I sommeren 1967 strømmede psykedelisk musik ud af højttalerne, og unge ”provoer” prædikede kærlighed over krig og kapitalisme. Nogle gjorde oprør mod nazisterne og en streng opvækst. Andre kom så langt ud på stoffer, at de ville prøve at dø. Vi møder to af Aarhus’ overlevere 50 år efter.
Tekst: Thomas Bech Hansen
Foto: Ulla Bjulver Andreasen
Tæt på Ormslev nær Aarhus åbenbarer et lille nedlagt husmandssted sig bag træerne for enden af en lang grussti. Omkring hovedhuset ligger to lader, begge dekoreret med farverige, fabulerende malerier på facaden. Det ene forestiller en mand med en kat i favnen omgivet af bjerge og solskin. Det andet cubanerguden Elegua. Indenfor i huset står minderne i kø. Jazz-plakater, familiebilleder, fotos af venner og bekendte. Farverige tæpper og rustikke køkkenredskaber. Rejsesouvenirs.
På loftet tager Ivalo Falk imod. Hun har lagt udklip, dagbøger og fotoalbum frem. Alt sammen fra 1967, da hun som 24-årig skolelærerinde og instruktør af børneteater huserede i Aarhus’ kreative miljøer sammen med ægtefællen Leif Falk, der underviste og spillede jazz som husmusiker på Tagskægget på loftet af det nuværende Øst for Paradis. Sommeren det år blev udråbt til ”Summer of Love”, fordi hippierne sprang ud med kærlighedsbudskab fra San Francisco til København, og revolutionerende musikalbum som The Beatles’ Sgt. Peppers’ Lonely Hearts Club Band udkom. Og fordi unge som Ivalo og Leif Falk brød med fortidens idealer.
”Man tænker jo ikke over det, når man er midt i det. Det var bare sådan en stemning, der var verdensomspændende, og så var det dét. For os var det at sætte barnet i centrum et udtryk for kærlighed,” fortæller Ivalo Falk med henvisning til det pædagogiske nybrud, som parret var med til at skabe i Aarhus.
Provokerende pædagogik
Huskeremser og stokkeslag skulle erstattes af et syn på børn som frit tænkende individer.
”Jeg fik ansvaret for en klasse, og skulle lære eleverne at stave, inden der var gået seks måneder,” husker Ivalo Falk. ”Så stod jeg der og tænkte på, om jeg skulle give dem lærebøgerne. Men det havde jeg ikke lyst til. I stedet bad jeg dem om at rejse sig op, flytte alle borde og stole ud til siden. Så stod de der, og jeg sagde: ’Hvor mange vejrmøller er der i born-hol-mer-ur?’ Så blev der gang i stavningen med hele kroppen.”
I dag synes metoderne ret almindelige. For 50 år siden var de en sensation. Således viser Ivalo Falk avisudklip med store overskrifter, hvor hun, Leif og kollegaerne bliver kaldt for ”provo-pædagoger”. Simpelthen fordi de eksperimenterede med nye undervisningsformer. Kimen til opgøret med det gammeldags blev lagt i årene umiddelbart efter 2. verdenskrig.
”Der var eftervirkninger fra krigen og nazismen. Det handlede jo om kæft, trit og retning, ’ordnung muss sein’ og alt det der. Vi ville undgå, at det nogensinde skulle ske igen, tanken om at nogle er bedre end andre, og man underligger sig en diktator.” Som den ældste i en børneflok på syv, satte en streng opvækst yderligere streg under det, der skulle blive Ivalo Falks livsfilosofi.
”Fordi jeg var ældst, var jeg den første, mine forældre skulle prøve at opdrage på. Jeg fik et par på hovedet, hvis jeg ikke makkede ret. Men det blev jeg ikke mere underdanig af, tværtimod. Jeg tænkte, at ’det må være en fejl, at jeg er her. Jeg kan ikke høre til den familie’”.
Pludselig sagde det ’plom’
1950’ernes regelrette opvækst er fælles for mange, der blev voksne i tresserne. Måske derfor blev trangen til kærlighed og medmenneskelighed så udtalt netop i 1967. Journalist og forfatter Jens ’Jam’ Rasmussen er aktuel med bogen ”1967 – Kærlighedens Sommer”. Han siger:
”Alt det, der har ligget og ulmet i årene inden, kommer op til overfladen. Det er en reaktion på den stringente måde, folk levede på i 50’erne med meget faste normer omkring sex, stoffer og opførsel generelt. Musikken var allerede begyndt at ændre sig fra ren underholdning til fokus på teksterne. Det er som en ketchupflaske, man har rystet i 15 år, og så siger det pludselig bare ’plom’.”
Stoffernes indtog
Bogudgivelsen alene viser, at ”The Summer of Love” lever videre i vores fælles bevidsthed som en myteomspunden epoke kendetegnet ved unge, der dyrker frihed, fællesskab, fri sex, happenings, eksperimenterende musik og østlig spiritualitet. Men ikke alt var lige rosenrødt.
