Dokk1 er et kært og omdiskuteret barn med mere end mange navne. Aarhus Panorama har lagt vejen forbi byens nye hovedbibliotek og borgerservice for at gøre status over bysbarnets spæde skridt.

Den insisterende lyd fra fodgængerfeltets lyssignal, motorbrølet fra de mange biler, der passerer og de udefinerbare lyde af hamren og banken fra havnen. Det er den baggrundsmusik, der møder dig, når du står på Hack Kampmanns Plads.

Foran troner et palads af gråt beton og glas. Dokk1. Et ”attraktivt, intelligent og interaktivt hus, som understøtter lysten til at lære og opleve,” står der på bygningens egen hjemmeside. I tilgift rummer huset også Aarhus’ hovedbibliotek og Borgerservice. Den 20. oktober fylder Dokk1 fire måneder, og byens nye beboer har allerede været på manges læber, både hvad angår navn, indhold og størrelse.

Dokk-et, Dokk-én, Dokken?
På vej op ad de mange, brede trappetrin, der fører til Dokk1’s indgang, vrimler flokke af mennesker frem og tilbage på denne sene torsdag eftermiddag i oktober. Nogle har skoletasker over skulderen. Andre har enten en bog, en kæreste eller et barn i hånden. Der er ældre, unge, drenge og piger. På toppen af trappen lyder vindens susen, men når man træder ind ad husets svingdør af glas svinder larmen fra både blæst, biler og havnens maskiner.

I stedet overtager rulletrappens summen, sniksnakken fra et par håndfulde mennesker og lyden af fødder, der bevæger sig hen over det grå, industrielle betongulv. Det er både sneakers, der lyder som bløde svup og klakkende hæle, der giver genlyd. De fleste går målrettet hen til skranken ved Borgerservice, hvor der i forvejen står en lille kø af mennesker med demonstrativt tålmodige ansigter.

”Hvordan udtaler man egentlig navnet?” skærer en damestemme igennem. Sammen med en flok midaldrende kvinder har hun taget opstilling ved rulletrappen i venteposition.

”Jeg tror vist, det skal udtales som ’øn’. ’Dokken’” foreslår en anden i selskabet.

Måske har hun ret, måske ikke, for du kan udtale navnet, som du vil, fortæller Marie Østergård, der er leder af Borgerdialog, partnerskaber og kommunikation i Dokk1.

”Bedømmelseskomiteen besluttede, at det hed ’Dokken,’ men vi kan se, at den grafiske leg med et-tallet i navnet står stærkt, så mange kalder det ’Dokket’ eller ’Dokk-én.’ Det er helt op til folk selv, hvad de vil kalde det. Men når letbanen kommer, vil det blive udtalt ’Dokken’,” forklarer Marie Østergård. Navnet blev valgt ud fra en landsdækkende borgerinddragelsesproces og et bedømmelsesudvalg, som endeligt valgte Dokk1 eller Dokken. Begge stavemåder var forslag fra borgere.

”Men da vi arbejdede meget med den visuelle identitet, var det et stærkt grafisk element at erstatte ’en’ med 1,” siger Marie Østergård.

På hjemmesiden for Urban Mediaspace, det kommunale projekt, som Dokk1 er en del af, uddybes det, at navnet sætter tanker i gang, placerer bygningen i byen og giver associationer til havnen og livet dér.

Mere end bare bøger
Kvindernes diskussion om navnet får en ende, da en ung mand henvender sig til dem. Han har et Dokk1-skilt om halsen og smiler venligt.

”Er det jer, der skal på rundvisning?” spørger han.

Det er det, og med god grund fristes man til at sige, for huset er en stor størrelse at hitte ud af. Det er nemlig meget mere end bare borgerservice og bibliotek. Som besøgende finder du medier, en café, projekt- og studierum, sale og legepladser, for bare at nævne et udvalg. Hertil kommer masser af events i både hverdage og weekender, som for eksempel højtlæsning, hjælp til opgaveskrivning, strikkecafé og brætspilsarrangementer.

“De guidede ture er en måde, hvorpå aarhusianere, turister og nye brugere af huset får en fornemmelse af huset og dets historie,” fortæller Marie Østergård og tilføjer, at biblioteksinteresserede fra hele verden har lagt vejen forbi for at se, hvordan Dokk1 har fortolket biblioteksbegrebet.

Det er nemlig langt fra støvede bøger og en enkelt skranke til bibliotekaren, der dominerer. Husets mange funktioner afspejler sig i interiøret, hvor blikket straks fanger de glinsende, runde kobberlamper, der blandt andet hænger i stakkevis over de enkle træborde i caféområdet. En stor kridttavle giver dig valget mellem otte slags kaffe, men du kan også få mad, snacks, specialøl, te eller kako. Med eller uden flødeskum.

Mens du beslutter dig, kan du gennem store panoramavinduer nyde synet af det vand, der omkranser byningen. Og du kan overveje, om du vil drikke din caffe latte, mens du læser en af dagens mange aviser eller tidsskrifter, ligesom du kan finde ud af, om du vil sidde i caféen, ude på terrassen eller i én af de mange bløde sofaer eller stole, der er placeret rundt om i huset.

Der er altså andet end bøger, der fylder i huset, men det er ikke et enestående tilfælde. Meget mere end udlån af bøger finder nemlig sted på danske biblioteker, viser tal fra Kulturstyrelsen. I 2014 blev der afholdt 18.500 arrangementer af forskellig art. Det svarer til en stigning på 38 procent siden 2011. En nødvendig udvikling, mener kulturminister Bertel Haarder.

