Hver mandag giver vi dig kulturguiden til din uge i Aarhus. Vi har i denne uge valgt arrangementer ud, så der er noget for spændingen, læsehesten, danseglæden, kroppen og ørerne. 

For Spændingen

Krimi-realityshow
Tillykke! I er de udvalgte blandt i alt 4682 kriminelle unge, der har meldt sig til at deltage i reality programmet Desert Island.” Sådan lyder det i Skuespillerskolen Ophelia’s afgangsforestilling DESERT ISLAND, som du i denne uge kan opleve på Teater Katapult. Her slipper otte kriminelle personer, spillet af afgangseleverne, igennem realityshowets nåleøje, hvor de alle kæmper for sejle fra den øde ø i Kattegat med en ren straffeattest. For hvem af de kriminelle-showdeltagere lykkes det mon at charme sig ind i seernes hjerter og vinde deres sympati? Glæd dig til en spændende forestilling i krimi-underholdningens grænseland. Dato: Lørdag den 15. juni Tid: Klokken 19.30  Sted: Teater Katapult Pris: 60 kroner. 

For læsehesten

Festivalen LitteraturXchange
Oplev en nyere festival, når Aarhus Litteraturcenter, Aarhus Kommune og Folkeuniversitetet i Aarhus inviterer til LitteratureXchange. Over 11 dage får de Aarhus til at sprudle med 150 litteraturarrangementer på både lokalcentre, tage, i kirker, et gin-destilleri og på kulturinstitutioner. Gennem samtaler og debatter mellem internationale og danske forfattere, forskere, kritikere og publikum vil festivalen undersøge, diskutere og perspektivere litteratur og aktuelle, globale temaer. Tag eksempelvis til arrangementet Eat’n’Read på Street Food, mød Anne Glad, der taler med forfatter Naja Marie Aidt, lyt til musikeren Nikolaj Nørlund, der i en intimkoncert fortolker Michael Strunges digte eller oplev et hav af andre forskelligartede oplevelser. Oplev også et af de helt store navne på festivalen, nemlig nobelpristager Mario Vargas Llosa.
Pressefoto // LitteratureXchange  // Ximena Garrigues & Sergio MoyaDato: Torsdag den 13. juni – søndag den 23. juni Tid: Afhængigt af arrangement Sted: Overalt i byen Pris: Partoutbillet 400 kroner / 200 kroner for studerende. Særskilte billetter afhænger af arrangement.

For Danseglæden

Color Dance Århus
Elsker du at danse og have en fest med glade mennesker? Og kan du samtidig lide at motionere på en sjov, anderledes måde? Svarede du ja hertil, bør du i denne uge tage til Color Dance på stranden ved Den Uendelige Bro ud for Varna Palæet. Her byder Groovedance op til dans i alle regnbuens farver. Med rytmisk musik af forskellige genrer danser i i fællesskab, mens i boltrer jer i såkaldte ‘holi colors’, der er pudder i sprudlende farver. Kast farverne op i himlen, på hinanden og slå dig ellers løs i de lette dancemoves fra groove stilarten, som kun fantasien sætter en grænse for. Kom i en hvid t-shirt, fest, dans og få en utraditionel oplevelse, du sent vil glemme. Alle kan være med, og psssst.. farverne kan vaskes af og ikke farlige eller giftige. Dato: Lørdag den 15. juni Tid: 11.00-12.00 Sted: Stranden ved Den Uendelige Bro, Varna Palæet Pris: Voksne 150 kroner / Børn 75 kroner. 

For Kroppen

Yogafestival 2019
Oplev en weekend fuld af bevægelse med Aarhus Yogafestival 2019, der i denne uge byder indenfor i den bredtfavnende yoga verden.  Glæd dig blandt andet til Dancing Yoga, Nuets Dans, Yin Flow, Gong Meditation, Yang Yoga og mange andre grene af yogauniverset. Prøv instruktører fra forskellige studier, og mærk, hvordan ro og afspænding fylder din krop med velbehag. Der er også workshops og yoga kun for mænd, ligesom du kan gå på udforskelse i standpladser i gården. Her kan du blandt andet nyde den lækre, indiske Dal og tømme pengepungen for yogaprodukter fra hele verden.
Dato: 14.-16. juni Tid: Fredag 16.00-19.00, lørdag 08.30-18.00, søndag 08.30-16.00 Sted: N.J. Fjordsgade 2, 8000 Aarhus C  Pris: Fredagsbillet 150 kroner, lørdagsbillet 295 kroner, søndagsbillet 270 kroner, weekendbillet 450 kroner. 

For Ørerne

Sommerkoncert med NordSang
Det aarhusianske pigekor NordSang synger i anledningen af sommeren koncert i Vor Frue Kirke. Glæd dig til at lytte til smukke toner fra et blandet repertoire, som spænder vidt mellem rytmisk jazz, og klassisk og ældre udenlandske stykker.  Koret består af 35 sangere, som til dagligt holder til i Møllevangskirken. Omkring én gang om måneden giver de koncert, og i denne uge byder de indenfor til sommerkoncert.Dato: Torsdag den 13. juni Tid: Klokken 20.00-21.30 Sted: Vor Frue Kirke Pris: 50 kroner / Gratis (under 18 år)