For nogle handler iværksætteri om at kunne præsentere en forretningsmodel på papiret. For andre handler det om at komme ud over rampen. At præstere, skabe nyt og vise resultater. Netop den drivkraft præger 29-årige Daniel Brix Hesselager, der med regntøjsmærket Rains har skabt en millionforretning på få år.
En stor, hvid etplansbygning træder frem på Grenåvejs industristrækning. Trods den myldrende trafik fanges blikket af to enorme bannere med poserende modeller iført regntøj. På gårdspladsen læsser en brummende og bippende lastbil højtpakkede paller af på betonrampen.
Inde i den hvide bygning sidder lidt over 10-12 mennesker fordelt i to åbne og lyse kontorlokaler. Primært unge, men også nogle over fyrre. For tre år siden var ingen af dem ansat, og kontoret havde rammer i en privat stue på en villavej i Risskov.
En høj, ung mand tager imod med fremstrakt hånd. Kastanjebrunt strithår og smilende øjne, der på engang udstråler kækhed og seriøsitet. Cowboyskjorten er let opknappet. Her er ingen stive blazere eller stribede slips.
Daniel Brix Hesselager, 29 år og direktør, viser rundt i bygningen, og vi ender hurtigt ude på lageret. Fra et hjørne af lageret lyder latter og musik, alt imens to unge fyre sorterer regnjakker. Trods direktørens tilstedeværelse fjanter de fornøjet videre med dagens gøremål. Omgivet af stablede papkasser går snakken hurtigt på omsætning og visioner. En taperulles ritsjende lyd overdøver for en stund samtalen og giver plads til en kort tænkepause.
”Vi er faktisk ikke særlig gode til at stoppe op og fejre, at det går godt. Det har vi simpelthen for travlt til,” siger Daniel Brix Hesselager. Han står i spidsen for Rains, der producerer letvægtsregntøj. Sammen med sine virksomhedspartnere grundlage han virksomheden i 2012, og siden har omsætningen udviklet sig fra tre millioner kroner første år til en trecifret millionomsætning lige om hjørnet.
Iværksætteri ligger ikke just til familien. Faren er journalist og moren HR-chef. Men for Daniel Brix Hesselager har det altid ligget i kortene, at han en dag ville blive selvstændig.
Vi er faktisk ikke særlig gode til at stoppe op og fejre, at det går godt. Det har vi simpelthen for travlt til.Daniel Brix Hesselager
At gøre det selv
Med en opvækst i forstadsbyen Hinnerup lidt nord for Aarhus er Daniel Brix Hesselager vokset op med en kultur, hvor man helst gør tingene selv.
”Hvis bilen er i stykker, ordner man det selv. Vi havde en pragmatisk tilgang til det meste. Vi snakkede ikke så meget om tingene. Vi gjorde det bare. Hvis ikke du selv kunne udføre ting, var du på den,” fortæller han.
Opvæksten har præget ham som person, og gør det selv-evnen har han i høj grad kunnet tage med sig videre i sin tilværelse som iværksætter.
”Opstarten af en virksomhed er typisk lidt håndværksmæssig. Alsidighed er utrolig vigtigt. Som udgangspunkt kan jeg rigtig mange ting. Jeg synes selv, at jeg er rimelig god til at forfatte tekster, til at designe, til at konceptualisere og til at tænke strategisk. Selvom jeg ikke er lige så dygtig på specifikke områder, som de folk, jeg har ansat i dag, er jeg alsidig.”
Selvom det kan være en fordel med en stærk tro på egne evner, har Daniel Brix Hesselager også skullet lære at erkende, at hans måde at gøre tingene på ikke nødvendigvis er den bedste.
Men han har altid været den, der er gået forrest. Det har været nødvendigt, da vejen frem til i dag ikke har været helt gnidningsfri.
At overvinde udfordringer
Tilværelsen som selvstændig begyndte allerede i 2007, hvor Daniel Brix Hesselager sammen med sin nuværende virksomhedspartner Philip Lotko solgte simple hættetrøjer til butikker i Danmark.
Det var en tid med masser af gåpåmod, men den økonomiske succes var svær at spore. Som 20-årige skyldte de to unge iværksættere 700.000 kroner i banken, svarende til et billigt parcelhus i Daniel Brix Hesselagers gamle fødeby.
