Et gammelt og velkendt ordsprog lyder: Som far, så søn. Netop disse få ord rammesætter meget godt forholdet mellem James og Shaka Loveless. To herrer, far og søn, med en gennemgribende passion for musikken og den musikalske historiefortælling.
Det er juni måned og starten på sommeren i 2008. Varmegraderne har efterhånden indfundet sig i Aarhus’ gader. Den årlige udgave af SPOT Festival er i fuld gang, og byen summer af musik og liv.
Vi befinder os på spillestedet Filuren, der i kontrast til de solskinsfyldte gader fremstår totalt mørkelagt. Det lille, dunkle lokale er fyldt op til randen med forventningsfulde tilhørere. The Gypsies skal spille koncert, men ikke i deres sædvanlige opstilling. Denne aften gæster James Loveless nemlig også scenen, hvor han sammen med sin søn skal stå i front.
Det er næsten som om, at sommervarmen udefra trænger ind på det tætpakkede spillested, og lokalet varmes op. James og Shaka Loveless indfinder sig på den lille scene sammen med resten af Gypsies-ensemblet. Koncerten går stille og roligt i gang. Opbygges langsomt, sang efter sang. Tempoet stiger, og det samme gør stemningen blandt publikum. Hip hop og RnB blandes med tonerne fra James Loveless’ kraftfulde bluesvokal. Et sammensurium af Gypsies og Loveless. Men også Johnny Cash, The Doors og sågar 50 Cent bliver spillet på scenen i nye fortolkninger. Helt klart gennem hele koncerten står det, at der trækkes tråde til de gamle bluesrødder. Rødder, som både far og søn holder godt fast i.
Den østjyske amerikaner
James Loveless er født i staten Alabama i USA. Selvom årene i Danmark efterhånden tæller over 30, er han fortsat stærkt knyttet til hjemlandet. Han taler og forstår det danske sprog til fulde, men er alligevel mest tryg ved at holde fast i det engelske. Det virker derfor også helt naturligt for far og søn at jonglere mellem det danske og engelske sprog, når de er sammen.
James Loveless er en mand, der har viet det meste af sit liv til musikken. Soul, disco-funk, spirituals og gospel tæller blot nogle af de genrer, den østjyske amerikaner har beskæftiget sig med gennem tiden. Og genre er egentlig en underordnet sag for ham, så længe sangen fortæller en god historie.
I hjertet er han dog en ”blues kinda guy”, det kan han ikke komme udenom. Ligegyldigt hvilken sang, der skal spilles, vil den i James Loveless’ version blive spillet som en blues sang.
”I’m going to sing it like a blues. Because I’m an old guy, and I found out that it is what I do best. Blues is what I enjoy doing, and blues is why I’m even singing at all,” fortæller James Loveless.
Et eksempel på en bluesversionering er af sønnens egen hitsingle, ”Tomgang”. Den har James Loveless spillet på forskellige skoler i Danmark i samarbejde med projektet Levende Musik i Skolen. I sin originale form læner sangen sig vel at mærke mest op ad reggae. Men med James Loveless ved roret, blev sangen transformeret til en blues.
We both try to be positive and spread good vibrations. We try to enjoy life. James Loveless
Shaka Loveless pointerer over for sin far, at han aldrig selv har fået hørt bluesudgaven af ”Tomgang”. James Loveless indskyder hurtigt: ”No, I’m still working on my accent. It’s getting better,” griner han.
Da James Loveless bliver spurgt til, om han stadigvæk er aktiv på musikscenen, svarer han med et beskedent: ”A bit.” Her er sønnen dog hurtigt inde for at rette sin far: ”More than a bit,” indvender han med et lille grin. Og det har han ret i. For udover besøg på diverse folkeskoler har James Loveless for nylig også spillet en house concert, der netop indebærer det, navnet beskriver. En koncert, der finder sted i et privat hjem.
James Loveless var i starten lidt nervøs for den intime koncertoplevelse. ”People were going to be sitting right here,” fortæller han en smule ængsteligt, mens han med hånden gestikulerer den korte afstand på de 30-40 centimeter, der ville være mellem ham og publikum. Alligevel kunne han ikke takke nej til at spille koncerten.
”And it was really hyggelig,” som han selv udtrykker det.
