Aarhus Panorama var med, da Quongafest, en festival for upcoming scenekunst, fejrede byens mange talenter på Godsbanen i dagene torsdag d. 12. – søndag d. 15. november.
Skyggerne på væggen fortæller en historie om ensomhed, identitet og erindring. Der er stille i salen, mens skuespiller Janni Popp og danser Simone Balland performer deres poetiske og nærværende fortælling ”Inuit”, der tager udgangspunkt i en tragisk begivenhed i den danske og grønlandske historie fra 50’erne. Her blev 22 børn hentet fra deres hjemland til Danmark for at lære dansk kultur og historie, som de kunne bringe med sig hjem. Da de langt senere vendte tilbage til Grønland blev det med fremmedhed, identitetstab og rodløshed i baggagen – temaer, som på mange måder stadig er uhyre aktuelle i dag.
Vi befinder os på Godsbanen i Aarhus, hvor det aarhusianske vækstlagsteater spiller med musklerne i anledning af den 8. udgave af teaterfestivalen Quongafest. Her mødes improteater og danseforestillinger, tekstbasereret skuespil og eksperimenterende montageforestillinger. Kort sagt: alt kan ske i teatersalens mørke.
Et vækstlag i udvikling
Quonga er et netværk af frivillige kræfter i det aarhusianske teatervækstlagsmiljø, som siden 2007 har arrangeret teaterfestivalen Quongafest forskellige steder i byen. I år blev det endnu en gang på Godsbanen, hvor scenerne Katapult, Lumen og Det Hvide Rum blev taget i brug. Typisk er de deltagende grupper fra Aarhus og omegn, men der er også bidrag fra både København, Aalborg og Odense.
Årets festival er første del af en trilogi frem mod 2017, hvor Quongas 10 års jubilæum falder sammen med det europæiske kulturhovedstadsår, Aarhus 2017. Det fortæller talskvinde for Quonga Marie Kjær, som er med til at arrangere festivalen på andet år:
”Vi mener, at tankerne bag Quonga går godt i spænd med 2017, hvor der er fokus på alle former for kunst og kultur. Derfor opfordrer vi også de deltagene grupper til at samarbejde med andre genrer fra byens vækstlag, så alle har mulighed for at udvikle sig sammen,” forklarer hun.
Og netop udvikling er det helt centrale ord for teaterfestivalen Quongafest. Her gives ingen priser til den bedste forestilling, og smagsdommeri bliver betragtet som et ”fy-ord”. Til gengæld udvælger en jury dén forestilling, som har mest potentiale til at udvikle sig. I år gik netop denne udviklingspris til forestillingen ”Inuit”, og gruppen bag kan nu se frem til en sponsoreret workshop på Ryslinge Højskole, hvor de kan arbejde videre med deres udtryk. Idéen til forestillingen opstod, da instruktøren Mie Kanø arbejdede i Grønland og hørte om historien fra 50’erne:
”Efter jeg var kommet hjem, dannede vi en gruppe omkring forestillingen, og vi blev hurtigt enige om, at det ikke var historien som sådan, vi ville fortælle. Det var udtrykket, følelserne og stemningen. Vi blev interesserede i at fortælle noget grundlæggende om at være et menneske, som bliver frarøvet sin udgangsidentitet og se på, hvordan man kan være menneske i den situation, ” forklarer hun og fortsætter:
”Vi havde selvfølgelig snakket om, at vi gerne ville arbejde videre med forestillingen og temaerne. Og nu ved vi, at det kommer til at ske. På den måde er udviklingsprisen rigtig god, fordi det er en opfordring og motivation til at arbejde videre,” understreger hun.
Fremtid for vækstlaget?
Også jurymedlem og teatermager Ane Kirk Uhrenholt er tilfreds med vinderne af udviklingsprisen. I det hele ser hun en positiv udvikling i det aarhusianske vækstlag, som hun har fulgt, siden hun selv var én af de ildsjæle, der var med til at starte teaternetværket Quonga for otte år siden.
”Jeg har indtryk af, at der er flere og flere Aarhus-grupper, som prøver nogle ting af, og som har en større teaterviden end for 5-10 år siden. Jeg tror, at vi oplever den tendens nu, fordi vi lige så stille har fået opbygget en fødekæde i byen, hvor grupperne bliver sammen i længere tid og laver mange forestillinger sammen. Vi ser folk i vækstlaget fra universitetsmiljøerne omkring dramaturgi, fra Filurens talentudvikling (børneteater, red.) samt fra uddannelsen HF Stage. Det betyder, at vi oplever en større masse af talenter. Samtidig har vi byens åbne scene Ambassaden, som nu har kørt kontinuerligt i et år, hvilket også betyder, at der er en fast platform i byen, hvor grupperne kan prøve ting af i virkeligheden. Så det har bestemt gavnet miljøet,” understreger hun.
Ane Kirk Uhrenholt oplever desuden Quongafest som en vigtig begivenhed i byen, fordi den også åbner op for, at der kan komme inspiration udefra, når teatergrupper fra hele landet bliver inviteret til Aarhus.
”Quongafest er for det første stedet, hvor vækstlaget på tværs kan mødes i byen. Men det er også stedet som potentielt kan give inspiration fra hele landet,” påpeger hun og forklarer, at hun især i Aarhus ser en større leg med former og ufærdige forestillinger på festivalen end i for eksempel København og Odense:
”På Quongafest ser vi flere scenekunstneriske eksperimenter. Her er folk, som leger, fordi de måske vil se om processen holder. Nogen vil undersøge et emne, mens andre ting handler om at afprøve et koncept. På den måde ser vi en leg med det kunstneriske output, hvor grupperne ikke er bange for at præsentere noget, som måske ikke er helt færdigt, og det er dejligt befriende,” afslutter hun.