Engang lå Frederiksbjerg langt væk fra byen i Viby kommune. Så blev jernbanen en realitet i 1862, og området voksede og blev beboet med blandt andet barske jernbanearbejder og fattige eksistenser. Podcasten er den første af to afsnit om Frederiksbjerg.

Dette afsnit af ”Aarhus i ørerne” fortæller historien om det ældste og fattigste Frederiksbjerg, som både husede jernbanearbejderne og deres familier i små huse tæt på banegraven samt diverse værtshuse, og det der var værre. Men det er også historien om et område i udvikling, der siden 1960’erne er blevet til et af de mest populære områder i byen med Jægergårdsgade som en central åre.

Frederiksbjerg er en bydel i Aarhus C, som er afskåret fra den indre by af banegraven, og bydelen har forbindelse til centrum via de to broer, Bruuns Bro og Frederiksbro. Afsnittet tager dig med på en vandring fra Banegårdspladsen over Bruuns Bro med alle cyklerne og videre ned gennem blandt andet Jægergårdsgade. Turen slutter ved Sankt Pauls Kirke på Frederiksbjerg.

Velkommen til det ældste Frederiksbjerg!

 

Om Aarhus i ørerne:

  • Podcastinitiativ Lydland og Aarhus Stadsarkiv er gået sammen at skabe lydfortællingerne Aarhus i ørerne. Podcastrækken præsenteres i et samarbejde med Aarhus Panorama.
  • Projektet er støttet af Aarhus 2017s pulje OFF TRACK 2017.
  • Læs mere om projektpartnerne Aarhus Stadsarkiv og Lydland.
  • Podcasten kan også lyttes i iTunes her.