Tusindvis af tilskuere lagde ugentligt turen forbi Aarhus Cyklebane, da der i 1960’erne og 1970’erne blev afholdt verdensklasseløb med legendariske cykelryttere. I dag er det et fåtal af Aarhus’ indbyggere, der begiver sig ud til banen beliggende på Jyllands Allé. Men ildsjælene bag forsøger ihærdigt at puste nyt liv i det, der er Danmarks sidste udendørs cykelbane.

Tekst: Daniel Skinbjerg
Foto: Steffen T. Nielsen

’Bang!’ lyder det fra sidelinjen.

Startskuddet er gået, og de fire ryttere sætter af fra startlinjen og begynder at trampe i pedalerne, alt imens ’Re-Sepp-Ten’ brager ud af højtalerne fra speakertårnet. Omkring banen står næsten hundrede mennesker og ser på, mens rytterne i tre omgange tilbagelægger den ovalformede banes 333,3 meter.

Vi befinder os på Aarhus Cyklebane i Marselisborgkvarteret, hvor årets første baneløb er i fuld gang under åben himmel. Til trods for at landevejscykling dyrkes af hver tiende dansker, og dominerer sendefladen i fjernsynet om sommeren, holder man her live i udendørs banecykling – som det sidste sted i Danmark.

Tidslommen i midten af byen
Aarhus Cyklebane, som vi kender den i dag, blev indviet i 1940 og er Danmarks sidste udendørs cykelbane. På banen afholdt man i storhedstiden i 1960-1970’erne to-tre løb om ugen, hvor flere tusinde tilskuere mødte op for at se verdens bedste cykelryttere konkurrere indenfor banecykling.

For dem, som husker det, var det fra Aarhus Cyklebane, at stjerner som Kay Werner Nielsen, Gunnar Asmussen og Niels Fredborg udklækkede og senere sejrede sig til utallige danmarksmesterskaber, verdensmesterskaber og OL-medaljer i individuelle discipliner og holdløb.

Aarhus Cyklebane var desuden stedet, hvor en ung Jørgen Leth mødte op til hver eneste løbsdag og lod sig fascinere af sporten, før han fik sin faste plads i kommentatorboksen til Tour de France, og sidenhen var med til at suge en hel nation ind i cykelløbets verden.

”Det var en fantastisk sportsplads med fabelagtige løb og masser af konkurrence. Det var dengang, at pressen skrev op til løbene – ligesom til fodboldkampe nu om dage – og der stod et mylder af mennesker om banen,” fortæller 72-årige Niels Fredborg, mens cykelrytterne suser forbi i baggrunden.

Niels Fredborg er en af de cykelryttere, der gennemlevede og tydeligt husker, hvordan det høje niveau prægede både konkurrencen på banen og stemningen blandt tilskuerne. Gennem årene nåede han at vinde intet mindre end 30 danmarksmesterskaber – og tre medaljer til OL.

”Her blev afholdt verdensklasseløb, som tiltrak ryttere fra alle verdenshjørner. Man kunne altid samle folk til løb her, og det betød meget for konkurrencen og det sportslige niveau, fordi man altid var oppe mod de bedste af de bedste,” mindes han.

Niels Fredborg, tidligere cykelrytter

Tilbage til fordums tid
I dag er antallet af både tilskuere og løb begrænset sammenlignet med fordums tid. Men folkene bag banen arbejder indædt på at få flere tilskuere til at overvære cykelløbene. Og det er de til dels lykkedes med de seneste år, fortæller Johannes Ollerup Sall, der er formand for Aarhus Cyklebane.

”Vi havde for 10 år siden et udgangspunkt, som var ingenting. Hele banen var i dårlig stand, og aktivitetsniveauet nærmest nul. Man var nærmest blevet enige om, at det hele var noget gammelt lort, og vi bare skulle få bygget en ny cykelbane,” siger Johannes Ollerup Sall.

Men i stedet for at give op, gav de frivillige kræfter banen en kærlig hånd og sørgede for at lave nye arrangementer for at tiltrække publikum. I 2011 afholdt Aarhus Cyklebane første gang æresløb for Gunnar Asmussen og Niels Fredborg – og i 2012 Jørgen Leths æresløb, der blev en kæmpe succes.

”Det begyndte at vrimle med mennesker, og derfra tog det for alvor fart. Det var især Jørgen Leth, der var et stort trækplaster, for ham ville alle ud at se. Det var nok der, det blev klart, at vi kunne holde liv i cykelbanen og også få det til at løbe rundt økonomisk,” siger han.

Johannes Ollerup Sall, formand for Aarhus Cyklebane

Gammelt og slidt
Tilbage på banen er løbet stadig i fuld gang. Mens banens yngste cykelryttere startede ud, er det nu de topprofessionelle ungdomsryttere, der skal føre cyklerne hen ad den halvslidte beton. Endnu en gang lyder et brag fra startpistolen, og musikken går i gang, som kutymen foreskriver det.

Johannes Ollerup Sall fortæller, at det sportslige niveau er steget i takt med, at der er kommet flere tilskuere på banen. Men der skal meget mere til, før Aarhus Cyklebane igen kan udklække nye talenter, som kan konkurrere på et internationalt niveau. 