Et positivt livssyn
Den spirende nervøsitet inden en optræden er noget, far og søn har tilfælles. Selvom de begge har stået på scenen utallige gange efterhånden, er nervøsiteten altid en unægtelig og tilbagevendende følelse, ingen af dem kan løbe fra.
”I’m nervous every single time,” fortæller James Loveless. Shaka Loveless istemmer: ”Ja, der ligner vi hinanden. Men når man så kommer ud på den anden side af en koncert og har ’overlevet’, så er det sgu ret fedt.”
James Loveless er også hurtig til at komme i tanke om andre punkter, hvor de to ligner hinanden:
”We have the same outlook on life,” siger han med et stort smil og fortsætter: ”We both try to be positive and spread good vibrations. We try to enjoy life.”
Det karakteristiske smil forvandles til en latter, som hurtigt og effektivt smitter af på alle, der er til stede i lokalet. En ting de to i øvrigt også har tilfælles. Smilet. Men også grinet, selvom Shaka Loveless pointerer, at hans fars grin er en smule mere gennemtrængende.
”That’s right. And sometimes I just can’t stop,” når James at sige, før han igen bryder ud i en hjertevarm latter.
To alen af et stykke
Men lighederne mellem far og søn slutter ikke her. For i virkeligheden har de to svært ved at stoppe, da de først kommer i gang med at snakke om punkter, hvor de ligner hinanden.
”Jeg tror også, vi begge er ret følsomme væsner,” fortæller Shaka Loveless i en lidt mere alvorlig tone. Selvom det somme tider kan være hårdt, mener han også, at den følsomme side er med til at skabe muligheder.
”Man kan skrive nogle sange, der også er relevante for andre mennesker. Med musikken kan man sætte ord på nogle ting, som folk kan spejle sig i. For jeg tror, de fleste af os kender det der med, at man kan tage livet lidt for meget ind nogle gange.”
James og Shaka Loveless kommer først i problemer, da de skal komme med eksempler på, hvor de adskiller sig fra hinanden. De to snakker frem og tilbage, men kan ikke rigtig komme frem til noget. Store temaer som politik og religion er oppe at vende, men her har de to også samme ståsted.
”You’re a better songwriter than me,” udbryder James Loveless så pludseligt. En bemærkning, der dog hurtigt bliver affejet af sønnen, der modargumenterer med, at James Loveless har skrevet sangen ”Wasteland America”. Et bluesnummer som rummer stærke følelser, og hvor der reflekteres over udfordringerne i Guds eget land.
Med musikken kan man sætte ord på nogle ting, som folk kan spejle sig i. For jeg tror, de fleste af os kender det der med, at man kan tage livet lidt for meget ind nogle gange. Shaka Loveless
Talentet for at lege med ord og skrive sange har Shaka Loveless altså ikke fra fremmede. Han stiftede allerede tidligt i livet bekendtskab med at skrive og spille musik.
Musiker fra barnsben
Vi spoler tiden tilbage til 1995. Den kun 11-årige Shaka Loveless sidder på sit værelse og skal for første gang forsøge at lade fingrene klimpre hen over guitarstrengene. Guitaren har han lånt af sin papmor, Lotte, og instruksen på at spille har han fået af sin far, James Loveless. Instrumentet har han selv valgt.
Den unge Shaka Loveless synes først og fremmest, guitaren er et sejt instrument. Og så er det også den, alle vennerne har valgt at spille på. Desuden kan man jo sidde og se godt ud foran pigerne, når man spiller. En ting, der bestemt også taler for valget.
Shaka Loveless lader fingrene spille løs på den lånte guitar. Hurtigt bliver han grebet af det. En ny dør bliver åbnet. Guitaren så ikke sin oprindelige ejermand før mange år senere, hvor den var helt og aldeles smadret. Brugt til fulde gennem mange år. Først af en dreng, så af en ung fyr, og til sidst af en voksen mand, der må siges at have haft musikken med sig fra begyndelsen.
En musikalsk tradition
”There’s a tradition with music where I come from,” indleder James Loveless som begrundelse for, at sønnen skulle begynde at spille musik.
