E-sport er gennem de seneste år vokset markant i Danmark. Foreningerne skyder op til højre og venstre, mens sporten er blevet en fast del af skoleskemaet på flere danske efterskoler og gymnasier. Men hvordan ser fremtiden ud for e-sport i Danmark og i Aarhus? Og hvordan er livet som professionel e-sportsudøver, hvor der er pengepræmier på spil – nogle gange i millionklassen? Vi var med, da et af de første, store e-sportsarrangementer i Aarhus blev afholdt i Ceres Arena.
Af Daniel Skinbjerg
Foto: Ivan Pral
Fingrene flyver over de kulørt oplyste taster på keyboardet, mens taktikkerne nøje bliver kalkuleret og formuleret gennem mikrofonen på hovedtelefonerne, og øjnene flakker rundt på skærmen.
På storskærmen over dem projiceres hver eneste af de dystendes bevægelser ud til hundredvis af tilskuere i arenaen, der alle er vidner til en intens kamp mellem liv eller død – det gode og det onde.
Ellevilde rejser de sig op i eufori og klapper. Bomben er sprunget. Terroristerne har vundet. Det hele finder heldigvis ikke sted i virkeligheden, men derimod i computerspillet Counter-Strike: Global Offensive. Et af de mest populære inden for FPS-genren med mere end 25 millioner solgte spil på verdensplan.
Vi befinder os i Ceres Arena, hvor hobevis af mennesker i alle aldre er mødt op for at være vidner til e-sport på et professionelt plan og for selv at prøve kræfter med den omdiskuterede sportsgren.
Gyldne dage for e-sport
Stolene er stillet op i massevis til de mange nysgerrige, der denne eftermiddag er mødt op. Og der går ikke lang tid, før de mange computerstole- og skærme er besat af børn og unge, der alle vil bevise sit værd i den virtuelle verden. Bag dem spilles der på storskærmen kampe mellem nogle af Danmarks største talenter inden for e-sport.
Til alle kampene lyder stemmerne fra live-kommentatorer, der med fagudtryk kommenterer på de professionelle spilleres formåen i turneringen.
På sidelinjen følger den 47-årige, inkarnerede e-sportselsker Zahid Butt nøje med. Arrangementet, som er et af de første af sin slags i Aarhus, har han sat i stand – og fremmødet er pænt. Han betragter de dystende på scenen med en tilfreds mine.
Han har været med til at arrangere e-sportsevents siden 1998. Efter en periode, hvor populariteten faldt, stoppede han aktiviteterne. Men i 2015 begyndte man igen at satse på e-sporten. Han startede derfor eSport Danmark for at varetage de kommercielle interesser forbundet med sporten.
Mens medierne og flere generelt er begyndt at interessere sig for e-sport, kan man spørge sig selv: Hvorfor er e-sport egentlig blevet så populært? Ifølge Zahid Butt er der ikke en bestemt opskrift bag den øgede popularitet. Folk kan lide det, de ser, og vil gerne være professionelle. For det er en sport, der er lettilgængelig.
”Man kan i princippet stille det samme spørgsmål om fodbold. Hvorfor er det så populært? Man kan ikke forklare det. Mest af alt handler det om konkurrenceelementet og holdsporten. Det handler ikke om stereotyperne om kælderen, pizza og cola – det er en skrøne,” fortæller Zahid Butt med en kritisk tone.
Professionel karriere i e-sport
En af dem, der har gjort sig en professionel karriere inden for e-sport, er 17-årige Lucas ’Lukki’ Pilheden fra holdet Singularity. Han blev som barn bidt af Counter-Strike, da ingen andre sportsgrene fangede interessen.
”Jeg blev nærmest besat. Jeg har gået til fodbold i otte år og kun set to kampe i mit liv. Man kan derfor sige, at jeg ikke rigtig interesserede mig for det. Men i Counter-Strike var der et enormt fællesskab, der fangede mig – der er intet sjovere end at være sammen og vinde som hold,” siger han.
I Counter-Strike var der et enormt fællesskab, som fangede mig – der er intet sjovere end at være sammen og vinde som et hold. Lucas ’Lukki’ Pilheden, professionel Counter-Strike-spiller
Da muligheden for at spille på et professionelt plan bød sig, var han ikke et sekund i tvivl. Tilværelsen som gymnasieelev blev lagt på hylden, så tiden kunne prioriteres på e-sporten. Nu spiller han 45 timer om ugen. Fuld tid. Morgen og aften. Et drømmejob ifølge ham selv.
”Vi træner sammen fra 18-23 i hverdagene, og udover det har vi individuel træning, hvor vi selv spiller, resten af dagen,” siger han og tilføjer, at målet er at kunne leve af computerspil og spille i udlandet mod verdens bedste.