”Vi står med den udfordring, at det er et slidt anlæg, der koster en del penge at vedligeholde. Vores ryttere træner ligeså meget i Ballerup og Odense, hvor der er indendørsbaner, og vi må erkende, at den gamle bane har charme, men holder os tilbage på det sportslige plan,” siger han.

Formanden for Aarhus Cyklebane afviser ikke, at han ville takke ja, hvis der kom et tilbud om at bygge en ny cykelbane. For det vil være nødvendigt for at opretholde talentudvikling og samtidig tiltrække flere ryttere og tilskuere fra hele Jylland.

”Hvis nogen kom med en pose penge og spurgte, om vi skulle bygge en indendørsbane, vil jeg ikke sige nej. Det vil være vemodigt at skulle sige farvel til den gamle bane, men rent sportslig forkert at sige nej tak. Det vil jeg ikke kunnet være bekendt over for fremtidens cykeltalenter,” siger han.

Må ikke forsvinde
Nede i indercirklen står Niels Fredborg og betragter de unge ryttere trampe rundt på banen – nøjagtig som han selv gjorde det for 50 år siden. Han håber, at Aarhus Cyklebane kommer til at bestå, selvom han ser nødvendigheden af en ny bane, for at niveauet atter kan nå nye højder.

”Det er et rørende minde at komme herned. Den her bane burde have lov at overleve i årtier endnu. Man taler om at frede stedet, og det håber jeg kommer til at ske. For søren, sådan en sommeraften ude på cykelbanen er ubeskrivelig – meget bedre end at sidde i en lummer hal,” siger han.

Mange af dem, der kommer og overværer konkurrencerne på Aarhus Cyklebane i øjeblikket, er gamle gengangere. Johannes Ollerup Sall håber derfor, atforeningen formår at forny interessen for banen, og flere begiver sig ud til Marselisborg for at opleve udendørs baneløb, i en tid hvor landevejsløb er mest populære.

”Det løses ikke bare med et enkelt trylleslag. Det er ét spadestik ad gangen. Vi skal lave aktiviteter, som får nogle flere mennesker herud og får flere ryttere til at bruge banen. Det er det, der skal til, for at holde stedet i live. Men vi må se, hvor det bærer henad,” siger formanden.

VOXPOP

Finn Mårtensson
79 år, pensionist og tidligere speaker

Jeg har været en 14-15 år, da jeg kom her første gang, og cykelbanen har været så stor en del af mit liv, at den betyder uendelig meget for mig. Det er her, jeg har lagt min sjæl.  Vi er en fire-fem gamle veteraner, som samles en eller to gange i løbet af sommeren for at cykle på banen.

Jeg synes, at banecykling er den mest elegante sport, der findes. For den er helt speciel både for udøverne og tilskuerne. Hvis man eksempelvis tager afsted for at se Tour de France, er det hele overstået på ti sekunder. Her kan man følge med hele tiden.

Christoffer Knudstorp Carstensen 
35 år, controller på Aarhus Universitet

Her er altid en hyggelig stemning, og det er et traditionsrigt sted. Man kan fornemme, at det tidligere har været en større ting i Danmark, og det er fantastisk, at det stadig fungerer og har kunnet beholde sin charme, selvom banens guldalder er overstået.

Det er sjovt at se en anderledes sportsammen med vennerne. Det er sjældent, man tager ud for at se banecykling sammenlignet med fodbold eller andre sportsgrene. Men det er rent faktisk interessant at opleve en sport, som ikke er alment kendt.

Jakob Frandsen
24 år, cykelrytter

Banecykling er meget mere intenst i forhold til landevejscykling, som tager flere timer. Herinde giver man den fuld skrald i 10 minutter, til man næsten skal kaste op. Og så er der meget mere ’show’ over det end landevejscykling.

Jeg har kørt på indendørsbaner, hvilket også er fedt og måske også går en smule hurtigere. Men sådan en sommeraften på en bane som den her, med blå himmel, hvor man kan cykle udenfor til klokken 23 ud på aftenen, er noget helt specielt.

CYKLEBANENS HISTORIE

  • De første organiserede baneløb i Aarhus fandt sted i 1880-90’erne.
  • Aarhus Cyklebane blev opført på dens nuværende placering ved Aarhus Idrætspark i 1922.
  • Den blev i folkemunde kaldt “Gryden”, indtil den nuværende cykelbane fra 1940 blev opført.
  • Aarhus Cyklebane er i dag hjemmebane for Cykle Klubben Aarhus.

Skal Aarhus Cyklebane fredes?

Aarhus Cyklebane har ikke blot en sportslig, men også arkitektonisk betydning for byen, hvorfor der er en øget interesse for at frede stedet.

  • Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur indsendte tilbage i februar en anmodning til Slots- og Kulturstyrelsen om at frede cykelbanen.
  • ”Med den markante og flotte tribunebygning, integrationen mellem tribunen og banen og beliggenheden i skoven ved Marselisborg er den en perle,” skrev Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur dengang i en pressemeddelelse.
  • “Stedet optræder som fælles erindring for aarhusianere … I dag er det Danmarks største bane, landevejs-, cross- og TMB-cykelbane. Et flot anlæg med en stor historisk betydning for cykelsporten i Danmark,” står der desuden i fredningsforslaget fra foreningen.