”But it was only about the fact, that he would enjoy the music. Right?” forsikrer han efterfølgende. Det har nemlig aldrig været intentionen, at James Loveless’ søn nødvendigvis skulle ende med at være musiker ligesom ham selv. For det kan være en hård levevej, mener han.
Ikke desto mindre er det i musikkens verden, sønnen er endt. Det kan næsten fremstå som et uafværgeligt lod i livet, når man som Shaka Loveless er søn af en dedikeret musiker. Men alligevel er musikerlivet noget, han selv har valgt. Og den musikalske opvækst har da også været præget af andre end hans far.
Spæd start tog hurtigt fart
Af tidlige inspirationskilder nævner Shaka Loveless blandt andre sine to mostre, Janne og Mette. Den ene introducerede ham til heavy-musikken, den anden var bassist i reggae-bandet Moses O’Jah. Genremæssigt har Shaka Loveless, ligesom sin far, aldrig ladet sig begrænse.
Også barndomsvennen Lasse Boman, som Shaka Loveless har kendt siden femårsalderen, har været en kilde til inspiration. Igennem ham har Shaka Loveless stiftet bekendtskab med den danske musik og store navne som Kim Larsen og TV-2.
”Men faktisk også min mor,” nævner Shaka Loveless med et lille smil som endnu en inspirationskilde. ”Hun kan ikke spille musik, men hun var danser dengang. Så vi hørte bare rigtig, rigtig meget musik,” fortæller han.
Med andre ord lå det næsten i kortene, at drengen der gennem hele sit liv har haft musikken med sig på alle fronter, også selv skulle slå sine folder der. Og som James Loveless også udtrykker det, var Shaka Loveless nærmest fra ”day one” med rundt til koncerter på diverse spillesteder og festivaler.
Familie med musik i blodet
Men det er ikke kun far og søn, der dyrker det musikalske. Tværtimod er størstedelen af Loveless-familien passionerede omkring musikken.
Senest er lillesøster Saida Loveless udkommet med sin første single, ‘Ingenting’, i begyndelsen af marts måned. Shaka Loveless beskriver musikken som pop med en klar, nordisk tone.
”Det er virkelig fint,” siger han og fortsætter: ”Vi er meget stolte og glade. For hun har haft en hård historie med sygdom og sådan nogle ting, hvor musikken i perioder har været det eneste, hun kunne lave uden at blive syg.”
Derudover er den yngste søster i familien, Bella Loveless, også glad for at synge og spille musik.
”She’s a really good singer,” siger James Loveless om datteren, der dog ikke har valgt at udgive musik til offentligheden som resten af familien. Endnu.
Som et spejlbillede
Netop fordi James og Shaka Loveless ligner hinanden på så mange områder, har Shaka Loveless brugt sin far til at spejle sig i gennem hele livet.
”Et punkt hvor vi måske alligevel adskiller os er, at jeg er mere ekstrem. Det har jeg altid været. Mere grænsesøgende og mere eksperimenterende. Også med ting, der kan give virkelig store problemer i ens liv. Og der tror jeg egentlig, det har hjulpet mig at se min far. Selvom han aldrig har været ligeså vild, som jeg har.”
”No, I have not,” skynder James sig at indvende med en bestemt rysten på hovedet.
Med sin far som spejlbillede, har Shaka Loveless fået mulighed for at tage fat i nogle problematiske dele af sit liv på et tidligere stadie, end han ellers ville have gjort.
”Og det er jeg jo rigtig glad for. For sådan noget tager ofte et helt liv at arbejde med,” afslutter han.
Begge ben på jorden?
Shaka Loveless har efterhånden spillet musik i mange år. Blandt andet som forsanger i bandet The Gypsies og som bassist i bandet Are We Brothers?
I 2012 brød han igennem som soloartist med det selvbetitlede debutalbum Shaka Loveless, og det var her, karrieren for alvor tog fart.
Undervejs har musikkarrieren budt på turbulente tider for Shaka Loveless. Tider, hvor den vilde og grænsesøgende side ofte fik lov til at få frit løb gennem massevis af fester og alkohol. I dag mener han dog, at han efterhånden har gravet en roligere side frem af sig selv, og at fødderne er plantet lidt mere solidt i jorden, end de tidligere har været.
