De fleste kender dem. De lysende gule jakker i gadebilledet. Men det er et nyt syn i Aarhus’ gader. Tidligere på året startede en ny lokalafdeling af Natteravnene – denne gang i Smilets By. Men hvorfor er de først kommet til Danmarks anden største by nu? Og hvordan ser en typisk gåtur ud i det aarhusianske natteliv for de frivillige? Tag med på nattevandring og oplev ravnenes tur.
Tekst: Emilie Kristensen-McLachlan
Foto: Ivan Pral
Mørket er faldet på over Aarhus. Det er fredag, og som aftenen skrider frem, bliver gaderne fyldt med eskalerede fredagsbarer, weekendsøl med kollegerne og andre selskaber af mere eller mindre planlagte byture. På Scandic Hotel i Østergade er bordene i barområdet besatte af velklædte gæster, der får en drink, inden turen går videre eller en godnat-øl efter en god middag eller forestilling ude i byen. Lydene af arabisk, norsk og svensk blander sig med de bløde toner fra den lounge-musik, der hører hoteller til. I hjørnet af receptionen står tre mennesker i døren ind til hotellets bagagerum. Langsomt går de fra at være Anne Lund, Erik Søgaard og Jette Terp til, med deres neongule vindjakker, at blive aftenens hold af Natteravne.
En voksen til stede
Landsforeningen Natteravnene kom til Danmark for 20 år siden og har afdelinger i fleredanske byer. Deres formål er at skabe tryghed for børn og unge i bylivet. De er alle frivillige og er der for at give unge en hjælpende hånd.
”Det er sådan, at der er en voksen til stede. Vi agerer i hvert fald voksent,” fortæller Anne Lund, talsperson og forkvinde for Natteravnene i Aarhus.
Lokalafdelingen i Aarhus tog sine spæde skridt i foråret 2018 og har indtil videre 30 frivillige. For mange er det en overraskelse, at det først er nu, de velkendte Natteravne er til stede i Danmarks anden største by.
”Jeg tror, tesen er, at jo større byen er, jo sværere er det at få det der fællesskab, som naturligt opstår i mindre byer. Det er måske lidt sværere at få løbet i gang og få fat i de rigtige personer,” siger Anne Lund.
Det er netop en af udfordringerne for lokalforeningen. De har svært ved at finde nok frivillige. Natteravnenes arbejde består i at gå ture rundt i bylivet på de tidspunkter, hvor de unge er ude og kan have brug for hjælp. Derfor kan det være svært at rekruttere.
”Vi går hver fredag fra klokken 23:00 til klokken 2:30. Vi går kun til halv tre, men det er faktisk der, at byen gerne vil have, at vi begynder og så går til klokken fem, men det har vi bare ikke overskud til,” fortæller Erik Søgaard, Natteravn og medstifter af lokalafdelingen i Aarhus.
Ingen øjne i nakken
I aften er Jette Terp holdleder på turen. De tre stiller sig ved receptionens høje skranke og kigger på kortet. De bestemmer altid ruten på forhånd. De tre lysende gule jakker går side om side ud i aftenen. Det støvregner, og luften er fuld af glade stemmer. De tre Natteravne når kun at dreje om hjørnet til Frederiksgade, før de har kontakt.
”Se, der er Natteravnene,” hvisker en gruppe til hinanden, mens de går forbi.
”Ravne-snap!,” råber en ung fyr, før han tager et billede af dem.
”Vi opsøger ikke selv de unge. Vi lader dem komme til os,” siger Anne Lund og fortsætter:
”Vi vil rigtig gerne have, at de unge skal more sig, uden at de føler, de har øjne i nakken. De skal bare føle, at vi er til stede, og de kan komme hen og spørge, hvis der er et eller andet, de bliver usikre på. Så er vi der som en hjælp.”
I bunden af Frederiksgade kommer en ung pige hen til dem. Lidt genert spørger hun om vej til Banegården, og Anne Lund får hende peget i den rigtige retning og sendt afsted.
Fra Klovn til alvor
Man fornemmer hurtigt, at Natteravnene er i en særlig position af tillid: et sted mellem at være den ansvarsfulde voksen og den joke, der især er sjov efter flere fadøl. Men der virker ikke langt fra den ene til den anden. Da gruppen når ned til Åen, følger en fyr efter, mens han filmer på Snapchat.
”’Eeeeeeey, det er Natteravnene,” siger han og kommer op på siden af Erik Søgaard og lægger en arm om ham.
