Stentoft
Den sødlige lugt af gammel sved er det første, der rammer, når man træder ind ad dørene i brydeklubben Thrott i Aabyhøj. På køkkenbaren står to røde termokander med kaffe, samt en tallerken med rosiner. Inde på den blå madras er puslingeholdet i gang med aftens træning.
Klublokalet er fyldt med forældre. Nogle følger ivrigt med i øvelserne på madrassen, mens andre sidder i sofaerne og snakker over en kop kaffe.
I en af de sorte sofaer sidder 31-årige Esben Fonnesbek. Han er træner for klubbens drengehold i alderen 12 til 15 år. Derudover er han næstformand i klubbens bestyrelse, hovedmand bag klubbens internationale stævne Aarhus Open og en ægte ildsjæl. Det er derfor heller ikke usandsynligt at støde ind i Esben Fonnesbek i klublokalerne på Åbyvej.
Sådan har det været, lige siden Esben Fonnesbek var otte år gammel, hvor hans far, daværende seniortræner Lars Fonnesbek, tog ham med til træning for første gang.
”Jeg var egentlig lidt bange. Jeg havde jo set, hvor vildt det så ud, når min far og de andre trænede,” fortæller Esben Fonnesbek om sin første træning i brydeklubben.
Esben Fonnesbek er født ind i en brydefamilie. Hans far, Lars Fonnesbek, var selv aktiv bryder i mange år, og var blandt andet med til europamesterskaberne i 1984. Det var derfor også kun et spørgsmål om tid og mod, før han begyndte til brydning i BK Thrott.
Modsat sin far, var Esben Fonnesbek ikke et naturtalent, og der skulle altid arbejdes hårdt for hver eneste sejr. Det lykkedes ham i 2009, som seniorbryder, at blive dansk mester. En bedrift, som aldrig var lykkedes uden et mangeårigt fællesskab i brydeklubben.
”Vi var en gruppe drenge, som syntes, at det var det fedeste i verden at træne med hinanden. For mig betød det ikke så meget, om jeg vandt stævnerne i weekenden, det hele handlede om at komme til træning om mandagen igen,” fortæller Esben Fonnesbek med et stort smil.
På trods af brydesportens status som individualist sport, så var det holdånden og fælleskabet, der holdte Esben Fonnesbek fast. Det er den ånd og det fællesskab, han forsøger at give videre til den næste generation unge brydere i dag.
”Jeg håber da, at når jeg en dag kommer i klubben som gammel og grå, at det så er nogle af mine drenge, der er med til at føre klubånden videre.”
Mere familie end forening
Inde på madrassen er puslingetræningen ved at være slut.
”Tak for i aften,” lyder det fra trænerne inde på madrassen, mens der bliver uddelt high-fives.
Ude i sofaerne sidder Rasmus Rævskær Thomsen. Ved siden af ham sidder Janie Wähling. Her har de siddet og snakket i den sidste time, mens deres sønner, William og William, har trænet inde på madrassen.
”Det er ikke kun bryderne, der har et godt fællesskab, vi forældre kommer også godt ud af det med hinanden,” forklarer Rasmus Rævskær Thomsen og smiler til Janie.
William Rævskær Thomsen begyndte til brydning på sin fars opfordring. Rasmus Rævskær Thomsen havde selv gået til brydning i hans lokale klub i hjembyen Frederikshavn, og han vidste derfor, at sporten ville være noget for sin søn.
”Her er en super ånd. Bryderne kommer hinanden ved på tværs af alder og kunnen. De store ser efter de små – også selvom de små er nogle banditter en gang imellem. Det er ligesom en stor familie,” forklarer Rasmus Rævskær Thomsen.
William Rævskær Thomsen lægger selv vægt på, at han har fået en masse nye venner, som han ikke kendte, før han begyndte til brydning.
”Der er ikke rigtig nogen fra min skole, der går til brydning, men der er en masse andre gode drenge, som også går til brydning,” fortæller William Rævskær Thomsen, som stadig har sved på panden fra aftenens træning.
Elitesport i øjenhøjde
I takt med at klublokalet tømmes for puslingebrydere og deres forældre, begynder der så småt at samle sig en lille flok af klubbens seniorbrydere på madrassen. Nu er der ikke længere kædetik og kampleg på programmet, men hård og målrettet kampsparring.
Manden, der styrer træningen, er Bagir Bodganov. Han blev i indeværende sæson hentet ind fra den norske brydeklub Kolbotn, med det formål at skabe resultater på madrassen.
