I Andelssamfundet i Hjortshøj er husene ligeså forskellige som de 300 beboere, der udover at rumme en lang række forskellige etniciteter og familietyper også tæller alt fra læger og pædagoger til kunstnere og håndværkere. Interessen for økologi og bæredygtighed går dog igen over hele linjen og formår at binde den ellers brogede flok af beboere sammen.
Tekst: Anne Møller
Foto: Nicoline Lodahl Karlsen
En midaldrende mand med malerpletter på jakken sidder foroverbøjet og på hug, mens han omhyggeligt afmåler tres centimeter med en tommestok. For enden af sit måleredskab placerer han spidsen af en planteske og skubber i små rykvise bevægelser lidt jord ind mod sig selv, så der dannes et hul. Sådan fortsætter han langs resten af den mark, som ligger i den nordøstlige del af Hjortshøj, femten kilometer nord for Aarhus, hvor han og godt 30 andre er mødtes for at plante squash og hokkaido.
Marken ligger gemt bag et område, der huser omkring 300 beboere fordelt på otte bogrupper, og som siden 1992 har haft navnet Andelssamfundet. Bogrupperne har navn efter den rækkefølge, de er opstået i, og bogruppe et var således pioner på det projekt, der skulle ende ud i et økologisk, bæredygtigt og socialt lokalsamfund.
55-årige Jakob Bønløkke, der i dag er formand for Andelssamfundet og til daglig arbejder som læge, har boet i et enfamilieshus i bogruppe tre med sin kone og døtre siden 2000. Han fortæller:
”Oprindeligt var der to store tanker i det. Den ene var at etablere et socialt fællesskab med lokale arbejdspladser og rummelighed til forskellige mennesker, familietyper og indtægter. Den anden var at skabe et landsbyfællesskab omkring økologisk landbrug og – hvad der var meget nyt dengang – økologisk byggeri med lavt energiforbrug og miljøvenlige materialer.”
I slutningen af 1980’erne var bankerne afvisende over for at låne penge til eksperimentelt byggeri, og de kommende beboere i bogruppe et måtte bygge et prøvehus – som i dag udgør det ene af de to tårne i fælleshuset Petersborg – for at overbevise om, at projektet var realiserbart.
I løbet af få år blev Andelssamfundet udvidet med ikke kun yderligere bogrupper, men også forskellige former for boligtyper, og i dag består Andelssamfundet således ikke kun af andelsboliger, som navnet ellers indikerer, men også ejer- og lejeboliger.
Fra Vesterbro til Hjortshøj
40-årige Lærke Broge Henriksen kommer gående med en sort plastkasse fyldt med squashplanter. Hun når lige at passere Jakob Bønløkke, inden hun drejer hovedet for stille ham et planterelateret spørgsmål. Så fortsætter hun langs marksporet ned i den anden ende.
Til daglig arbejder Lærke Broge Henriksen som selvstændig formidler, hvor hun holder oplæg om økologi og bæredygtighed. For knap ni år siden flyttede hun, hendes mand Søren og deres tre børn, Andrea på 15, Birk på 11 og Sigrid på 5, ind i et af Andelssamfundets okkergule rækkehuse. Forud gik nogle år på Vesterbro i København og efterfølgende på Trøjborg i Aarhus.
”Jeg kunne rigtig godt lide at være i byen, men jeg tænkte meget over, hvad der var de bedste betingelser for børnene. For eksempel har jeg aldrig været særlig glad for forurening, og efter vi havde fået vores første barn, havde jeg det mega presset over at gå rundt med den der lille baby inde på Vesterbro,” siger Lærke Broge Henriksen og tilføjer:
”Jeg kunne også stresse over, at vandet nogle gange smagte af klor. Og da vi flyttede til Aarhus, stod jeg altid og havde det dårligt med ikke at kunne sortere grønt affald.”
I børnenes børnehave var de andre forældre begyndt at snakke om Hjortshøj, og selvom Lærke Broge Henriksen syntes, det lød lidt kedeligt, besluttede hun og hendes mand alligevel at slå et smut forbi den aarhusianske forstad.