Men når han tænker over det, er den vilde side og lysten til at være eksperimenterende alligevel ikke helt lagt på hylden. Det kan Shaka Loveless ikke skjule:
”Indeni mig er den der jo stadig hele tiden,” siger han.
Det bedste fra en bluesverden
Samtalen mellem far og søn går fortsat livligt. Gamle minder bliver udvekslet, og James og Shaka Loveless snakker om, hvad der er den bedste musikalske oplevelse, de har delt sammen.
Blandt flere gode oplevelser nævnes en mindekoncert for B.B. King, der fandt sted i september sidste år. Den anerkendte bluesmusiker, der er et stort forbillede for både James og Shaka Loveless, var gået bort efter kort tids sygdom. Samme år som han ville være fyldt 90 år.
Mindekoncerten, der stadig står helt klart i hukommelsen hos dem begge, var en kæmpe oplevelse. Her fik James og Shaka Loveless, i selskab af andre danske bluesmusikere, mulighed for at hylde deres store idol.
Vi kan alle sammen have angst af forskellige årsager, men man bliver nødt til at konfrontere den, ikke lade den styre. Det har været en vigtig ting for mig at lære i mit liv. Shaka Loveless
”Det er jo musik, som vi begge elsker, og en mand som vi gerne ville ære,” fortæller Shaka Loveless om aftenen i Amager Bio, hvor far og søn spillede to B.B King numre sammen på scenen.
”Yeah, and it was also fantastic to play with all those other guys,” tilføjer James Loveless om oplevelsen.
Men da de vender tilbage til aftenen på SPOT Festival i 2008, er de to alligevel ikke i tvivl:
”Det var faktisk den bedste musikalske oplevelse, vi har haft sammen,” siger Shaka Loveless. James Loveless er enig:
”It really was. Because it was together with all the guys from Gypsies, that I’ve known through all the years when Shaka grew up. It was fantastic.”
”Vi skulle egentlig have lavet et album sammen,” indskyder Shaka Loveless til sin far. ”We can still do that,” svarer en storsmilende James Loveless tilbage.
Dansk og engelsk ordsmed
Det konstante miks mellem det danske og engelske sprog virker ikke til at være noget, Shaka Loveless skænker en tanke. Han har boet i Danmark nærmest hele sit liv, men det er tydeligt, at han stadig har de amerikanske rødder med sig.
Selvom han i dag leger med det danske sprog i sine sangtekster, er det et fremtidigt ønske for Shaka Loveless at vende tilbage til at synge på engelsk. Det kan være med til at skabe en helt anden musikalsk identitet, mener han:
”Jeg ville nok lave de engelske sange under et andet navn, for lige at adskille tingene,” siger Shaka Loveless om det musikalske benspænd, og begrunder:
”Det er nogle andre sange, jeg skriver på engelsk. De kommer mere tilbage til rødderne. Det ville være blues blandet med rock – og slet ikke være poppet på den samme måde, som det jeg laver nu.”
Åbenhed og konfrontation
Fremtiden kan altså meget vel byde på en anden Shaka Loveless, end ham vi kender i dag. Og hvem ved, måske der endda også kommer et album i samarbejde mellem far og søn?
James Loveless mener i hvert fald, at han gennem sin søn har lært en ting eller to om musikken. Og om at være musiker i det hele taget. Blandt andet at det er vigtigt at komme ud blandt folk i musikbranchen. At udvide sin horisont og være mere åben.
”And you’ll get a lot of joy from that,” forsikrer han.
Da Shaka Loveless efterfølgende skal svare på, hvad det vigtigste er, han har lært af sin far, har han svært ved at vælge én bestemt ting: ”Jeg har lært mange ting. Det er jo min far,” siger han med selvfølgelighed i stemmen.
”Men en vigtig ting, jeg har lært, er at håndtere angst. Vi kan alle sammen have angst af forskellige årsager, men man bliver nødt til at konfrontere den. Ikke lade den styre. Det har været en vigtig ting for mig at lære i mit liv.”
Og netop pointen i, at man ikke skal være bange, springe ud i det og være åben må siges at være et tilbagevendende tema i samtalen mellem far og søn denne eftermiddag. At det er sjovt at kaste sig ud i nye ting, og at det bestemt ikke skader. Men det er nu også rart at holde fast engang i mellem. At vende tilbage til rødderne. Til det man kender.