Fra højtalerne i hjørnet lyder et tungt technobeat, som øjeblikkeligt ændrer stemningen fra at være let og familievenlig til at være tung og seriøs. Nu er det de store drenges tur på madrassen.
Thrott er en af Danmarks mest meriterede brydeklubber. Pokalskabet langs væggen i klublokalet er da også overfyldt med pokaler og trofæer – samlet gennem 100 års hårdt arbejde.
Mikkel Wind er en af de brydere i klubben, som har været med til at samle en stor del af de pokaler, som er blevet tilføjet til pokalskabet i de seneste 10 år af klubbens historie.
“Når man bruger så meget tid på sporten, så er det fedt at lykkes med det, man træner på. Medaljerne er helt klart ikke det vigtigste, men det er da med til at holde gejsten oppe,” fortæller 22-årige Mikkel Wind, som har været medlem af BK Thrott i størstedelen af sit liv.
Det handler om at give tilbage
I sofaerne sidder Esben Fonnesbek stadig og overværer træningen. Mange af de unge mænd på madrassen er nogle af de drenge, han kender godt. Han har i mange år trænet sammen med mange af dem, og nogle få af dem har han selv været træner for.
”Når nogle af de drenge, jeg har været med til at træne, lykkes med noget af det, vi har trænet på… det er den fedeste fornemmelse i verden,” forklarer han med et stolt smil.
Med en mere tilbagetrukket rolle, hvor det administrative fylder mere og mere, er den vigtigste anderkendelse for Esben Fonnesbek stadig kontakten og succeserne med hans brydere.
”Det er de små succeser, der gør, at man bliver ved. Det er ikke likes på Facebook, men virkelighedens skulderklap, der får hjulene til at dreje rundt,” fortæller Esben Fonnesbek, som også bruger meget tid bag skærmen som ansvarlig for klubbens hjemmeside og Facebook-profil.
For Esben Fonnesbek handler hans engagement i brydeklubben i høj grad om at give tilbage. Efter at have været en del af klubben i mere end 20 år, er det vigtigt for ham at give andre muligheden for at opleve de samme ting, som han har oplevet.
”Hvis du spørger gamle brydere i dag, hvad de tager med sig fra brydeklubben, så vil mange af dem svare dannelse. Det er den dannelse, jeg gerne vil give videre til de unge brydere, som kommer i klubben i dag,” siger Esben Fonnesbek.
Kamp om medlemmerne
Hundredevis, hvis ikke tusindevis, af Thrott-medlemmer er trådt ind og ud ad de tunge, blå ståldøre i Aabyhallen gennem klubbens 100 år. Brydeklubben Thrott har som forening altid stået stærkt, men konkurrencen fra andre foreninger og moderne tendenser kan mærkes på klubbens medlemstal.
”Vores største konkurrent om medlemmerne er egentlig ikke fodboldklubben på den anden side af vejen. Det er iPads og computerspil derhjemme, som stjæler vores medlemmer,” forklarer Esben Fonnesbek.
Den hårde konkurrence fra computerspillene derhjemme kan også ses på Danmarks Idrætsforbunds (DIF) seneste opgørelse over medlemmer i idrætsforeningerne under DIF. Her er medlemstallet i Danmarks Brydeforbund faldet med 6,5 procent. En udvikling som de i Thrott håber på at komme til livs.
”Her i klubben betyder det ikke noget, om man har den nyeste iPhone, eller om man er god til Fortnite. Det er værdier, som jeg tror, at vi i den nærmeste fremtid igen kommer til at prioritere højt,” siger Esben Fonnesbek.
Med 100 år på bagen, har brydeklubben Thrott bevist sig at være ganske sejlivet. Der er heller ingen grund til at tro, at klubben ikke sagtens, om endnu et århundrede, kan fejre sin 200 års fødselsdag. Fundamentet for en ny generation af ildsjæle, der skal drive den traditionsrige sportsklub videre, er i hvert fald godt på vej til at blive støbt.
Om BK Thrott
- Brydeklubben Thrott blev stiftet i 1919 af Marius Vanger.
- Thrott har i alle sine 100 år haft træningslokaler omkring Åby Skole.
- Klubben har haft 52 danske seniormestre gennem årene.
- Leo Cortsen deltog som eneste Thrott-bryder i historien ved de Olympiske Lege i 1952.