Legende, larmende og leende børn modtager dig, når du entrerer gården til Mindegade 8. Hvis du slår et smut inden for i nummer 10, kan du komme til møde i Enhedslisten. Men fælles for begge ejendomme er, at her boede Jydernes Konge – storkøbmanden Hans Broge.
Af Søren Bitsch Christensen
Han var født i Grenaa i 1822. Faderen var skipper og gik bort på havet. Hans mor stod alene med fire børn, og som femtenårig blev Hans Broge sendt til Aarhus.
Her kom han i lære hos byens fineste købmand, Harboe Meulengracht, i det hvide palæ på Lille Torv. Dernæst gik turen til et handelshus i Hamborg, inden han via et ophold i Randers slog sig ned i Mindegade.
I Stiftstidende skrev han:
Nyt Etablissement. At den af Hr. C.F.W. Leeverkhuusen i Gaarden Nr. 340 paa Mindegade hidtil førte Colonial- Tømrer og Produkthandel fra idag fortsættes af Undertegnede tillader jeg mig herved at avertere for Byens og Omegnens ærede Beboere, ligesom og, at jeg i denne vil bestræbe mig for, ved stedse at holde friske og udsøgte gode Varer og ved Opkjøb af Landmandens Producter til de høieste Priser, at sikre mig de Æredes Tilfredshed, som ville beære mig med deres Handel. Aarhuus 6. December 1847 / Hans Broge
Stærke forbindelser til udlandet
Han rev en ældre købmandsgård ned og fik byens førende arkitekt til at tegne sig et nyt hus. Rendyrket klassicisme var det. Omtrent 30 år senere rev han en gammel kaserne ned og byggede endnu et domicil i nummer 10. Ikke nok med det. Med tiden spredte hans pakhuse, lagerpladser, korntørreovne, kontorer og stalde sig hele vejen hen til der, hvor politigården i dag ligger. Her boede Kong Hans.
Tilnavnet fik han for sin blændende forretningskarriere og store indflydelse bag kulisserne. Han havde gode forbindelser i Tyskland, der var et traditionelt marked for danske bønder. Men det var i England, han trak dem med sig ind i fremtiden. Fremtiden hed bedre produkter, der kunne sælges til de engelske arbejdere. Smørret skulle være renere og kornet tungere og renere.
Alsidig karriere
Broge tjente penge ved alle led i kæden. Han var drivkraft bag oprettelsen af Aarhus Oliefabrik, der importerede kraftfoder til køerne, så de også kunne producere bedre smør om vinteren. Han tjente på skibene, og han var med til at oprette dampskibsforbindelser fra Aarhus til England og København. Han fik bønderne til at dyrke roer og tjente penge på at lave sukker af roerne. Han skaffede arbejde til aarhusianerne, og fra sine teglværker tjente han også penge ved at skaffe dem tag over hovedet og et hus at bo i.
Efter tyve år i Aarhus var han byens største skatteyder og grå eminence. Da kommunen ikke kunne tage sig sammen til at købe et engelsk firma ud af byens gasværk, købte han værket for sine egne penge og solgte det videre til kommunen. Og da han fik en skattekontrovers med kommunen, lukkede han munden på byrådet ved at kræve, at de byggedeSkt. Clemens Bro og anlagde en jernbane til Odder, hvis han skulle betale noget tilbage.
Rigmand i træsko
Kong Hans dyrkede ikke ligefrem sit image. Han gik i træskostøvler og virkede lidt bøvet på byens kloge hoveder. Men pengene rullede ind, og han sikrede arvefølgen, da hans datter blev gift med margarinefabrikanten Otto Mønsted. Han fik så selvfølgelig navnet Prins Otto. Arbejderbevægelsen fik hurtigt nok af ham. Det var da meget godt, at han kastede æbler og andet frugt ud til børnene på ruten, når han drog ud til sit landsted i Brabrand, og ved mærkedage i familien var han flink til at lade de fattige på fattiggården bespise. Men de organiserede arbejdere mente at have gennemskuet ham, og under flere strejker var han udsat for hård kritik for sin linje over for sine ansatte og byens fattige.
I 1908 gik kongen bort. Han fik den største begravelse i mands minde. Stiftstidende udkom med sørgerand, men arbejdernes avis, Demokraten, kunne ikke dy sig. Den skrev, at Broge var en mand, der kunne se stort, men undertiden også småt.