Midt i det hele kommer en dreng i 11-årsalderen hen til Lucas Pilheden og spørger om en autograf og et billede. Glædeligt skriver han med den sorte tuds navnet ”Lukki” i bogen, som drengen har medbragt. Et navn, der er hans brand inden for computerspil-verden.
Sammen med sine holdkammerater tjener han omtrent 4.000-6.000 kroner om måneden på at spille Counter-Strike. Hertil kommer en klækkelig sum i form af en bonus, hvis holdet vinder en turnering.
Senest deltog holdet i en stor turnering i Finland, hvor det vandt omtrent 30.000 kroner. Men det er barnemad set i forhold til de store turneringer med de helt store stjerner, erkender han.
Fyldte arenaer og e-sportsstjerner
Mens flere begynder at interessere sig for e-sport, fortsætter lønningerne og præmiepuljerne med at stige. En månedsløn på 50.000 kroner er ikke ualmindelig på topplan, og til de helt store turneringer indkasserer førstepladsen ofte millioner af kroner.
Regelmæssigt fyldes enorme fodboldarenaer til bristepunktet af tusindvis af fans – og millioner af seere verden over ser med live på streamingtjenester som Twitch og YouTube, når deres største e-sportsidoler dyster om at blive verdens bedste.
Senest vandt det danske hold Astralis verdensmesterskabet i Counter-Strike i Katowice i Polen med en dertilhørende præmiesum på 1,6 mio. kroner. Og tidligere på året indkasserede selvsamme hold 3,5 mio. kroner til en kæmpe turnering i Atlanta i USA – en såkaldt major, som det kendes fra tennisverden.
På samme tid strømmer sponsorerne til. For ikke lang tid siden annoncerede Astralis bilfabrikanten Audi som ny hovedsponsor. Og i starten af 2017 valgte FC København sammen med Nordisk Film at starte sit helt eget hold North, der hurtigt opnåede titlen som et af de bedste i verden.
Men det er ikke lidt, der skal til for at opnå status som verdens bedste. Holdene har både sportspsykologer og diætister ansat for at kunne yde fuldt ud psykisk og fysisk. Og så koster det professionelle computerudstyr ovenikøbet en del mere end et par nye fodboldsko og benskinner. Oftest titusinder af kroner.
Plads til e-sport i Aarhus
Med en kæmpe interesse er det heller ikke overraskende, at der i den seneste tid er kommet større fokus på e-sporten. Af de næsten to milliarder af gamere, der er på verdensplan, estimeres det, at der er ca. 750.000 i Danmark. Hvis disse tal stemmer, betyder det, at der er flere e-sportsudøvere, end der er udøvere af fodbold og håndbold i de danske idrætsforeninger.
Efterhånden som e-sport vokser, er det også kommet på den politiske dagsorden i Danmarks næststørste by. Her har Rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad (R) udtalt, at Aarhus Kommune skal være bedre til at facilitere e-sportsaktiviteter og skabe en større mangfoldighed af fritidstilbud til unge og voksne.
”E-sport rammer måske nogle af dem, som ikke tiltrækkes af de mere traditionelle aktiviteter. Derfor mener jeg, det er helt naturligt, at vi i den kommende politik får kigget nærmere på mulighederne i e-sport,” udtaler han i en pressemeddelelse.
Også ifølge Zahid Butt fra eSport Danmark er det vigtigt, at kommunen melder sig på banen for at skabe de bedste rammer for e-sport. For pengene er knappe, og der er mange andre, bedre stillede foreninger inden for andre sportsgrene i en kommune som Aarhus.
”Alt handler om kroner og øre. Hvis e-sporten skal vokse, skal der flere penge ind. Men så skal man se på, hvor de skal komme fra. Her skal kommunerne ind at investere, som de også investerer i mange andre sportsgrene,” fortæller han, og tilføjer, at der stadig er lang vej endnu for Aarhus, men at mulighederne er store.
Men engagement fra kommunens side er ikke nok. Det hele skal gå op i en højere enhed, for at sporten kan vokse i Danmark. Ildsjælene skal arrangere turneringer og på samme tid tiltrække investeringer fra private.
”På nationalt plan skal der også være plads til ligaer, turneringer og events, og her kommer sponsorerne ind og spiller en stor rolle. Også herfra har vi helt klart set en større interesse den seneste tid,” siger Zahid Butt.
Mainstream at spille computerspil
Med mere end ti års forskererfaring inden for computerspil er ph.d. i psykologi Andreas Lieberoth en af de førende i sit felt. Han mener, at der gennem den seneste tid er sket en betydelig forandring i vores forhold til computerspil og deres indvirkning på unge mennesker. Det er ifølge ham blevet mere mainstream at sidde foran en computer med kammeraterne – enten i fysisk forstand eller online.
