Klaus Gelting bor fast på en båd i Aarhus Lystbådehavn. Her er der ro, frihed og tid til at tale sammen.
Af Line Hitz
Skyerne hænger tungt over Aarhusbugten, og mågerne skriger i kor, mens bølgeskvulp får de mange sejlbåde og store skibe til at vippe let i takt. Klaus Gelting stiger ombord på sin båd, som ligger ved kajen i Aarhus Lystbådehavn. Sammen med sine tre store børn bor han årets 365 dage på en hollandsk motorbåd. Når de fleste andre pakker kølertaske og redningsveste ned for vinteren, forsætter lysene med at brænde i båden på plads 27 på Fiskerikajen.
Klaus Gelting erstattede for to år siden en stor villa i Højbjerg med en båd på 72 fod. Her er fire små kahytter med seng og skrivebord, hvor et skateboard på væggen vidner om, at livet som teenager godt kan forenes med en lille kahyt.
”Da vi boede i hus, var børnene meget på deres værelser, og der kunne gå en hel weekend, hvor vi ikke så hinanden. Ombord på båden er samhørigheden større, og vi taler langt mere sammen end tidligere,” siger Klaus Gelting.
En åben dør
Båden har været brugt til både polterabend og store fødselsdage, for på havet er der helt andre regler end på villavejene.
”Her er feriestemning året rundt. Venner og bekendte kommer ofte dumpende ind. Det hele er lidt mere lige til, og folk forventer noget andet, da privatsfæren er anderledes, end da vi boede i villa,” fortæller Klaus Gelting.
På båden er der ingen gardiner eller høje ligusterhække til at skærme for nysgerrige blikke. Når skibets trædør står åben, kan forbipasserende se lige ind i familiens hjem. Netop den åbne og imødekommende livsstil er ifølge Klaus Gelting en stor del af livet blandt søulke, sejlere og andet godtfolk.
”Jeg kan godt lide at have liv omkring mig. Her er naboer lige ved siden af og mennesker, som går tur. Her er seks både på kajen, hvor beboerne bor året rundt, og vi har vores egen lille koloni,” siger han og fortsætter med et smil:
”Hvis vi alligevel trænger til fred, kan vi jo bare lukke døren.”
Fisk på menuen
I det det hele taget skal der meget til at forstyrre hverdagslivet på lystbådehavnen. Fra skibets opholdsrum er der vand, så langt øjet rækker, og kun en ensom roer bryder havets sorte overflade. Klaus Gelting savner hverken hus eller havearbejde. I stedet for bruger han tid på at følge med i livet til vands og til lands. Flere gange om ugen køber han fisk hos Havnens Fiskehandel, og engang imellem sejler familien ud på Aarhusbugten.
”Det bliver mest til korte ture, da båden ikke er havgående, men bygget til kanalsejlads. Når vi skal på sommerferie, har jeg en rigtig sejlbåd i Marselisborg Lystbådehavn, som sejler os rundt i Danmark, Norge og Sverige,” siger han.
Klaus Gelting holder meget af de stille sommermorgener i båden, hvor han har fuld udsigt til en blodrød himmel, men han er også forberedt på både frostgrader og efterårsstorme.
”Vi kan fint varme det hele op med oliefyr og radiatorer. Under efterårsstormen sidste år bandt jeg havemøblerne fast, men ellers skete der ikke noget med båden,” siger sejleren.
På kajen er der hunde i snor, børn i gule gummistøvler og gamle mænd med stokke og lange frakker. Alle kigger nysgerrigt ned mod de store både. Langt borte haster myldretrafikken ud ad Aarhus, og en krage sætter sig på bådens dæk, mens de sorte fjer blæser i vinden.
”At bo på en båd året rundt handler meget om at have modet. For mig er det en drøm om den ultimative frihed, og jeg har ikke lyst til at bo i hus igen. Tænk, at jeg bare kan tage mit hjem med, hvis jeg får job i Aalborg, Randers eller en anden havneby,” konstaterer Klaus Gelting