Det aarhusianske band, Sonja Hald, vandt i 2014 talentkonkurrencen Karrierekanonen og har udgivet det anmelderroste album “Vækstplanen” med udelukkende danske tekster. Aarhus Panorama har snakket med ordsnedikeren, Jonas Dahl, om at skabe et univers på sit modersmål, og tage det med på tour rundt i det danske sommerland.
Historien om Sonja Hald er hektisk og hæsblæsende. Fuld af dogmer og selvvalgt massivt pres. På rekordtid er sanger Jonas Dahls familieliv i Berlin blevet skiftet ud med det Østjyske, og pladen “Vækstplanen” kom på bordet efter en fornem førsteplads i Karrierekanonen sidste sommer. Det fem mand brede folk-rockorkester har ordekvilibristen Jonas Dahl i front på pen og papir. Hans danske tekstunivers falder på et inderligt og lunt sted med masser af punchlines og finurlige ordspil, der sender hilsner til de største sangskrivere herhjemme.
Under et massivt pres
Men, hvordan har det været at udfordre sig selv med gloser på dansk?
“De danske tekster var en smule farlige til at starte med, men det var på samme tid befriende at kunne udtrykke sig på sit modersmål i stedet for på engelsk, som jeg har gjort hidtil. Vores sange op til nu er skrevet under et dogme, der minimere afstanden mellem tanke og handling. Alt er opstået under massivt pres. Inspirationen er blot indtryk, der søger et udtryk, og hvis jeg ellers afholder mig fra at lave alt muligt andet – så kommer det også ud.”
Pipfuglen
Sangene på Sonja Halds debutalbum bugner af spøgefulde hjørner af det dansk sprog. Pipfuglen, som Jonas Dahl refererer sig selv til, er hverken vred eller gnaven i skægget. Men underfundig samfundsnær i sine betragtninger, når han beskriver “lorten i sine bær” og at “Der er noget galt i Danmark, Michael Kvium maler helt af helvede til”. Om det danske sprogs kunnen siger Jonas Dahl:
“Georg Brandes sagde det nok bedst: “Den, som ikke forstår spøg, forstår ikke dansk. Frasen med Kvium er en sjov ide, og der er mange lag i den sætning. – I øvrigt elsker jeg Kviums værker – hvis der skulle være nogen tvivl.”
Afkodet en stemning
De mange sproglige og musiske hilsner til fortiden på albummet er afspejlet af hans egen nutidige rolle. Bølgen af dansksprogede bands, der er skudt op som paddehatte de seneste år, er en ny generation med noget på deres modersmålhjerte. Jonas Dahl beretter:
“Jeg så eller hørte ikke bølgen. Jeg mærkede den i den kollektive bevidsthed, da jeg boede og skrev de første numre i Berlin. Jeg tror, at bølgen kommer fra et savn, om at ville hinanden noget mere. Vores generation står, om vi vil det eller ej, på skuldrene af store danske kunstnere. For mit vedkomne var det ikke bevidst, men stadig er det æresfrygtindgydende. Vi har vel egentlig bare formået at afkode en stemning og formidlet den i en sang.”
Personlig og poetisk fuglefænger
Stemningerne på Sonja Halds debutskive er sanselige og meget intense. Lige fra det meget mørke og nærmest bohemeiske miljø på “Dysplasi” til den meget personlige og poetiske “Fuglefænger”. Sidstnævnte sang har en ganske særlig historie med sig:
“Da spilledåsefjerderen knækkede, og sangen var forbi.” Den er nemlig forfattet af Jonas Dahls egen far, og betyder inderligt meget for den unge sangskriver.
Om Jonas Dahl føler sig som rollemodel for sin generation med sit danske univers har han et meget afslappet forhold til:
“Det er ikke noget jeg forholder mig til, selvom flere børn tilsyneladende betragter Sonja Hald som bandeordenes fællessekretariat. Holdningerne har et andet nærvær fordi de er på skrevet på dansk og ikke på engelsk. Vi dyrker noget usagt vi har sammen i sproget. Jeg forsøger at relaterer til eksisterende ordsprog eller lyrik, og laver en kobling til en bestemt tid eller ideologi.”