Kærligheden til krom, kubikcentimeter samt klassiske biler og motorcykler får frit løb hver tirsdag ved Kalø Slotsruin. Blandt tirsdagstræffets hyppige deltagere er aarhusianske Niels Drejer og hans dollargrin fra 1970.

Af Brian Mogensen

Fuglene synger, og sommeren er lige begyndt. Dagen er varm, og farvepaletten er overvejende grøn. Vi sidder i en bil på vej mod Kalø Vig, hvor bilnørder mødes hver tirsdag aften i perioden 15. marts til 15. september.Køreturen fra Aarhus midtby til Kalø er lige ud ad landevejen til Grenaa, men selvom det danske sommerlandskab er smukt er opmærksomheden rettet mod de andre bilister, der har besluttet sig  for at tage turen til Kalø Slotsruin. Man kunne jo lige fange en gammel amerikaner eller måske en engelsk roadster fra 1960’erne.

For bilentusiasterne, som mødes nær slotsruinen, er den slags biler nemlig ikke om klenodier, der er lagret bag glas og kun bliver poleret en sjælden gang imellem. Disse biler tages ofte dagligt i brug i den periode af året, hvor solen skinner og klassikerforsikringen tillader dem at komme ud.

Plænen forbeholdt klassikere
Ved ankomsten er allerede op mod 100 biler samlet på græsplænen i svinget ved iskiosken. Bilerne på den ene side og motorcykler på den anden. Dertil kommer motorinteresserede. De er over det hele. De, der kommer i deres Toyota Aygo eller andre hverdagsbiler, kan parkere væk fra plænen. Den er forbeholdt det, alle gæsterne er kommet for at se.

Rundt omkring står der fantastiske velholdte biler i alle afskygninger. Både de store muskuløse amerikanere og de små frække engelske roadsters kan findes her. Men der er også gamle militærkøretøjer, klassiske italienske superbiler, folkevognsrugbrød og enkelte klassiske campingvogne. I sandhed noget for enhver smag.

En fast tur til Kalø Vig
En af ejerne af disse biler er Niels Drejer, der til daglig er nattevagt. Han er herude med sin Chevrolet Camaro SS fra 1970. Bilen har han ejet siden 2006. Siden da er blevet til en del ture til Kalø Vig. Både for at nyde det gode vejr, men også for, som han siger, at se, hvad der sker derude.

“Man skal jo lige se, hvad de andre går og laver. Om nogen har fået noget nyt eller gjort noget ved deres biler. Selvom det begynder med bilerne, ender det gerne med, at man lige pludselig kender en masse mennesker herude,” forklarer Niels Drejer.

Kammeratskab og atmosfære
Rigtig mange af de deltagende får, ligesom Niels Drejer, et forhold til de andre, der kommer til Kalø Vig. Det fællesskab behøver ikke koste en formue at blive
en del af ifølge Niels Drejer.

Selvom det begynder med bilerne, ender det gerne med, at man lige pludselig kender en masse mennesker herude.Niels Drejer

”Det koster jo ikke rigtigt noget. Forsikring og vægtafgift er meget billig for klassiske biler. Så hvis der bare er den mindste interesse for biler eller motorcykler, vil jeg sige, at man skal gøre det. Hellere sidde en dag og fortryde, at man gjorde det end at fortryde, at man lod være,” siger Niels Drejer med overbevisning i stemmen.

Og selvom der ikke lige står en klassisk amerikanerbil, en fræk engelsk sportsvogn eller noget helt tredje i garagen, er det ikke nogen hindring for at indsnuse atmosfæren ved Kalø Vig.

”Hvis vejret er til det, så vil jeg anbefale alle at tage turen derop,” siger Niels Drejer, inden vi går rækkerne af biler igennem. Derpå svinger vi omkring pladsen foran Kalø Vigs iskiosk. Her er der strøet ud med motorcykler, og selvom der betragteligt færre hjul, fylder den samme snak luftrummet som hos bilejerne.

En oplevelse rigere
Vi snupper en pølse fra grillen, der er blevet sat op af ejerne af iskiosken. Tirsdagtræffet er en god anledning til at få penge i kassen. En opbrudsstemning sætter så småt ind. Nogle af de større motorer får lov at brøle et fint godnat, mens andre forlader arrangementet i fornuftig kørsel. Turen hjem bruges på at diskutere, hvad vi har set, og hvornår vi skal af sted igen.