Hos Danmarksmestrene Aarhus Owls lykkes de med at skifte magien ud med muskler, når holdet kæmper i quidditch-turneringer både i Danmark og udlandet. Sportsgrenen, der egentlig stammer fra Harry Potter-universet, bliver til virkelighed en gang i ugen til magifri træning på græsplænerne rundt om i Aarhus.
Tekst: Sofie Ewertsen Nissen
Foto: Christoffer Åberg
”Lad os bare kalde det, hvad det er,” fortæller træner Mikkel Tschentscher Jessen og peger ned mod det grønne græs, hvor enkelte fantasikoste ligger helt stille:
”Et hult plastikrør.”
Det er tirsdag eftermiddag på en helt almindelig græsplæne mellem Aarhus Universitets bygninger. Aarhus Owls har kridtet fodboldstøvlerne og gjort klar til træning, og selvom sportsgrenen af mange forbindes med flyvende koste og bolde, så har hverken træner eller spillere tryllestaven fremme. Heller ikke det flyvende hekseredskab.
“I gamle dage spillede man på rigtige koste. Fejekoste. Men det er livsfarligt. Folk kan komme til skade,” fortælleren træneren.
Quidditch stammer fra det magiske univers Harry Potter, skrevet af den britiske forfatter J. K. Rowling. Selvom sporten i bøgerne blev portrætteret livsfarlig, stoppede det ikke ivrige fans i at gøre Quidditch til virkelighed. Allerede i 2005 dukkede flere hold op rundt omkring på amerikanske universiteter, der med fødderne solidt på jorden og et kosteskaft mellem benene, begyndte at gøre forfatterens magiske sport til virkelighed.
Ikke for svage sjæle
”Det er lovligt at løbe ind i den anden spiller så hårdt, som du kan, så længe du kun bruger en arm,” fortæller Mikkel Tschentscher Jessen energisk og tilføjer:
”Bare fuld smadder!”
Quidditch er nemlig en kontaktsport, der trækker på andre sportsgrene. Heriblandt rugby. Det gør også, at sporten kan være voldsom og gøre kroppen godt brugt.
”Folk, der spiller quidditch, kommer ikke fra en vild sportsverden i forvejen, så de ved ikke, hvordan man tackler. Så man ser det ikke så tit,” fortæller træneren, der alligevel styrer sit hold med hård hånd.
De deltagende i dagens træning bliver hurtigt sat til at spurte et par runder. Hurtigere, hårdere, bedre. Mikkel Tschentscher Jessen ser hver en lille detalje og lader ikke farten sænke. Den 28-årige træner har selv trænet og spillet både lacrosse og amerikansk fodbold, hvor højt tempo og hurtige tacklinger er en dyd. Det var også sådan, han blev introduceret til Quidditch.
”Jeg var ude og spille lacrosse, og der så jeg, ærlig talt, de her tosser rende rundt med en kost,” fortæller den kæphøje træner, der siden har prøvet at inddrage træningselementer fra sine erfaringer med de to fysisk hårde sportsgrene.
Men selvom træneren måske husker dem som tosser på en kost, så har klubben også kun eksisteret i lidt over to år. Og har i løbet af meget kort tid udviklet sig i en mere professionel retning. Det har spilleren Tamana Mayel oplevet.
”Jeg har set Aarhus Owls udvikle sig og gå fra ingen udstyr og ingen træning til at blive Danmarksmestre og komme med til europamesterskabet,” fortæller den 24-årige angriber.
Tosset taktik i tankerne
Når man er angriber på et quidditch-hold, så er man én ud af tre, der skal bruge tromleren til at score i en af tre hulahopringe, der står et par meter over jorden og agerer mål. Desuden er der to baskere på holdet, der skal sørge for, at smasherne ikke skal ramme ens holdspillerne. Altså, sådan lidt a la stikbold, forklarer Tamara Meyel.
Angriberen læser medicin i bygningerne ved siden af, men hun elsker Quidditchs specielle flow og regler.
”Du følger ikke med i en kamp, du følger med i et spil. Enten et tromlerangreb eller et baskerangreb, og når lynet kommer på banen, så kan du følge med i et søgerspil.”
