KULTURGUIDEN // UGE 44

Hver mandag giver vi dig en kulturguide til din uge i Aarhus. Vi har sørget for at vælge arrangementer ud, så der er noget for sanserne, for pengepungen og for hele familien. Vi anbefaler desuden, at du tilmelder dig vores mandagsmail. Her får du hver uge serveret et udpluk fra kulturguiden lige i din mailboks.

FOR ØJNENE

Teater / kunst / design

Dans natten lang
Det succesfulde aarhusianske kompagni DON GNU er tilbage med en ny danseforestilling, der med skæve stunts, et naivt 70’er univers, spas, pinligheder og ’rigtige mænd i sandaler’ leger med, hvad der er tilladt. Både på og uden for scenen. Du kan opleve tre dansere og en helt enkel scenografi bestående af simple plankeværker, når BORA BORA lægger lokaler til forestillingen “Dans natten lang”.

Dato: 29. oktober   Tid: 20:00     Sted: BORA BORA     Pris: 50-100 kr.

 

FOR ØRENE

Musik / foredrag

Jedi Mind Tricks
Voxhall slår dørene op for amerikanske Jedi Mind Tricks, som er en gruppe, der mestrer medrivende og samfundsbevidst undergrunds-hiphop. De har gennem årene arbejdet sammen med en lang række af prominente rappere. Nu gæster de Aarhus, og du kan opleve bandet, som har solgt i omegnen af en kvart million plader i USA og en halv million på verdensplan.jedi_mind_tricks_aarhus_panoramaDato: 28. oktober   Tid: 20:00     Sted: Voxhall     Pris: 240 kr.

 

FOR PENGEPUNGEN

Kvit og frit

Orgelkoncert
Henover efteråret kan du opleve en række orgelkoncerter i Symfonisk Sal i Musikhuset. Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Symfoniorkester præsenterer i fællesskab koncertrækken. Der vil blandt andet være en række debutkoncerter. Repetoiret er blandet og demonstrerer studiets mangfoldighed.

musikhuset_aarhus_panoramaDato: 25. oktober – 25. november    Sted: Musikhuset – Symfonisk Sal     Pris: Gratis

 

FOR FAMILIEN

(U)hyggelig aften i svømmeren
Når mørket har lagt sig over Badeanstalten Spanien, bydes børn i 4., 5., og 6., klasse – evt. ledsaget af forældre – til en (u)hyggelig aften. Arrangementet er i anledningen af Halloween, og det begynder kl. 19:30 i forhallen. Så tag hovedet under armen, grib din kæleedderkop og svøm afsted på din egen forheksede kost. Under vandet er der naturligvis gys og gru. Så tag en dyb indånding og spring ud.

spanien_badeanstalt_aarhus_panoramaDato: 30. oktober   Tid: 19:30     Sted: Badeanstalten Spanien    Pris: 75 kr.

 

UDEN FOR KATEGORI

Fitnessmesse
Er du interesseret i fitness, træning, sund kost og velvære? Så kan du deltage i Jyllands største fitnessmesse. Her præsenterer 30 udstillere dig for de nyeste trends inden for træning og kost. Der vil desuden være repræsentanter fra mange klubber, som vil demonstrere nye, sjove og alternative træningsformer. Du kan også deltage i workshops og foredrag og vigtigst af alt: blive inspireret.

dgi_aarhus_panoramaDato: 31. oktober – 1. november   Tid: 10:00-17:00     Sted: DGI-Huset    Pris: Fra 125 kr.