Med 80 forskellige nationaliteter er Gellerup en mangfoldig oase i udkanten af Aarhus. Men det er også et boligområde præget af høj arbejdsløshed og ungdomskriminalitet. Det skal helhedsplanen gøre op med, når Gellerup åbnes op mod resten af byen.

Bus 6A mod Brabrand er stuvende fuld. En snakker engelsk, en anden arabisk, en tredje dansk. Bussen blinker ind til siden og en ældre, gangbesværet dame træder forsigtigt ind i bussen. En ung kvinde iklædt tørklæde spørger den ældre dame, om hun vil have hendes plads. Men hun får ingen respons. Uden for busruden fremtoner store, grå betonblokke i horisonten. Jeg står af ved Edwin Rahrs Vej, hvor jeg bliver mødt af en gravemaskine, der kværner sine larvefødder over en række metalplader. Mit barndomshjem ligger nogle få hundrede meter herfra. Men jeg har aldrig begivet mig ind midt i Gellerup. I dag bliver første gang.

Fra boligområde til bydel
Mellem 1968 og 1972 opførte Brabrand Boligforening 2.400 boliger i Gellerupparken vest for Aarhus. I dag er lejlighederne blevet hjem for mange udenlandske tilflyttere, og otte ud af ti af Gellerups beboere har en anden etnisk herkomst end dansk.

Mangfoldigheden lever, men ikke den danske. Derfor har området fået status af at være et parallelsamfund. Halvdelen af de voksne beboere er uden for arbejdsmarkedet, og ungdomskriminaliteten er fire gange højere end i resten af Aarhus. Når kun få voksne er i job, kniber det med at skabe rollemodeller, der kan vise vejen for børn og unge.

I 2007 fik det lokalpolitikerne i Aarhus til at handle, og helhedsplanen blev vedtaget. Lige siden er tiden gået med planlægning og finansiering. Først i år kører tunge gravemaskiner ind i Gellerup.

Helhedsplanen handler om at åbne boligområdet. På nuværende tidspunkt er der ingen gennemgående veje, og området indeholder stort set ikke andre funktioner end almene boliger. Derfor skal trafikken føres igennem Gellerup i stedet for udenom om kvarteret. Det første synlige tegn på det storstilede projekt, bliver etableringen af et nyt vejnet.

Området skal åbnes, så Gellerup bliver en del af Aarhus, og Aarhus bliver en del af Gellerup. Der skal etableres faciliteter, som trækker aarhusianerne til området. Der bliver blandt andet bygget kulturhus, bibliotek, erhverv, uddannelse og sportsfaciliteter.

Indesluttet kuppel med potentiale
På gavlen af den første blok ud mod Edwin Rahrs Vej hænger en meterlang plakat med påskriften helhedsplan sammen med et enormt arkitektbillede, som viser det fremtidige Gellerup. Ovenfor er Gellerupparken skrevet med farverige bogstaver, som står i skarp kontrast til den grå beton. De første strøg fra den lille farvepalet har allerede sat deres præg på Gellerupparkens grålige nuancer. Den store farvepalet bliver taget i brug, når helhedsplanen skal realiseres over de kommende år.

I hjertet af Gellerup er der et stort grønt areal med fodboldbaner, gynger og festplads. I den lokale børnehave har en far hentet sine børn, som alle løber ivrigt hen til legepladsen.

Ved siden af rutsjebanen ligger en nedbrændt scooter. Men børnene ænser den ikke.

Som jeg står her midt i Gellerup, kun nogle hundrede meter fra mit barndomshjem, føler jeg mig alligevel ret langt hjemmefra. Området føles som en stor kuppel. Jeg er omkranset af blokke, og der er intet udsyn til verdenen udenfor. Bebyggelsen er ensformig og melankolsk. Men den er samtidig hjem for mange mennesker, som trives i området.

Lyden af mine skridt giver et vidtrækkende ekko fra de otteetagers betonblokke. Efterklangen får mig til at kigge op, og jeg lægger mærke til, at de fleste har rullet gardinerne for. Arabisk musik runger ud fra en af de åbne altandøre. Nedenfor triller tre små drenge med en slidt fodbold, hvor de femkantede læderlapper er trevlet af. ”Jeg er Messi,” råber en af drengene til de andre. Drømmene lever. Det gør de også hos Brabrand Boligforening, som har ambitiøse planer for boligområdet.

De store gravemaskiner skal anlægge en stor bypark, der skal strække sig som en grøn kile fra nord til syd. Den skal rumme sportspladser, grønne områder, stisystemer og løberuter. Byparken bliver et centrum for udendørs kultur- og sportsaktiviteter i Gellerup. Men før forandringerne kan blive sat i værk, skal tre blokke rives ned.

Bulldozerne køres ind
Jeg passerer nogle menneskeforladte blokke, som giver associationer til krigsområder, man ellers kun ser i nyhederne på tv. Flere ruder er smadret af stenkast, og mange af altandørene er blevet udskiftet med træplader. De tre blokke har stået næsten tomme siden foråret, og det har skabt utryghed i området.

