Aarhus er kendt for mange spændende arkitektoniske bygninger, der alle er med til at tegne byen. Kom med på en tur rundt i Aarhus, hvor vi kigger nærmere på vigtige arkitektoniske mesterværker af ældre og nyere dato.

 

Isbjerget
I første række ud til Aarhusbugten på havnen finder vi boligbyggeriet Isbjerget. Med opførslen i 2013 må byggeriet betegnes som nyere Aarhus-arkitektur, der ikke desto mindre er blevet et vartegn for byen. En smuk og stolt bygning. Isbjerget, der på solskinsdage reflekterer både sol og hav i facaden, er på mange måder et fint eksempel på arkitektur, der indtænker den omkringliggende natur i sin konstruktion. Her er havudsigten optimeret fra alle 208 lejligheder, fordi bygningen er brudt op på kryds og tværs. Af samme grund giver det også associationer til flydende isbjerge med 11 tinder i forskellige højder. Lejlighederne i komplekset er meget forskellige i både pris og størrelse. Her kan du brede dig på 227 kvadratmeter eller vælge én af de mindre lejligheder på 55 kvadratmeter. Byggeriet er tegnet af et konsortium bestående af de to danske arkitektfirmaer CEBRA og JDS Architects, hollandske SeARCH og franske Louis Paillard.

Isbjerget, Marie Thomsens Gade, 8000 Aarhus C

Rådhustårnet
Kan man have et rådhus uden et tårn? Det var en heftig diskussion i Aarhus, som opstod efter, at arkitekterne
Arne Jacobsen og Erik Møller i 1937 vandt konkurrencen om at skabe et nyt rådhus. Da folk i Aarhus opdagede, at Rådhuset skulle bygges uden tårn, faldt det mange for brystet. Det virkede ikke storslået nok, når man nu trods alt var ”Jyllands hovedstad”. Derfor måtte bystyret bede de to arkitekter om at gå tilbage til tegnebordet og tilføje et tårn – som de havde i København. Det 60 meter høje rektangulære tårn er beklædt med marmorplader og omsluttet af en betonkonstruktion, der bærer seks balkoner og to urskiver. Konstruktionen minder lidt om et stillads, hvilket blev kritiseret i sin tid, mens tårnet i dag er blevet et fornemt symbol på byen. Den officielle indvielse af byens rådhus fandt sted i 1941, og interiør og møbler er designet af møbelarkitekten Hans Wegner i samarbejde med byggeriets to arkitekter.

Aarhus Rådhus, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

 

Klintegaarden
Funktionalisme i jernbeton var noget helt nyt og banebrydende, da Klintegaarden mellem Risskov og Havnen stod færdig i 1938. Bygningskomplekset er opført af bygningsingeniør Ove Christensen i arkitektonisk funkisstil, der typisk har flade tage og store hvide facader. Det var moderne og tilbød aarhusianerne en forestilling om fremtidens bolig med indbyggede senge i væggene og pensionat for beboerne. Alle dele i byggeriet, fra de arkitektoniske linjer til indretningen, var tilpasset det moderne menneskes liv. Her var køleskabe, centralvarme samt affaldsskakter, og Klintegaarden gjorde på mange måder op med tidligere tiders tanker om byggestil. Én af Ove Christensens idéer med Klintegaarden var desuden at skabe et sted med fællesskab blandt indbyggerne, hvilket også betød, at der var et selskabslokale, en billardsalon samt legestuer til børnene. Klintegaarden er i dag ejerlejligheder, og stedet blev fredet i 2013.

Klintegaarden, Skovvejen, 8000 Aarhus C

 

Læssøesgades Skole
Læssøesgades Skole fra 1916 er en storladen rød teglstensbygning på en sokkel af granit opført i nybarok stil. Det 4-fløjede anlæg
er overdækket i tagetagen og har en overdækket aula. Den blev opført i starten af 1900-tallet for enden af Ringgadebroen, og den åbnede dørene for piger og drenge fra Langenæs og Frederiksbjerg i 1921. Arkitekten Ludvig A. Petersen havde tidligere bygget blandt andet Samsøgade Skole og N.J. Fjordgades Skole, og han var en international kendt arkitekt for sine romantiske og barokke bygninger. Skolen er primært bygget efter nationalromantiske strømninger. Her var tiderne usikre, og arkitekturen skulle derfor være med til at styrke den danske nationalfølelse. Man brugte historiske former og vægtede det nordiske. Det vigtigste eksempel på denne byggestil herhjemme er Københavns Rådhus fra 1905. Læssøesgades Skole rummer dog også andre stilistiske elementer som for eksempel skolens hjørnetårne, der har hentet inspiration fra barokkens mere dramatiske linjer.

Læssøesgades Skole, Læssøesgade 24, 8000 Aarhus C

 

Lille kapel
Arkitekt Henning Larsen har tegnet Lille Kapel, som blev opført i 1969 på Vestre Kirkegård i den vestlige del af Aarhus. Kapellet har 50 siddepladser og er derfor, som navnet også indikerer, væsentligt mindre end Store Kapel. Her findes byens eneste krematorium, og det anses for at være et af Henning Larsens vigtigste bygninger. Lille Kapel fremstår rå og næsten brutal i beton, hvilket også har fået enkelte til at kritisere den introverte modernisme. Her er ingen vinduer, men i stedet et unikt loftslys samt skarpe og præcise detaljer i udførelsen. Udefra er den enkle facade dekoreret af såkaldte ”forskallingshuller”, som er fremhævet med bronze, hvilket giver et fint spil mellem lys og skygge. Indgangen til kapellet sker gennem en bronzedør i en bronzevæg, og på den måde balanceres det hårde beton med fine detaljer i bronze.

Lille Kapel, Viborgvej 47A, 8210 Aarhus V

 

Aarhus Teater
Én af de arkitekter, der har været med til at tegne Aarhus, hedder Hack Kampmann (18561920). Han er arkitekten bag Aarhus Toldkammer, Marselisborg Slot samt Erhvervsarkivet. Og så er han ikke mindst kendt for Aarhus Teaters imponerende bygning, som han tegnede tilbage i 1897 på bestilling af en gruppe teaterinteresserede borgere i byen. Teatret blev indviet i 1900, og det er et af meget få eksempler på den såkaldte Jugendstil i Danmark. Stilen er kendetegnet ved at blande arkitektur med dekorativ kunst, og typisk er dekorationerne inspireret af naturen. Det kan man også se hos Aarhus Teater, hvor der i midtervinduerne og i nogle af dørene er indsat glasmosaikker med blomsterdekorationer. Kigger du godt efter, vil du også kunne se et fint glasmaleri med en ugle i balkondøren. En anden sjov detalje opdager forbipasserende, hvis de stopper op og kigger op mod teatrets tag. Her sidder en lille grøn djævlefigur af kobber og kigger over mod Domkirkens spir, og nogen har tolket det som Hack Kampmanns kommentar mod kirkens indblanding i kunsten.

Aarhus Teater, Teatergaden, 8000 Aarhus C