Nogle ældre mennesker har brug for en lille ekstra hjælp i hverdagen. Det kan være rengøring af overskabene i køkkenet, den daglige tur igennem supermarkedets lange gange af dagligvarer eller genoptræning af muskler og nerver. Virksomheden Hjælperne ansætter unge, der hjælper ældre, og det fører som oftest til nye venskaber mellem forskellige generationer.

Tekst: Jesper Møl Trads
Foto: Christoffer Åberg Jensen

Sarah Laursen på 23 år går roligt rundt blandt tynde træer og gråt byggeri. Hendes diskrete facon og afslappede gang går fint i spænd med dagens aftale med 73-årige Johannes Dalsgaard. Ved sin side har han sin rollator, der i dagens anledning er pakket med kalender, træningsskema og en flaske vand.

”Egentlig har jeg den mest med som rekvisit,” fortæller Johannes Dalsgaard med smilende øjne.

For det er ikke alle dage, den sorte rollator medbringes på de ugentlige gåture, som Sarah Laursen og Johannes Dalsgaard går sammen igennem Botanisk Have. Sarah Laursen er nemlig ansat hos den aarhusianske virksomhed Hjælperne, som hjælper ældre borgere, der som oftest ikke selv kan klare forskellige hverdagsting som eksempelvis rengøring, oprydning eller gåture.HjælperneDet første møde
”Vi går for det meste ovre i Botanisk Have og alt efter dagens form, så udvides ruten mere eller mindre,” forklarer Johannes Dalsgaard, i starten af gåturen. Igennem Lokalcenter Vestervangs lokaler går elevatoren en etage ned, så gangbesværede har nem adgang til de lokkende naturskønne omgivelser med mørkegrønne buske og en spejlblank sø i midten. Johannes Dalsgaard og Sarah Laursen mødes for det meste en gang om ugen alt efter, hvordan hver deres kalendere er skruet sammen. Det har de gjort siden november sidste år, hvor de blev sat sammen igennem Hjælperne.

”Den første gang, vi skulle mødes, var jeg som sådan ikke nervøs,” tænker Sarah Laursen tilbage og fortsætter:

”Men jeg var naturligvis interesseret i at lære Johannes at kende og glædede mig.” Her stemmer Johannes Dalsgaard i:

”Det er altid spændene at møde nye mennesker, og vi lærer en masse ting om hinanden.”

Den første gang var stort set som denne dag, fortæller de begge. På trods af koldt og gråt vejr bliver det nyfundne vennepar ikke slået ud:

”Så er det jo bare i lidt varmere tøj og handsker på,” siger Sarah Laursen med et blink i øjet. Udover at hjælpe Johannes Dalsgaard, så hjælper hun også en ældre kvinde igennem Hjælperne.Den ekstra hjælp
Virksomheden Hjælperne har siden 2015 hjulpet ældre som Johannes Dalsgaard, der har brug for en ekstra hånd i hverdagen. Det er især studerende, der er ansat til at hjælpe de ældre, som har brug hjælp ved at have en fast hjælper tilknyttet. Selvom størstedelen af de, der får hjælp, er ældre, så hjælper foreningen alle, der har brug for hjælp. Det kan være inden for praktisk eller mental og fysisk sundhed.

For tiden har Hjælperne 50 aktive hjælpere og igennem tiden har cirka 150 mennesker fået hjælp. I Johannes Dalsgaards tilfælde har han problemer med balancen, som Sarah Laursen igennem gåture og træningsture i lokalcentrets træningsrum hjælper med.Nye indsigter mellem generationer
Efter at have gået langs de sorte asfalterede gangstier i Botanisk Have er kursen nu sat mod træningsrummet. Under gåturene lader Sarah Laursen Johannes Dalsgaard bestemme, hvor lang og hurtig dagens tur skal være. Rolig og sagte taler de om alt fra nye teknikker inden for Sarah Laursens studie til sygeplejerske til Johannes Dalsgaards store viden om Aarhus’ mange tidligere og nuværende kaserner. Eksempelvis den mørkerøde kaserne lidt længere oppe ad vejen ved de store universitetsbygninger:

Andre unge studerende arbejder jo som eksempelvis bartendere eller i et supermarked, men jeg er bedre på tomandshånd som i dette arbejde.Sarah Larsen, hjælper

”Det er jo egentlig primært facaden, der står tilbage, men det er stadig en af byens ældste,” fortæller Johannes Dalsgaard fra sin pause på rollatorens indbyggede stol.

”Det er også en af fordelene ved at have rollatoren med,” siger Johannes Dalsgaard, og Sarah Laursen smiler tilbage. Hun har et år tilbage af sin uddannelse og nyder både det sociale i arbejdet, og at man selv er med til at planlægge sin arbejdsdag:

”Andre unge studerende arbejder jo som eksempelvis bartendere eller i et supermarked, men jeg er bedre på tomandshånd som i dette arbejde,” fortæller Sarah Laursen på vej op mod indgangen til lokalcentret og varmen indenfor til at give liv til de frosne fingre og tæer.

Det lokale træningscenter
Varmen får Johannes Dalsgaard med det samme. På vej hen mod døren stopper han op og siger:

”Se, det her er fantastisk.” Døren går automatisk op, og der er smil på læberne hele vejen ind.