”Omstændighederne for computerspillerne er ændret. Førhen gik diskussionen på, om man skulle passe på at spille for meget computer, og om det var farligt. Men nu er der kommet opmærksomhed på, at det er en holdsport, som man også kan gå op i som social aktivitet,” siger han.
Han peger ligesom Zahid Butt på, at foreningslivet inden for sporten de seneste år er vokset. Men det er ligeledes en række politiske tiltag, der har givet gunstige forhold for e-sporten. En af grundene er blandt andet Folkeskolereformen, der har givet skolerne friere tøjler til at engagere sig i de unges fritid.
”Efterskole- og fritidsskolerne er blevet mere involveret i de unges interesser. De opretter e-sportslinjer og tilbyder e-sportslektioner. Blot inden for det seneste år er der mange skoler, som har fået e-sport på skoleskemaet,” fortæller Andreas Lieberoth.
Psykologiske fordele
Mens computerspil er blevet en mere accepteret del af hverdagen blandt de unge, er der stadig dem, som er kritiske over for computerspillene. Derfor opfordrer han forældrene til at udvise interesse og sætte sig ind i de unges e-sportsinteresse – ligesom hvis det var fodbold eller håndbold. For i sidste ende kan den anderledes sport rent faktisk have flere fordele.
Computerspil er enormt psykologisk tilfredsstillende. Man siger, at det dækker en række fundamentale behov, som mennesket har – eksempelvis kompetence, autonomi og relation. At man bliver god til noget og føler en fremdrift i det, man laver. Andreas Lieberoth, computerspilsforsker med en ph.d. i psykologi
”Computerspil er enormt psykologisk tilfredsstillende. Man siger, at det dækker en række fundamentale behov, som mennesket har – eksempelvis kompetence, autonomi og relation. At man bliver god til noget og føler en fremdrift i det, man laver,” konstaterer han.
Han pointerer, at det desuden er vigtigt at have en fysisk stærk form for at blive god til e-sport – det styrker både reaktions- og koncentrationsevne. Det er derfor fordelagtigt for de unge, hvis de kombinerer e-sport med fysisk aktivitet i form af fitness eller andre sportsgrene.
Kræver sit at være professionel
Tilbage i Ceres Arena har Singularity med Lucas ’Lukki’ Pilheden i spidsen netop vundet deres anden kamp. Med et stålsat blik møder han de frembrusende journalister, der alle vil have en kommentar på den seneste triumf. Topprofessionel og velforberedt med svar, der er en spindoktor værdig.
Men han skal være koncentreret. For om blot få minutter venter næste kamp mod et af Danmarks bedste hold. Selvom at stereotyperne om computerspil bliver udfordret til et arrangement som dette, er der nogle ting, man bare ikke kan ændre ved sporten. Traditionerne, så at sige. Det høje indtag af Red Bull sent ud på aftenen.
Hvis man skal være professionel Counter-Strike-spiller kræver det hårdt arbejde og masser af træning, også i fysisk forstand, mener Lucas Pilheden. Men én ting er dog ifølge ham den vigtigste.
”Man skal virkelig ville det, kæmpe for det og kunne lide at have folk stående, der hepper på en,” fortæller Lucas Pilheden om livet som professionel Counter-Strike-spiller.
FAKTA
Reglerne
Counter-Strike består af to hold á fem personer. Counter-terroristerne og terroristerne. Hver runde afgøres enten ved, at terroristerne detonerer en bombe på et designeret sted eller dræber counter-terroristerne. Eller ved at counter-terroristerne forsvarer de designerede steder, desarmerer bomben eller dræber terroristerne. Det første hold, der har vundet 16 runder, vinder kampen endeligt. Til turneringer spilles ofte bedst ud af tre.
Sydkoreansk dominans
Sydkorea er et af de lande i verden, som er længst fremme, når det kommer til e-sport. Selvom det ikke er officielt, anses computerspillet Starcraft af mange sydkoreanere som nationalsporten i landet.
Forskellige genrer af e-sport
Tre af de mest populære computerspil inden for e-sport er Counter-Strike: GO, League of Legends og DOTA. Der findes flere forskellige genrer af e-sport, hvoraf FPS (First-Person Shooters), MOBA (Multiplayer Online Battle Arena) og MMORPG (Massively Multiplayer Online Role Playing Game) er de mest populære. Men også sportspil som FIFA er kæmpestore inden for e-sport. Her er det også en dansker, der holder titlen som verdensmester.
Danmark verdens bedste e-sportsnation
Selvom der er lang vej igen for e-sporten i Danmark, gør vores lille land sig stadig bemærket på den globale e-sportsscene. Som det eneste land har Danmark hele tre hold i top-15 på verdensranglisten i Counter-Strike: Astralis, North og Heroic.