”Da vi startede Rains, kunne jeg forestille mig, at der var nogle i Nordea, der mente, at det var på tide, at vi fik et arbejde.Der var vi tilpas stædige til at sige, at vi ikke var færdige, men at vi først lige var startet. Set i bakspejlet gav banken os faktisk lang line. Jeg tror godt, at de kunne lide min fighterånd.”
Alt i perioden efter var for lånte penge. Med en stærk tro på tingene og udsigten til mange år i erhvervslivet valgte de ikke at give op. Det var blot et spørgsmål om tid, før gælden kunne udviskes.
”Hvis du taber mange penge tidligt i din tilværelse, kan det godt have lange udsigter at komme af med gælden som lønmodtager. Jeg vil ikke sige, at jeg ignorerede gælden, men den var ikke en byrde, for jeg skulle være selvstændig. Så det vare bare at klø på.”
Med en baggrund inden for branding og marketingmanagement fra TEKO i Herning blev grundstenene for Rains lagt. Ideen om designregntøj var ikke som sendt fra himlen, men opstod lidt spontant. Daniel Brix Hessalger havde blot på fornemmelsen, at det kunne blive et iøjnefaldende og interessant koncept. Han besluttede sig for at tage kontakt til økonomimanden Kenneth Davids, som havde en lang fortid i Post Danmark og tidligere havde været involveret i etableringen af et succesfuldt børnetøjsmærke.
”Det tog mig en søndag eftermiddag at overbevise Kenneth om potentialet i Rains, og om mandagen var hans stue omdannet til vores kontor. Det var herfra, udviklingen tog fart. Jeg var initiativtager og eksikvator, Kenneth styrede motorrummet, og Philip var vores line ud i København og senere resten af verden.”
At arbejde i døgndrift
Det grønblå neonlys fra Hotel Ritz flimrer på Park Allé i Aarhus. En enlig natbus suser forbi. Året er 2011. I hotellets reception sidder Daniel Brix Hesselager foran sin computer, som lyser op i de sene nattetimer. Han er alene. Helt uforstyrret. Med mørke rande under øjnene.
Markøren blinker i et åbent dokument, mens tasterne ihærdigt klikker en for en. Visionen for Rains tager form. Pliiing. En hotelgæst ringer på klokken, og Daniel rejser sig bag skranken for at servicere gæsten. Han er hurtigt tilbage foran computeren. Ingen telefonopkald, ikke noget at se i lobbyens tv. Kun arbejde. Uret på computerskærmen viser 01.41, og trætheden sniger sig ind som en tyv om natten. Men den overvindes hurtigt af lyststyret arbejdsiver.
Solens klare morgenstråler titter frem og lyser byen op. Et par unge mennesker vralter hjem fra Burger King, paralyserede af nattens udskejelser. Daniel Brix Hesselager passerer dem paralyseret af søvnmangel oven på nattens arbejde. Nu venter et par timers hvile i lejligheden i Ole Rømers Gade, inden turen op ad formiddagen går mod Risskov.
Her har han kontor i samarbejdspartneren Kenneth Davids private bolig. To laptops overfor hinanden. Djævlekaffe og store mængder energidrik. Arbejdet fortsætter frem til klokken 18.00. Lidt hjemlig hygge sammen med kæresten. Tilbage til Hotel Ritz klokken 22.00. Og gentag. I ti måneder.
”Det var en zombietilværelse. Vi gav ikke op. Vi syntes, at det var rigtig sjovt. Det handler om at have en positiv ånd. Vi var også ret prisgivet med Rains, fordi det gik relativt stærkt. Vi fik hurtigt nogle store kunder, og efter halvandet år havde vi penge til at give os selv fuld løn,” fortæller Daniel Brix Hesselager.
At få succes og anerkendelse
Telefonen vibrerer på det aflange bord i det store mødelokale. Der er langt fra den stille nattefred i hotellobbyen til i dag, hvor Daniel Brix Hesselager ikke kan sidde uforstyrret i mere end ti minutter ad gangen. Han sætter telefonen på lydløs og scroller hurtigt igennem telefonens startskærm med et mylder af sms’er og ubesvarede opkald. Efterspørgslen er til at få øje på.