Ud over de tre nedrivningsklare blokke skal to andre blokke omdannes for at gøre plads til nyt byggeri og bygaden. Det berører nogle af Gellerups beboere, og 192 lejemål er derfor blevet opsagt. Tre familier har nægtet at flytte. Men sagen er afgjort, og de er flyttet i slutningen af oktober. Folk har været nødsaget til at flytte fra deres hjem. Hjem fyldt med minder. Det har været den lilles kamp mod de store. Men før der kan ske store forandringer på lang sigt, vil det have konsekvenser for nogle på kort sigt. Derfor er langt størstedelen af familierne også flyttet godvilligt i håb om en fremtid med forbedringer i deres nærområde.

Intentionen er at skabe mange af forandringerne i samarbejde med beboerne. Gellerupsekretariatet har blandt andet inviteret unge fra Gellerup på en inspirationstur til København for at besøge en række byparker. Turen skulle give idéer til udviklingen af de kommende grønne områder i Gellerup. Beboerne bliver inddraget i udviklingen, fordi ønsket er at give en følelse af ejerskab og demokrati. Men nogle af beboerne føler sig ført bag lyset af falske forhåbninger om en stormoské.

Bremsende løfter om stormoské
Da beboerne i sin tid skulle stemme om helhedsplanen, havde mange opfattelsen af, at et ja også betød en stormoské i Gellerup. I starten af oktober skulle beboerne stemme om en ungdomsbydel i Gellerup. Men afstemningen blev udskudt. Helhedsplanen blev mødt med skepsis, fordi realiseringen af stormoskeen er ved at løbe ud i sandet. Det altoverskyggende ønske om en moské bremser derfor helhedsplanen, som beboerne er blevet markant mere skeptiske over for efter de forliste drømme om en muslimsk helligdom.

Helhedsplanen giver dog ikke lovning på en stormoské. Det er en afgørelse, som byrådet i Aarhus skal træffe. Venstre og Konservative har udtalt, at de vil trække støtten til helhedsplanen, hvis Gellerup får en stormoské. Bekymringen er, at man med den ene hånd ønsker at lave et samlet og åbent Aarhus, og med den anden hånd forstærker et parallelsamfund med moskéen. Modsvaret fra Socialdemokratiet er, at Aarhus er én samlet by, hvor alle frit skal udøve deres tro skal og behandles ens i forhold til vores religionsfrihed.

Skitserne til stormoskéen på 3.000 kvadratmeter og en pris på 45 mio. kr. er allerede tegnet af arkitektfirmaet Johannsen Arkitekter ApS, som også tegnede stormoskéen på Nørrebro i København. Både politikere og Brabrand Boligforening kommunikerede i sin tid, at chancerne for at få en moské i Gellerup var større med helhedsplanen end uden helhedsplanen. Derfor stemte mange ja af denne grund. Nu oplever Brabrand Boligforening, at konflikten om moskeen i byrådet blokerer for beboernes holdning til helhedsplanen. Flere af de tidligere beboere i de tre nedrivningsklare blokke er dybt skuffede og føler sig snydt. Mange er flyttet fra deres hjem, fordi de troede, det kunne bane vejen for en moské. Moskeen ville blive et frirum for områdets mange muslimer, ligesom handelsstedet Bazar Vest er blevet det.

Verdens navle
Bilerne udenfor bazaren dytter og båtter. Nogle standser op i lyskrydset for at rulle vinduet ned og konversere med en bekendt i bilen overfor. Da jeg træder ind i Bazar Vest, bliver jeg mødt af en symfoni af lyde fra cd-butikken og dufte af krydderier fra alle verdenshjørner akkompagneret med grøntsagssælgernes dybe røster fra de bagerste haller. Boderne har et bredt udvalg af frugter, man ikke finder i sit lokale supermarked. En lille biks sælger keyboards, headsets og mobiltelefoner fra forrige årti. Øjnene blænder op for blinkende pizzaskilte og farvebombardementer fra persisk silke.

Bazaren har en nyttig funktion i Gellerup. Stedet er et kulturelt samlingspunkt, som beskæftiger over 200 af områdets beboere. Bazaren skaber arbejdspladser og tiltrækker samtidig omkring 1,5 millioner besøgende om året. Her omgås danskere med udenlandske turister, og på de små caféer sludrer lokale med hinanden.

En af hovedpointerne med helhedsplanen er, at Gellerup skal rumme endnu flere erhvervsbygninger, så børn og unge kan blive inspirerede af erhvervsmiljøet i deres lokalområde. Det skal den nye bygade medvirke til, når den kommer til at strække sig gennem området fra City Vest i syd til Bazar Vest i nord. Gaden skal have en levende puls med forretningsliv, hvor både beboere og forretningsdrivende fra resten af Aarhus kan opstarte butikker. Målet er, at der bliver skabt 1000 nye arbejdspladser, når det nye Gellerup står færdig om seks år.

Bazar Vest er et levende bevis på, hvad helhedsplanen kan bringe med sig i fremtidens Gellerup. Et udbredt erhvervsliv, som skaber beskæftigelse. Et kulturelt samlingspunkt for alle i Aarhus. En øjenåbner for, hvad vi kan lære af hinanden.