”Det ser ud til, at bibliotekerne er i stand til at indgå i en dynamisk dialog med borgerne, så de både er i stand til at tilpasse sig en ændret efterspørgsel og at indbyde til nye måder at bruge biblioteket på. Det er vigtigt, for på den måde har folkebiblioteket mulighed for at fastholde sin centrale position som kulturel og demokratisk bropille i samfundet,” udtaler han.

Marie Østergård peger også på, at biblioteker i dag er langt mere end bare udlån af litteratur.

”Biblioteker er for mennesker, ikke blot for bøger. Læring og viden kommer i mange former, og det er i høj grad den type muligheder, vi har opgraderet i huset i forhold til det gamle hovedbibliotek ved Mølleparken,” siger hun.

Også Knud Schulz, der er bibliotekschef i Dokk1, forklarer, at bibliotekets funktion har ændret sig:

”I gamle dage var biblioteket et hus for bøger og viden. Det er det stadig, men nu med den vigtige opgave også at være det sted, hvor borgerne kan lade sig inspirere, få nye ideer og få hjælp til at udvikle eller opnå de idéer, de har i deres liv. Det kan være uddannelse, kultur eller blot at vække forskellige følelser. Biblioteket er altså borgernes mulighed for innovation. Et sted, hvor du har mulighed for at ændre dit liv.”

Og flere biblioteker har taget de nye tendenser til sig. Et ud af fire folkebiblioteker byggede om eller flyttede ind i nye rammer i 2014. På den måde kan de nemlig i stigende grad fungere som samlingssted for borgerne, lyder det fra Kulturministeriet.

Mere plads, mere indhold, flere besøgende
Selv om det ikke kun er bøgerne, der fylder i Dokk1, er de dog stadig til stede. Der er cirka det samme antal, som der var på hovedbiblioteket i Mølleparken. Til gengæld er arealet til andre aktiviteter øget i det nye hus.

Netop den megen plads har gjort Dokk1 til genstand for politisk diskussion. Social- og Indenrigsministeriet har fastslået, at det var ulovligt, da Aarhus Byråd i 2008 besluttede at udvide bygningen med 10.000 ekstra kvadratmeter, som skulle lejes ud for at medfinansiere Dokk1.

Man må ikke overdimensionere et kommunalt byggeri uden konkrete kommunale formål. For så konkurrerer et skattebetalt projekt pludselig med private udlejere af erhvervslokaler, fastslog juridiske eksperter til Århus Stiftstidende i 2013. Dokk1 skal nu bruge pladsen til kommunale formål. Eller sælge lokalerne.

“Striden kommer dog med al sandsynlighed ikke til at påvirke brugerne af huset,” mener Marie Østergård.

”Nu afventer vi selvfølgelig resultatet af dialogen mellem Aarhus Kommune og Social- og Indenrigsministeriet, men drøftelserne handler udelukkende om udlejningsarealerne. Derfor forventer vi ikke, at det kommer til at have betydning for bygningens besøgende eller biblioteks- og borgerservicefunktionen i Dokk1,” forklarer hun.

Og sagen ser da heller ikke ud til at bekymre de besøgende på Dokk1 denne sene eftermiddag. Et ældre par går tur rundt på terrassen med kameraer om halsen. En mor og en far med deres to mindre børn drikker kakao i de bløde sofaer i avisområdet, og flere midaldrende mænd har slået sig ned ved de computere, der står til rådighed rundt om i huset.

Spredt over studierum og borde rundt i bygningen sidder studerende med hovedet gemt bag Macs, og særligt i området nær skønlitteraturen har både piger og drenge placeret sig, fordybet sig i enten læsestof eller det, der står på computerskærmen.

Dokk1 har et dagligt besøgstal på 4500. I Mølleparken lød tallet på omtrent 1800.

”Dokk1 indeholder også Borgerservice. Det er cirka seks procent af de besøgende, der kommer for dét. Der er naturligvis også turister, men vi kan se, at mange af dem der kommer er gengangere og bruger huset på en anden måde end det gamle hovedbibliotek. Særligt i weekenden kan vi se, at der er mange familier, der tager på tur hertil,” siger Marie Østergård.

Knud Schulz tilføjer, at kritikpunktet lyder på, at med så mange besøgende kan der være for megen støj i bygningen. Det er dog ikke noget, Tonie Vedel Gørtz Olesen kan genkende. Den 34-årige mor har sin dreng med på Dokk1 cirka to gange om måneden, og i hendes optik er der tværtimod rigtig fin lyd dernede.

”Der er en enormt god akustik, for selvom der er mange mennesker og børn, der råber, bliver man ikke træt i hovedet,” siger hun.

Til daglig bor Tonie Vedel Gørtz Olesen i Stavtrup i det sydvestlige Aarhus og arbejder som lærer. Når hun kører til Aarhus for at besøge Dokk1, er det særligt legefasciliteterne, der trækker.

”Der er mange legeområder for børn både ude og inde. Det er gratis, og mit barn er glad for at komme her,” forklarer hun.

Det er Tonies barn ikke ene om. En lille, lyshåret pige rutsjer ned af den udhulede træstamme, som sammen med en stor bjørn af træ udgør terrassens ene legetårn. Da hendes fødder rammer jorden, spæner hun tilbage og forsvinder ind i tårnet, op ad trapperne, til bare én tur mere.

 

OM DOKK1

  • Dokk1 åbnede den 20. juni 2015.
  • Bygningen er tegnet af Schmidt Hammer Lassen Architects som en del af Urban Mediaspace, der er et stort kommunalt byggeprojekt på havnen.
  • Huset er i fire niveauer og har et samlet areal på 28.000 m2.
  • Se mere om Dokk1 og dets arrangementer på dokk1.dk