”Da vi gik op gennem byen, tænkte jeg, at det mest af alt lignende en søvnig forstad,” husker hun.
Det var en kold og grå novemberdag, og man kunne ikke se horisonten på grund af tåge.
”Men da vi så kom herop,” Lærke Broge Henriksen breder armene ud til siden og drejer i overkroppen, ”så tænkte jeg lige med det samme: Her skal vi ud og bo.”
Plads til forskelle
Ude foran Lærke Broge Henriksens hus slynger vilde planter sig fra den store plantekasse og op langs væggen. Fra tagrenden dingler en cremefarvet lanterne, og ved siden af den store, grønne kompostbeholder er et brunligt papmachedyr bygget op omkring en bordbuk. En tynd, sort pil stikker op fra dens ryg.
”Det er en coronahjort. Den byggede børnene under coronatiden, og så øvede de sig i at skyde med bue og pil efter den. Den er regnet lidt ned, men den var rigtig flot fra starten af,” fortæller Lærke Broge Henriksen.
I Andelssamfundet er der få huse, der er helt ens. Udover at de er bygget ud fra forskellige tiders miljø- og energimæssige forskrifter – nogle er for eksempel malet med kalkmaling, isoleret med papiruld og bygget af stampet ler – så findes der foruden rækkehuse også toetagers dobbelthuse, et ottekantet hus, et bjælkehus samt et træhus med en rund balkon.
”Jeg tror helt klart, der er nogen, der bliver tiltrukket af, at de kan bygge et eller andet usædvanligt hus. Her skal man ikke tænke på, at man så har ti sure naboer, der bor i standard parcelhuse, som ikke gider se på det,” forklarer Jakob Bønløkke.
Mangfoldighed og inklusion
På grøntsagsmarken lyder en hakkende brummen fra en blå traktor. Den blander sig med lyden af en rød tohjulet vandingsmaskine, som i rytmiske sprøjt forsyner de nyplantede squash med vand.
Planteholdet, der ikke kun omfatter voksne, men også børn og teenagere samt folk fra resten af byen, har bevæget sig ned i bunden af marken for at plante hokkaido. Mangfoldigheden ses ikke kun i aldersfordelingen. Også hvad angår ophav, familietyper og uddannelsesbaggrund er der stor diversitet blandt beboerne i Andelssamfundet.
”De fleste er af dansk ophav, men vi har også folk fra USA, Frankrig, England, Schweiz, Mexico og Irland. Og i vores bogruppe er der alt fra læger, sygeplejersker og pædagoger til psykologer, kunstnere og håndværkere,” fortæller Lærke Broge Henriksen.
Inklusion, ikke kun af resten af byen, men også af samfundets svageste har i mange år været en af Andelssamfundets store ambitioner. Og efter en længere årrække lykkedes det i 2009 en gruppe ildsjæle at overbevise Aarhus Kommune om at etablere en helt ny bogruppe, bogruppe seks, for 16 personer med særlige behov.
Oprindeligt var der en drøm om, at der skulle være nogle arbejdspladser til dem, og det blev muligt i forbindelse med det projekt, der fik navnet Vimby.
Vimby
Med sin centrale placering fungerer Vimby – der er en forkortelse af sloganet ’velkommen i min bydel’ – som Andelssamfundets samlingssted. Mange af bygningerne er placeret på jordlodder, som man kan leje for en kortere eller længere periode, hvis man har et projekt i form af eksempelvis en butik eller et værksted.
”Det der er Genbyggeren,” forklarer Lærke Broge Henriksen, mens hun peger over på en sort bygning med en grønmalet gavl. Hun tilføjer:
”Lige nu er der to kvinder, der har værksted der. Den ene redesigner møbler, den anden laver kunsthåndværk, og så har de indimellem åbent om fredagen.”