”Tilbage står billedet af den frie, dansende hippie. En arketype, der nok med årene er blevet gjort større, end den var, ikke mindst fordi den er blevet renset for de grimme realiteter. Da stofferne tog over, så gik det galt. Så blev det pludselig ufedt,” siger Jens ’Jam’ Rasmussen. Også Ivalo og Leif Falk gjorde erfaringer med stoffer, der dengang blev opfattet som uskadelige rusmidler.
”Jeg havde fået nogle hashkager engang, og kunne ikke lide det. Leif brugte det heller ikke ret meget. Men der var mange, der gjorde det i vores omgangskreds. Mange af dem tog LSD og blev helt rundt på gulvet af det. Men ingen af os vidste noget om stoffer. Vi vidste ikke, at det var så farligt. Vi ville bare flippe ud og slippe fantasien løs,” fortæller Ivalo Falk, mens hun bladrer lidt i fotoalbummet og stopper op ved et billede af en af sine lærerkollegaer. Der går et glimt i øjnene på hende. Minder dukker tydeligvis frem, og hun holder vejret lidt. Så åbner hun op.
”Han døde. Han blev lidt for vild, og gik ud foran en lastbil for at prøve at dø, som rygtet hed. Han tog lidt for mange stoffer.”
Opgør med gamle værdier
Ivalo og Leif Falk blev kærester i gymnasieårene og har været gift i 55 år. Han lider i dag af Parkinson og er sommetider på aflastning. Men det er bedst, når han er hjemme blandt minderne og de farverige gavlmalerier, betror Ivalo Falk. De to synes uadskillelige og var sammensvorne i kampen for fri opdragelse i tresserne. Dengang boede de i Ryhaven i Hasle og opfostrede to børn ud fra samme frie principper som i Aarhus Friskole, som begge var med til at danne. En kernefamilie med klassiske dyder iblandet tydelig indflydelse fra den nye tids strømninger.
”Der kom præventionsmidler, tanken om at man ikke ejede hinanden opstod, man begyndte at rejse. Det var et opgør med mange af de gamle, borgerlige værdier. Okay, Leif og jeg blev gift tidligt og dannede en kernefamilie. Men vi havde det også sådan, at vi ikke ville bremse hinanden. Der skulle være plads til at udvikle sig, og rollerne skulle ikke være så fastlåste, at man ikke kunne røre sig. Leif kunne tage ud og spille, og jeg kunne lave teater,” fortæller Ivalo Falk.
Arven fra 1967
Kombinationen af ægteskab, udlængsel og omskiftelige kønsroller er efterhånden etableret i danskernes livsførelse anno 2017. Også i den forstand lever ånden fra 1967 videre. Alligevel er det rammende, at Ivalo Falk flere gange kommenterer minderne fra dengang med et suk og et ”det kunne vi også godt have brug for i dag”. Måske er der grobund for en ny kærlighedssommer.
”Der er en tendens til at latterliggøre nogle af de ting, der var fremme i 1967. For eksempel fascinationen af meditation og østlig spiritualitet. Men der er mange af de ting, vi kunne trænge til at blive mindet om i dag. Folk er sygemeldt med stress i lange baner. Børn får stress. Vores forbrugssamfund. Mange af elementerne fra 1967, hvor man gerne ville have en mere menneskelig og human tilgang til verden – den uskyldighed, romantisering og drømme om en ny verden, dén er interessant,” siger Jens ’Jam’ Rasmussen og fremhæver rockfestivalen som den helt store arv efter 1967.
”Det kunne og kan lade sig gøre at samle tusindvis af ekstatiske unge i fredeligt fællesskab til fest, dans og musik, oplevelser og happenings, endda i flere dage eller endda en hel uge i streg. Se på nutidens Roskilde Festival eller NorthSide. Festivalens arnested er Monterey Pop, Californien i juni 1967, en af hovedmanifestationerne under The Summer of Love.”
Evig sommer
Ivalo Falk lukker bøgerne med minderne i, og går udenfor i 2017-solskinnet. Her venter Leif Falk, der er kommet hjem. ”Tjah, hvad var det nu for et år, 1967,” siger han frem for sig selv. Og så taler parret om teater, undervisning og den kollektivlandsby, de var med til at bygge på Toustrup Mark ved Låsby et par år senere. Deres personlige kærlighedssommer fortsætter.
AARHUS OG ‘THE SUMMER OF LOVE’
I Aarhus blev en undergrund af unge af lokalpressen i 1967 udråbt som ’provoer’. De gik imod borgerskabets materialisme, røg hash, tog LSD og lyttede til ny beatmusik som Pink Floyd, der optrådte på spillestedet Boom, der lå i Frederiksgade.
Blå bog: Ivalo Falk
- Født 1943.
- Lærer og teaterinstruktør.
- Arbejdede på Aarhus Friskole.
- Var 1966 med til at etablere spillestedet, teatret og kunstgalleriet Trinbrættet på Vestergade 58 – i dag kaldet Ny V58.
Blå bog: Leif Falk
- Født 1940.
- Jazzmusiker og musikpædagog
- Husmusiker på Tagskægget (Øst for Paradis i dag)
- Var ligeledes med til at etablere Trinbrættet, Vestergade 58.