Mange mennesker har noget andet tøj på, når de er på arbejde. Udseende og årsager varierer en hel del. I en portrætføljeton sætter Aarhus Panorama fokus på arbejdende aarhusianere, der på den ene eller anden måde bærer uniform.
Pakkebud hos UPS
Alexander Flores Elgaard, 33 år
“Vi har firmaets farve på. Brunt med gule striber. Tøjet er meget effektivt til at holde diverse beskidte ting væk, så det beskytter godt. Og det at man sparer på sit eget tøj er også godt. Skjorten indvendig er min egen. Men ellers har vi vinter- og sommertøj. Vi har shorts i stedet for bukser og kortærmet i stedet for langærmet. Og regnjakker i samme brune farve. Farvemæssigt er uniformen måske lidt kedelig, og der kunne godt være lidt flere lommer. Men den tjener sit formål godt. Og hvis den bliver slidt, så bestiller vi bare noget nyt. Handskerne er faktisk noget nyt. Førhen blev vores hænder meget beskidte, når vi løftede pakker. Det bliver jo til 100 kasser hver dag. Så ligeså stille begyndte vi at købe handsker, og så endte det med, at UPS gav os handsker. ID-kortet på jakken skaber også en tillid mellem kunden og os. Vi er nemme at identificere.”
Studie- og nyhedsvært på TV2 Østjylland
Gitte Bastian, 43 år
“Jeg føler mig meget godt tilpas i tøjet. Jeg har været i finanssektoren i nogle år, hvor den slags tøj også var en del af arbejdsuniformen. Tøjet sender et signal om ordentlighed og seriøsitet, og så skal det ikke stjæle billedet fra det, man siger. Ligeså snart jeg går i studiet, og har fået uniformen på – hvis man kan kalde den det – så er jeg i rollen. Derudover er der nogle faste rammer for uniformen. For eksempel skal man holde sig fra helt sort, så man ikke kommer til at ligne en boks på tv – i hvert fald i det her studie. Ellers er der frit spillerum, så længe man ser nogenlunde nobel ud. Jeg synes dog, det fungerer bedst, hvis jeg har jakke på. Dem får jeg stillet til rådighed, mens toppe, sko og bukser er mit eget. Vi har også en TV 2-stylist, der kommer forbi og giver råd om blandt andet farver, udskæring og hår. Mit hår må for eksempel ikke stjæle billedet ved at være over til den ene side. Det skal være neutralt og symmetrisk.”
Barista og indehaver af Great Coffee
Søren Stiller Markussen, 48 år
“Vores dresscode er meget afslappet. Jeg forsøger at gå i det tøj, jeg går i normalt. Men jeg har udviklet et forklæde, fordi folk tidligere gik rundt med et håndklæde i siden. Det synes jeg ikke repræsenterede vores fag særlig godt. Forklædet skal derfor tydeliggøre, at kafferister- og baristafaget er et håndværksfag. Der er et siddestykke foran og plads til at have en ske hængende, så man kan smage kaffen. Forklædet er lavet i enten læder eller kanvas og er bevægeligt at have på. Kravet til de ansatte er derfor, at alle skal have forklæde på. Ikke kun for at beskytte deres tøj, men fordi det er vores varemærke. Men jeg forsøger ikke at skabe en kultur – bare en behagelig ramme at være i. Og jeg ser faktisk mange baristaer, der nu går med forklæde.”
Privatrådgiver og trainee i Danske Bank
Morten Hirsch, 23 år
“Jeg befinder mig godt i mit tøj, og jeg kan godt lide at være stilet, når jeg går på arbejde. Samtidig er det faktisk afslappende at have på. Jeg synes også, det passer godt til erhvervet, at man skal klæde sig ordentligt, fordi vi har med folks penge at gøre. Derfor skal vi virke seriøse, når vi er på arbejde, for kunderne forventer det. Det nytter ikke noget, at jeg sidder i joggingtøj og virker for afslappet. Slipset er dog ikke nødvendigvis et krav – om sommeren bliver det for varmt – men skjorte og jakkesæt er. Ulempen er selvfølgelig, at nogen mener, det er for stift. Men uniformen er med til, at man som ny bliver velanset, fordi man går i ét. Selv cheferne render rundt i det samme tøj som os. På den måde virker man troværdig selv som ny, hvor man netop har brug for den ekstra sikkerhed.”
Skorstensfejermestre i Aarhus Kommune
Jørgen Keis, 67 år
“Skorstensfejerdragten er sort med blanke knapper for at udtrykke en form for almindelig samfundsanseelse. Den blev bragt til Danmark fra Tyskland, og faget og uniformen går helt tilbage til 1778. Bæltespændet kaldes en godtlås, og den hvide om halsen kaldes en munddug. På hovedet har vi en sort hat, men bruger normalt en hætte, der kaldes en kæpsel. Her kan man have papirer liggende. Men efter vi har fået bil, kan de ligger der. Dragten bliver skræddersyet til os i Danmark, og vi bestemmer selv, hvor for eksempel lommerne skal være. Skoene bliver specielindkøbt og er skridsikre. De er rigtig, rigtig gode, for de gør, at vi kan gå op ad et tag uden egentlig at holde ved. Den sorte farve er af praktiske hensyn. Og dragten er syrefast og til dels brandsikker og rimelig vandtæt. Og så kan ærmerne snøres, så man ikke får sod ind. Jeg føler mig tryg i den, og jeg ville ikke gå i noget andet. Dog betyder uniformen ikke så meget for mig i dag med min alder. Men jeg er sikker på, at unge mestre og lærlinge oplever, at de pludselig får 200 års erfaring. Uniformen har nok haft en moralsk afstivende effekt på folk, at ’nu er vi skorstensfejere.’ Vores svendeprøve er stadig meget formel, hvor mændene har smoking på.”