Lynet er ikke som i Harry Potter-universet, hvor en lille guldkugle med vinger flyver hurtigt imellem spillerne. Det er i stedet en neutral spiller, som er klædt i en gul dragt med en hale sat over numsen, der bliver sat ind i kampens 17. minut. Herefter gælder det for begge holds søger om at få fat i halen. Den, der får den først, får 30 point, og kampen slutter.
”Det er det, der er så fedt. Der sker så mange ting på banen. Det er ikke bare syv mennesker på en række og op og score mål. Det er meget teknisk,” fortæller hun med magi i øjnene.
Holdet kan sagtens mærke, at sporten stadig er ny, når de deltager i turneringer udenfor Danmarks grænse. Selvom der er et stort internationalt fællesskab for Quidditch-spillere, så kan der hurtig opstå uenigheder mellem landene, og især er der stor forskel på de amerikanske og europæiske hold. Men sådan nogle uklarheder er træneren klar til at profitere på.
”Vi finder fejl i regelbøgerne og prøver at udnytte det, så meget vi nu kan.”
Social eller succes
Tamara Mayel er blot en af cirka tyve spillere, der en gang i ugen lader benene svie og sveden løbe under træner Mikkel Tschentscher Jessens strenge kommandoer. Men der går ikke mange minutter mellem grinene. Det sociale er nemlig også en stor del af Quidditch for Tamara Mayel og de andre spillere, der har oprettet et socialudvalg. Pubcrawl, spillemøder, badeaftener og julefrokoster er bare nogle af de arrangementer, de mange spillere mødes over, fortæller angriberen. Der dog stadig har sporten og konkurrencen i fokus. Det samme gælder træneren.
”Jeg kommer for sporten. Jeg kommer for at slå ihjel. Men har fået fællesskabet,” fortæller Mikkel Tschentscher Jessen grinende og råber et par gange efter de svedige spillere.
”Det er meget forskelligt, om vi får folk for sporten, hyggen eller nørderne. Men der skal være plads til det hele.”
I starten oplevede holdet, at der var nogle, der udelukkende kom på grund af Harry Potter-universet. Men det er noget, som de prøver at lægge på hylden. Det er en sport med taktik, tacklinger og tårer præcis som alt andet kontaktsport. Det er ikke bare en leg.
”Der kommer nogle gange nogle, der kun tænker på Harry Potter med lyn i panden og kappe på,” begynder træneren og tilføjer:
”Det lyder måske lidt kynisk. Men jeg ved, at når de får en tackling, så ser vi dem aldrig igen. Det kan man hurtig mærke.”
Selvom Tamara Meyel elsker Harry Potter-universet, så mødte hun ikke op til første træning iført kappe og stav. Efter at have fulgt Aarhus Owls på sociale medier valgte hun at slå til, netop fordi Quidditch ikke er som alle andre sportskulturer.
”Jeg tror, det er fordi, jeg synes, der er en god kultur. Kulturen om de mere traditionelle sportsgrene var ikke lige mig,” fortæller hun, men tilføjer at hun søgte en sport, hvor hun stadig kunne være konkurrenceminded.
Sveden drypper ned ad deres ansigter, og hænderne klemmer hårdt om kostene. Efter to timer på græsplænen slutter træningen, og Tamaya Meyel og de andre pakker deres gear sammen, inden de cykler ned og får en dukkert. Næste uge er de klar igen.
Om sporten
- I Danmark er der tre hold: Odins Ravens fra Odense, Hafnia Harpies fra København og Aarhus Owls fra Aarhus.
- Der må max. være fire af samme køn på banen.
- Der må være mellem 7 og 21 spillere på et hold.
- 17 minutter inde i spillet bliver lynet sluppet løs. Lynet må ALT inden for lovens rammer.
Pointsystem
- 10 point for mål.
- 30 point for det gyldne lyn.
Udstyr
- Tre hulahopringe som mål i forskellige højder
- Fire smashere (der bruges til at ramme spillerne)
- En tromler (bruges til at angribe med)
- Et gyldent lyn (neutral spiller, som er klædt i en gul dragt med en hale)
- Koste (helst bare et plastikrør med gaffatape i enderne)
Finurlige finter
- Der er 717 forskellige former for quidditch-fejl.
- Spilles i 39 lande rundt om i verden.
- USA vandt senest VM i 2019.