I lokalcentrets træningsrum er cardio-maskiner, cykler, styrketræningsmaskiner og to gelændere, hvor beboerne imellem kan styrke balancen og genoptræne andre muskler.

”Denne her hjælper mig rigtig meget,” fortæller Johannes Dalsgaard, samtidigt med at han går sidelæns imellem gelænderne for at styrke balancenerverne. Jakken er smidt hen på stolen, og træningssættet er fuldt med t-shirt og træningsbukserne, og han er glad for lokalet:

”Det er vores eget lille Fitness World,” griner han.

Ved hans side står Sarah Laursen og noterer antal øvelser og belastninger i det skema, han træner ud fra. Støttende giver hun ideer til nye øvelser, imens Johannes Dalsgaard bevæger sig fra den ene hvide maskine til den næste.

”Mit arbejde er ikke at presse Johannes, men i stedet at hjælpe, notere og støtte ham i dagens træning,” siger Sarah Laursen, og noterer samtidig en belastning på 100 i skemaet. Ved siden af hende knokler Johannes Dalsgaard løs i maskinerne og giver sig selv fuldt ud.

”Den sjoveste maskine er helt sikkert denne,” forklarer Johannes Dalsgaard fra sin plads i cardio-maskinen. Hans føder cykler derudad i pedalerne samtidig med, at hænder og arme laver samme bevægelser i maskinens håndtag. Ved maskinen, hvor man kan træne arm- og brystmuskler, sidder en anden af centerets beboere, og de er sammen enige om, at det er dejligt at komme ned og få sig rørt i hverdagen.

Hverdagens gang
Johannes Dalsgaard har sin egen lejlighed, der ligger i forbindelse med lokalcentret. Her bor han alene. Han kan godt lide at holde sig lidt for sig selv, men kommer samtidig hver dag ned og spiser middagsmad sammen med lokalcentrets andre beboere. Det nyder han, men herudover vil han oftest gerne være sig selv. Derfor sætter han også stor pris på, at initiativtagere som Hjælperne giver personer som ham en ekstra hjælpende hånd i det daglige:

”Når jeg har fået den hjælp af kommunen, som jeg kan få, så synes jeg nogle gange, at jeg mangler lidt ekstra,” siger Johannes Dalsgaard fra sin plads i de røde stole i fællesrummet og fortsætter:

Når jeg har fået den hjælp af kommunen, som jeg kan få, så synes jeg nogle gange, at jeg mangler lidt ekstra.Johannes Dalsgaard, bruger

”Jeg prøver også så vidt muligt at komme ud og gå, hvis jeg ikke har en aftale med Sarah, men det kan være svært.”

I en af rummets andre kroge sidder en blanding af kvinder og mænd. De drikker en kop kaffe og ved deres side ligger røde og sorte spillekort. Resten af det hvide, oplyste rum er ubemandet denne eftermiddag. Her er grønne kaktusser og farvede lamper omkring det store træbord, der udgør et fælles spisebord:

”Det er hernede, vi spiser middagsmad hver dag, og det er skønt,” forklarer Johannes Dalsgaard.

Et nyt venskab
Johannes Dalsgaard og Sarah Laursen mødes en time ad gangen. Denne eftermiddag strakte det sig til halvanden time. Antal timer aftales imellem hjælper og den ældre:

”En time passer os begge rigtig fint, men når jeg fx har eksamener, så mødes vi ikke, da det jo også skal passes,” fortæller Sarah Laursen, idet hun fra sin taske finder papirer og klippekort. Ikke til de gule aarhusianske bybusser, men det klippekort, som Johannes Dalsgaard har købt igennem Hjælperne. Som bruger køber man et klippekort og ved slutningen af hvert møde, skal hjælperen kvittere for, at de har været sammen, og så sendes dette ind til Hjælperne, der udbetaler løn til de unge ansatte.

Vi ser det efterhånden ikke som et arbejdsforhold, men et venskab.Sarah Larsen og Johannes Dalsgaard

”Der har været lidt problemer rent organisatorisk på det sidste, så det tager lige lidt længere tid i dag,” siger Sarah Laursen, da hun med stort overblik gennemgår diverse papirer sammen med Johannes Dalsgaard.

Udenfor er solen på vej ned bag Botanisk Haves træer, der kaster lange skygger mod Vestervang. Jakker, huer og vanter strammes godt, så den kolde luft ikke sniger sig ind. Elevatoren kører en etage op igen, og ved Johannes Dalsgaards opgang udveksles knus og et på gensyn.

”Vi ser det efterhånden ikke som et arbejdsforhold, men et venskab,” slutter de begge enstemmigt, inden Sarah Laursen går hjem til pensumbøgerne om anatomi, ernæring og farmakologi, mens hun kan se frem mod næste uge, hvor turen igen går til Vestervang.

 

Om Hjælperne

  • Stiftet af Marc Skjerning og Emil Manuel Vincentz, som begge er KaosPiloter.
  • Har siden 2015 hjulpet ældre med hverdagsting, der kan være svære.
  • Firmaet har 102 hjælpere i deres kartotek, hvoraf de 50 er aktive.
  • Har siden starten hjulpet 150 mennesker og har cirka 50 faste brugere.