”Klovn!” råber han glad og griner.
”Ja, hvad er det med det Klovn?” spørger Anne Lund og får forklaret den scene i filmen Klovn Forever, hvor Lars Hjortshøj er blevet frivillig Natteravn og efterfølgende er sin kone utro med en prostitueret – vel at mærke iført den genkendelige gule jakke.
Det var ikke en scene, Natteravnenes Landsforening var imponeret over, men for den unge mand ved Åen er der hurtigt grinet af.
”Det er sejt, I er her,” siger han og står længe og snakker med aftenenes tre ravne. Til sidst er det dem, der bliver nødt til at sige tak og gå videre.
Turen den aften er, som turene er flest. De får en masse tilråb, krammere og historier fra folks egne oplevelser, hvor de selv eller en ven eller veninde har fået hjælp fra Natteravnene. De frivillige bliver husket og set – og grint af og med.
”Man har klart fundet ud af, at der kommer større tryghed i nattelivet. De unge synes faktisk, det er meget rart, at vi er der. Der har været alle mulige episoder, som man har hjulpet til med. Helt desværre fra at skære en pige ned, der havde hængt sig, og så til, at man bare sørger for at få et menneske ind i en taxa,” siger Anne Lund.
Bolsje og kondom, tak
For enden af Åen ved Europaplads kommer en ung fyr løbende imod dem.
”Har I et bolsje og et kondom?” spørger han, før hans ven tilføjer:
”Jeg gider ikke have med ham at gøre. Han er jeres nu,” og går grinende videre.
”De ved godt, når vi kommer gående, at vi har bolsjer i den ene lomme og kondomer i den anden. Dem, der er lidt generte, spørger efter bolsjerne først. Så kommer det sådan lidt efter ’er det ikke også noget med, at I har kondomer?’,” ler Anne Lund.
Den aften går mest med snak, bolsje- og kondomuddeling. De tre Natteravne når to runder i Aarhus centrum. Efter hver eneste tur bliver der skrevet en logbog til fælles gavn, så hele lokalafdelingen kan bruge hinandens erfaringer og opsøge de steder, hvor de unge holder til.
”Vores målgruppe er 10-20 år, og vi leder rigtig meget efter dem, der kommer med deres egne flydende provianter og sidder et eller andet sted,” siger Anne Lund.
Det virker til, at deres ønske om at være en støtte fremfor en vagt i bylivet er lykkedes. En ung pige stopper de tre Natteravne og lader hendes venner stå på sidelinjen og vente til, hun er færdig med at tale med dem. Hun har meget at fortælle dem om alle de steder, hun er rendt ind i hjælpsomme Natteravne:
”I er sådan nogen, der passer på de unge,” siger hun, før hun og vennerne går videre ud i Aarhus’ gader.
Natteravnene
Anne Lund, 56 år
Jeg har klart en hjertesag,som er børn og unge. Det har jeg haft tilbage fra dengang, min søn var 5 år gammel. Jeg har også været frivillig omkring min søn især inden for fodbold, hvor jeg blandt andet har fungeret som fodboldtræner.
Jeg besluttede for nogle år siden,at jeg ville gå som Natteravn, når min søn var over målgruppen. Han skulle bestemt ikke føle, at mor gik nede i byen og holdt øje med ham. I dag er han 22 år.
Erik Søgaard, 59 år
Jeg er frivillig i Natteravnene, fordijeg synes, det er nærværende. Jeg har arbejdet i psykiatrien i rigtig mange år, og jeg kender byen godt. Jeg vil gerne yde den indsats. Det her er lidt tættere på en, og man kan gøre en forskel nu og her og bruge den erfaring, som man har.
Jeg ville egentlighave været i gang som Natteravn for tre år siden, men der kom ikke noget i Aarhus. Så ringede jeg til sidst til sekretariatet og sagde, at nu ville jeg gerne starte det.
Jette Terp, 70+ år
Jeg er frivillig, fordijeg altid har beskæftiget mig med unge mennesker.Jeg har været underviser i de ældste klasser i folkeskolen og ungdomsskolen i over 50 år. Jeg sætter meget pris på de unge mennesker og vil gerne være med til at passe på dem.
Jeg har altid været engageret i byen,blandt andet som uddannet guide i 1970’erne, i festugen, Tall Ships Race, Sculpture by the Sea og alle de andre sjove ting, der har været i Aarhus. Det ligger ligesom i blodet at føle et medansvar på forskellig vis. Jeg synes, det er et dejligt job, det her.