Annonce/sponsoreret indhold.

Det behøver hverken være dyrt eller særlig besværligt, når familiens yngste fylder endnu et år. Vi har lavet en lille guide til, hvordan du arrangerer den perfekte fødselsdagsfest. Uden at få hverken stress eller minus på kontoen. Og som både il give dit barn og alle vennerne fødselsdagslys i øjnene!

1. Find et tema

Det kan være sjovt, hvis du finder på et tema for fødselsdagen. Det kan være en rød tråd, der går igen i alt fra invitationer og dekoration til mad og underholdning. Mulighederne er mange. Det kan være alt fra pirat- eller prinsessefest til cirkus- eller superheltetema. Det kan også være noget så simpelt som et farvetema. Naturligvis alt efter fødselarens alder, køn og interesser.

2. Skriv invitationer

Du kan enten købe færdiglavede invitationer eller selv lave dem. Er der et tema for festen, så lad det gerne gå igen på invitationerne. Er temaet f.eks. prinsesser, kan du gå efter invitationer med prinsessekroner eller blomster på. Er det sørøvertema kan du evt. klippe invitationerne ud som piratflag. Når invitationerne skal skrives, så husk at få de vigtigste informationer med:

  • Hvem fejrer fødselsdag – og hvor gammel bliver han/hun?
  • Hvornår holdes fødselsdagen – dato og tidsrum
  • Hvor holdes fødselsdagen?
  • Hvornår ønsker du svar retur – dato og telefonnummer eller mailadresse

3. Forbered mad og drikke

Der er gang i børn til en børnefødselsdag, så forvent ikke at de sidder til bords i flere halve timer. Skru ambitionerne ned i børnehøjde og sørg i stedet for noget der er nemt at spise. Håndmad som pølsehorn og pizzasnegle, kyllingsspyd og små frikadeller er altid et hit. Og med lidt gnavegrønt til, kan du servere det med god samvittighed. Det ser ikke blot lækkert ud, men kan også forberedes i god tid. Skal der lidt sødt til, så server frisk frugt til dessert – evt. med en lille portion god vaniljeis.

4. Planlæg underholdning

De fleste børn kan sagtens finde på noget at lave. Det kan dog være en god idé, at have lidt lege i baghånden, hvis der er brug for at få lidt samling. Vi hat samlet lidt forskellige bud på lege, der kan leges både ude og inde – alt efter vejret:

Hviskeleg: Skriv 10 sjove sætninger på 10 små sedler. Sæt børnene i en rundkreds, tag et af dem med uden for døren, og fortæl ham eller hende en af sætningerne. Barnet sætter sig i rundkredsen og hvisker sætningen til den, der sidder til højre, som hvisker videre til den næste og så videre hele vejen rundt. Det sidste barn i kredsen siger sætningen højt – er det mon den samme?

Ballondans: Bind en ballon om hvert barns fod, og sæt musik på. Nu skal de danse imens de forsøger at ødelægge de andres balloner. Uden at de selv får ødelagt deres egen ballon.

Huskeleg: Læg 20 forskellige ting under et tæppe. Giv derefter børnene 30 sekunder til at se godt på tingene. Dæk dem til og hør hvor mange af tingene de kan huske i fællesskab.

Æbleløb: Lav en startlinje i den ene ende af haven eller stuen alt efter vejret. Lav en målstreg i den anden ende. Alle børnene ligger på knæ bag startlinjen med et æble foran sig. Når startskuddet lyder gælder det om, at skubbe sig æble ned til den anden ende med næsen.

5. Den gode fødselsdagsgave

Men ingen fødselsdag uden gaver. I nogle børnehaver og skoler giver man en lille gave hver – i andre giver man én fælles gave. Her er der mulighed for at lade barnet ønske sig noget lidt større. Det kunne f.eks. være en fin børnelampe, der kunne skabe lys og hygge på børneværelset.