Anders Fasterholdt har altid været fascineret af universets mysterier. Men da han i 1999 fik sit første teleskop, tog passionen for alvor fart. På en vinter byggede den pensionerede møbelsnedker sit eget lille observatorium i baghaven i Malling. Her kan han se stjerner, måner og planeter på tæt hold og tage astrobilleder af fjerne galakser.
Tekst: Vera Løvø Giver
Foto: Bibi Berge
JEG HAR TRE KIKKERTER. Jeg fik min første kikkert af min kone i 1999, da jeg havde 59 års fødselsdag. Den blev skiftet ud med en bedre model, da jeg flyttede ind i mit observatorium. Derudover har jeg en kikkert, som jeg kan tage med andre steder hen, og til sidst en, der er designet til at kigge på blandt andet solpletter. Min kone har også en lille kikkert. For hun vil have en selv, som hun bare kan bruge.
EN AF MINE KIKKERTER har cirkuleret i Østjyske Amatør Astronomer, hvor jeg er medlem, i mange år. Den lange røde, kalder vi den. Den er meget god, og er blevet solgt på kryds og tværs. Jeg fik den af et andet medlem, da han var blevet for gammel og ikke brugte den så meget.
JEG BYGGEDE MIT OBSERVATORIUM FRA BUNDEN. Det tog en vinter at bygge. Da jeg fik min første kikkert, fandt jeg hurtigt ud af, at det var koldt at stå udenfor, og at det var besværligt med de forskellige ting, som man skal have med. Det kan stadig være koldt, selv om man står i observatoriet. Men så har jeg kedeldragter, man kan hoppe i.
JEG TAGER MEST ASTROBILLEDER. En del i astronomiklubben er ikke interesseret i det med billeder, de vil bare kigge på stjernerne. Det er også godt, men der er bare meget, man aldrig kommer til at kunne se med vores øjne. Det kan kameraet derimod opfange.
DET, JEG HAR FOTOGRAFERET MEST, ER GALAKSER. For de er flotte og svære at finde og fremkalde. Det er særligt spændende, når man hører om noget, der sker et sted, for eksempel en supernova i en galakse. Så går man på jagt. Det er sådan noget, man gerne vil fange på film.
EN DAG, DA JEG KIGGEDE PÅ STJERNER, opdagede jeg tilfældigvis, at der var en stjerne i en fjern galakse, der var ved at springe i luften. Den blev større og større. Og så fik jeg fotograferet hele den proces, hvormed den blev til en supernova og så forsvandt. Der er også en stjerne i vores egen galakse, der kan springe i luften når som helst.
DEN ENESTE GALAKSE, vi kan se med det blotte øje, er Andromedagalaksen. Den ligger 2,3 millioner lysår væk. Men jeg fotograferer galakser, der ligger 2 milliarder lysår væk. Et lysår er 300.000 kilometer per sekund. Til sammenligning tager det 8 minutter for solens lys at nå herned til jorden.
MIN STØRSTE ASTRONOMISKE OPLEVELSE var, da jeg var i Oregon i år og opleve en total solformørkelse. Jeg har set mange solformørkelser, men aldrig en total en af slagsen. Min kone og jeg sov i bilen om natten. Der var intet vand, kun nogle få toiletter og tusindevis af mennesker samlet på den åbne mark. Folk brød ud i vild jubel og klapsalver, især da solen kom tilbage. Når så mange mennesker jubler i kor, gør det altså noget ved en. Det var meget rørende.
JEG HAR FOTOGRAFERET DET MESTE, der er spændende at fotografere. Merkur er den sværeste planet at fange, fordi den står op så lavt på himlen. Da jeg så solformørkelsen i Oregon, var den der pludselig! Men der havde jeg jo ikke forberedt mig med kameraet.
VI ER OMKRING 30 I ASTRONOMIFORENINGEN. I foreningen har vi en begynderkikkert som nye medlemmer kan låne. Men det er jo forskelligt, om medlemmerne af astronomiforeningen kan lide at bygge kikkerter og tage billeder, eller blot tage til foredrag. Nogle er mere nørdede end andre.
DER KAN GODT GÅ LIDT KONKURRENCE I DEN med de andre i klubben om, hvem der har taget de flotteste billeder. Og så er der nogen, der har yndlingsplaneter eller -himmellegemer. Jeg har nok ikke en yndlings. Men jeg kan godt lide at fotografere Jupiter eller Saturn med ringene.
DER MÅ VÆRE EN ELLER ANDEN FORM FOR LIV et eller andet sted. Bare i vores galakse er der over en million sole. Og de har alle exoplaneter rundt om sig. Altså planeter, der minder om Jorden. Men der er alligevel mange ting, der skal gå op, hvis der skal kunne være liv. Men måske der findes en snegl. Eller en orm et sted.
Anders Fasterholt
- 75 år
- Bor i Malling med sin kone Bodil
- Bestyrelsesmedlem i foreningen Østjyske Amatør Astronomer
- Pensioneret møbelsnedker og -arkitekt
- Uddannet ved Kunsthåndværkerskolen i København