Teatret Svalegangens Off The Record Scene inviterer til en aften med trylleri, når KLUBMESTERSKAB I TRYL løber af stablen den 20. februar klokken 20.00.

Der skal dystes i magi og trylleri, når de bedste tryllekunstnere fra Aarhus tordner sammen for at finde ud af, hvem der skal have æren af at kunne kalde sig Klubmester 2020.

Underholdning fra start til slut
De deltagende tryllekunstnere viser hver et show på ti minutter, og til sidst voterer dommerne. Imens bliver publikum underholdt af aftenens vært, som i år er komiker Daniel Buch.

Off The Record har de seneste år været hjemsted for Klubmesterskabet i Tryl, og til sommer huser de også både Danmarksmesterskabet i Børnetryl – tryl for børn, Danmarksmesterskabet i Palour – tryl på scene og Danmarksmesterskabet i restaurantionsmagi – tryl ved borde. Danmarksmesterskaberne løber af stablen den 13. og 14. juni.