Skråt over for Genbyggeren ligger fælleshuset Petersborg og ved siden af det bageriet og høkeren, der sælger økologiske tørvarer, kød fra lokale dyr samt ost, vin, æg og friskbagt brød. Det er blandt andet her, beboerne med særlige behov har mulighed for at give en hånd med.
En rødstribet kat kommer listende tværs over pladsen. Rallet knaser under dens poter, og pludselig forsvinder den ned i den anden ende, hvor en række cykler står lænet op ad gavlen på et lille træhus. ’Fikseværksted’ står der skrevet i vinduet med bogstaver formet af blandt andet en tommestok, en cykelkæde og en skruetvinge.
”Vi har fået en dele-elcykelklub, og i den forbindelse skulle der være et cykelværksted. Det har så udviklet sig, og nu er der en masse mænd og kvinder i pensionistalderen, der sidder heroppe,” forklarer Lærke Broge Henriksen. Hun fortsætter:
”Jeg havde for eksempel en køkkenvægt, der var gået i stykker. Men folk kommer også med kaffemaskiner, blendere og tørretumblere, og så sidder der nogle her og prøver at fikse det. Hvis man så får fikset et eller andet, så kan man donere et valgfrit beløb, der går til Vimby. På den måde prøver vi at få nogle penge ind til at få det hele til at løbe rundt.”
Nye mennesker, nye ideer
Planteholdet, der er i fuld gang med at plante hokkaido, er bare et af de mange initiativer, der er opstået i Andelssamfundet. Med årene er der også kommet en gedegruppe, en bærgruppe og en æbleplantagegruppe til, og på den måde formes stedet af de mennesker, der bor der.
”Hver gang der kommer nye folk til, er der nogen, der får nye ideer. Så jo flere vi bliver, jo flere aktiviteter kommer der til at være,” fortæller Jakob Bønløkke.
På den årlige generalforsamling kan de forskellige grupper søge penge fra den fælleskasse, som beboerne indbetaler til hver måned, og hvis der er enighed om et projekt, får grupperne penge til det.
”På et tidspunkt havde vi også kvæg, men det var rigtig hårdt at passe dem om vinteren, fordi der blev meget mudret. Så er det lidt nemmere med hønsene, grisene og gederne, hvor man kan have børnene med,” siger Lærke Broge Henriksen.
”Så lærer de også, hvor tingene kommer fra,” tilføjer hun.
Et fælles udgangspunkt
De mange initiativer taget i betragtning er det sociale liv i Andelssamfundet ikke blevet til så meget, som man drømte om helt i starten, mener Jakob Bønløkke. Der er heller ikke blevet skabt ligeså mange lokale arbejdspladser, og i modsætning til klassiske kollektiver og bofællesskaber har de fleste bogrupper kun fællesspisning en enkelt gang om ugen – og det endda kun, hvis man har lyst.
Hvad angår klima- og miljøhensyn derimod, er der en generel stor opbakning over hele linjen, og det er en tryghed for Lærke Broge Henriksen.
”Jeg ved ligesom, at der er en fælles baseline, og det er enormt rart. Det er slet ikke et spørgsmål om: skal vi affaldssortere? Det handler snarere om at konkurrere lidt indbyrdes mellem bogrupperne for at finde frem til en særlig smart måde at gøre det på,” griner hun og fortsætter:
”Vi vil for eksempel aldrig havne i en situation, hvor naboen sprøjter sin have med gift, hvad jeg ville være helt vildt træt af, og det gør jo bare det hele meget nemmere. Selvom der kan være uenigheder, så er vi temmelig enige om de basale ting. Det kan jeg ind imellem godt glemme ikke er en selvfølge.”
Om Andelssamfundet
- Blev stiftet i 1986.
- Første spadestik blev taget af bogruppe et i 1992.
- Målet var og er fortsat at skabe et social-økologisk lokalsamfund, hvor miljømæssige og sociale fællesskabsformer afprøves i gensidig inspiration med det øvrige samfund.
- I dag bor cirka 300 mennesker i Andelssamfundet fordelt på otte bogrupper, og der er både nye bogrupper og flere butikker på vej.