Hvis bomberne falder, gemmer Aarhus heldigvis på masser af skjulte beskyttelsesrum.
Af Brian Mogensen
De er strøet med jævn hånd over Aarhus – levn fra en tid, hvor tanken om krig i de danske gader fyldte mere end frygten for terror, og hvor den allestedsnærværende fjende var et totalitært regime, der ville tvinge kommunisme og nazisme ned over hovedet på vores vestlige verden. I dag bruges de som øvelokaler og til at opbevare vin.
Forhåbentlig vil det blive betondækningsgravenes sidste formål, men hvis luftalarmerne pludselig gjalder ud over vores lille by, er det her, du skal søge tilflugt.
Bliv begravet med din nabo
Betondækningsgraven på Risvangs Allé er omkring fem meter i diameter, og lige præcis så kold og uindbydende, som man kunne forvente af et beskyttelsesrum. Rumklangen er frygtelig, og tanken om at dette lille lokale skal opbevare 50 mennesker i tilfælde af luftangreb er nok til at lægge grundstenen til en god omgang klaustrofobi. Alternativet er dog meget værre.
Det er ikke en bunker
Thorbjørn Jørgensen, der er Redskabsinspektør hos Aarhus Brandvæsen, viser os rundt i den lille betondækningsgrav, og da jeg for tredje gang har hørt det ord, spørger jeg, hvorfor man ikke bare kalder det for en bunker?
“Den er lavet af beton. Den er gravet ned, og det er sted man går i dækning.”
Betondækningsgravene findes flere forskellige steder i Aarhus. En stor del af dem langs med større indfaldsveje.
“Der er mange af dem i midterrabatten på Ringgaden. Det giver muligheden for, at folk, der er på vej til eller fra arbejde, kan forlade deres biler og gå i dækning.”
Søg beskyttelse hos din cykel
Der er tænkt over tingene, og de 311 betondækningsgrave er blot ét af de forskellige beskyttelsesrum, der findes rundt omkring i Aarhus.
Langt størstedelen er sikringsrummene. Thorbjørn Jørgensen bliver i terminologien, mens han smilende forklarer, at de fleste kender disse som cykelkældre og vaskerum.
“Mange boligblokke har en kælder, hvor der er indrettet sikringsrum i kælderen. De skal kunne bære bygningens vægt, hvis den kollapser, og derfor er de fleste kældre indrettet sådan, at vi nemt kan komme til at skabe en ny udvej.”
Fuldtræffere
“Vi har også noget, der hedder Supplerende Offentlige Beskyttelsesrum. Et godt eksempel er P-kælderen under telefontorvet. Den er indrettet sådan, at der er mulighed for at rejse nogle betonmure, så den deler kælderen op i mindre rum. Det er for at minimere tabene, i tilfælde af en fuldtræffer,” siger Thorbjørn Jørgensen.
En fuldtræffer. Det lyder jo fuldkommen vanvittigt, men det giver lidt mere mening, når man tager i betragtning, at de fleste rum er bygget i 1943-’45 og videre op gennem Den Kolde Krig. I 1990, efter Murens fald, holdt man op med at konstruere nye sikringsrum, men Brandvæsenet vedligeholder dem stadigvæk.
“Det er fordi, det er nemmere at vedligeholde dem, end at nedlægge dem, og så bygge dem op igen på ny.”
Gasangreb
Selvom betondækningsgravene er bygget helt tilbage under Anden Verdenskrig, så yder de en fremragende beskyttelse. De er endda også i stand til at beskytte os i tilfælde af kemiske angreb.
“Hvis vi skulle blive af ramt af kemiske våben, som eksempelvis gas, er gravene indrettet sådan, at vi kan skabe overtryk med et ventilationssystem, på den måde bevæger luften sig ud ad, og så kan gassen ikke komme ind. På den måde er man sikker,” forklarer Thorbjørn Jørgensen.
Paddehattesky over midtbyen
“De kan også stå imod atomvåben, for konstruktionen af beton, og det faktum, at de er gravet ned, giver god beskyttelse mod strålingsfare.”
Radioaktiviteten, der efterlades af atomvåben, er ikke så farlig som ved et udslip fra et atomkraftværk, for det forfalder meget hurtigere. Selvom betondækningsgravene er skabt til at huse folk i tyve minutter, til bombardementet er ovre, så vil de også kunne yde beskyttelse i længere perioder, indtil radioaktiviteten er faldet ned til acceptable niveauer. Selvom det måske ikke bliver helt så sjovt.
Kartofler og musik
I fredstid fungerer cykelkældre og p-huse som det, de er designet til, men betondækningsgravene står normalt ubrugte hen. Det har fået Aarhus Brandvæsen til at tænke, at de kan udnyttes bedre. Derfor er flere af gravene lejet ud.
“Mange af rummene er lejet ud til musikere. Det er et godt, lydisoleret rum, og det generer ikke nogen, når de skal larme. Der er også mange andre, der har fundet ting, som de kan udnytte rummene til. Et rum bruges til opmagasinering af vin. Der er nogen, der bruger et af rummene til at dyrke kartofler. Et rum bruges til noget korsang, og vi har nogen, der har fundet ud af, at det giver den rigtige stemning til at fortælle spøgelseshistorier,” siger Thorbjørn Jørgensen.
Lej en grav
Når man lejer en betondækningsgrav, skal man selv stå for forsikring og at skaffe strøm. Det er også et krav, at lejer sikrer indgangen med en aflåst lem, der kan bære en voksen mands vægt. Alligevel er det nemmere og billigere end mange andre løsninger.
“Vi har nogle musikere, der betaler 700 kr. om måneden. Det er billigt for et øvelokale.”
Hvis du vil leje en betondækningsgrav, kan du henvende dig til Aarhus Brandvæsen på 86 76 76 76.