”Anerkendelsen betød rigtig meget i starten. Jeg sugede al anerkendelse til mig. Men det betyder ikke så meget længere. Succesen er vigtig i dag, og den måler vi. Jeg tror ikke, det er sundt at tænke, at nu har vi nået målet. Rent privat behøver jeg ikke mere, end jeg har nu. Men rent fagligt mener jeg, at vi er på et tidligt stadie, hvor vi kan udvikle os meget mere.”
Rains er en ung virksomhed, og ifølge Daniel Brix Hesselager har det haft afgørende betydning for udviklingen, at man fra start har orienteret sig mod udlandet. For dem er EU et land, hvor grænserne er udviskede. Selvom langt størstedelen af virksomhedens omsætning ligger i udlandet, har han valgt at blive i Aarhus tæt på familien.
At harmonere arbejde og privatliv
Daniel Brix Hesselager bor i et byhus sammen med sin kæreste gennem 10 år, og for halvandet år siden blev familien udvidet med en lille pige.
I hverdagen har du ikke mange muligheder for at reflektere over tingene. Det er ren eksekvering og brandslukning. Når man så kommer hjem, dukker alle hængepartierne op.Daniel Brix Hesselager
Når arbejdsugerne sjældent kommer under 50 timer, er det naturligvis en udfordring at finde tid til privatlivet. Han møder klokken otte hver morgen og er hjemme klokken seks, hvor familien spiser sammen.
”Min kæreste har været med på den her sindssyge rejse, som jeg har budt hende. Da vi fik vores pige, havde jeg fået mere styr på virksomheden og hele mit livsgrundlag. Vi var kommet lidt bedre ud af vores økonomiske krise fra vores tidligere virksomhed. Det har været hårdt på godt og ondt, og vi har modvilligt måtte hive noget struktur ned over vores privatliv.”
Når Daniel Brix Hesselager har lagt den lille i seng, har han typisk en god time om aftenen på mail eller et Skype-møde med forhandlere i USA eller Asien. Først fra i år har han kunnet holde fri i weekenden sammen med familien.
”Det kan godt være svært at lægge fra sig, når man kommer hjem. Især hvis man i forvejen er lidt distræt anlagt. Og det er jeg. I hverdagen har du ikke mange muligheder for at reflektere over tingene. Det er ren eksekvering og brandslukning. Når man så kommer hjem, dukker alle hængepartierne op.”
Tidligere spillede Daniel Brix Hesselager fodbold, men det har han ikke længere tid til. På den sociale front har det også kostet at være selvstændig, og han har mistet en stor del af sin vennekreds. Omgangskredsen er i dag blevet meget faglig.
”Det synes jeg til tider har været lidt hårdt. Især det her med overhovedet ikke at dyrke andet. Overhovedet ikke at have nogle fritidsinteresser. Men jeg synes, at det er sjovt at trille ind på parkeringspladsen her hver morgen og være sammen om et fælles projekt. Så det er det værd. Hvis du kommer ned i nærheden af 45 timer i ugen, kan du lige så godt overlade posten til en anden.”
Ud over rampen
Selvom vejen til succes kan være hård, har det dog overrasket Daniel Brix Hesselager, at det ikke er mere kompliceret at drive forretning. I sidste ende handler det om god gammeldags handel. Han anerkender, at iværksætteri er meget oppe i tiden, og at det er vigtigt for samfundet at skabe vækst og beskæftigelse gennem innovation. Dog med et forbehold.
”Iværksætteri er blevet et statussymbol, hvor man anerkender iværksætteren bare for at være iværksætter. Bare det at få et momsnummer og gå i gang synes jeg hurtigt bliver alt for ophøjet. I min optik skal du skabe værdi for samfundet eller vise økonomisk fremgang. Men vi skal støtte iværksættere og anerkende deres resultater.”
På den anden side af mødebordet tripper benene en smule rastløst og hopper i takt med telefonens hvileløse dans på bordet. Udenfor trækker skyerne sig sammen og maler regn på himlen. For regntøjsvirksomheden Rains er den form for gråvejr solskin.