For mange år siden blev en interesse for film vakt hos en lille dreng i den aarhusianske biograf, Øst for Paradis. Den lille dreng hed Mikkel Nørgaard, og han skulle senere vise sig at blive en af Danmarks mest succesfulde instruktører. Nu stræber han efter at lave film, han gerne selv vil se i biografen.

Tekst: Katrine Rønje

”I Øst for Paradis blev jeg introduceret til nogle film, som måske ikke er de mest gængse for en lille dreng,” fortæller filminstruktør Mikkel Nørgaard om sit møde med filmens verden.

Mikkel Nørgaard blev født i Aarhus i 1974 og voksede op i byens sydlige ende tæt ved Stadion og Tivoli Friheden. Hans far, Steen Nørgaard, var med til at starte filmtidsskriftet MacGuffin, der blev udgivet fra 1972 til 1986. Redaktionen holdt til i Øst for Paradis, hvor Mikkel Nørgaard ofte var med. De oplevelser og snakke, han fik der, har haft stor indflydelse på, at han senere fik lyst til at prøve kræfter med at lave film.

Man må arbejde sig til tops
Drømmen om at blive filminstruktør stod ikke klar for Mikkel Nørgaard, da han som 19-årig flyttede fra Aarhus til København. De næste fire år bød både på jobs som runner, produktionsassistent og location manager på forskellige filmprojekter, indtil Mikkel Nørgaard til sidst blev instruktørassistent.

”Det var noget specielt, da jeg lavede Ørnens øje, hvor jeg var anden instruktørassistent, og hvor jeg virkelig fik øjnene op for, at jeg gerne ville være instruktør,” mindes Mikkel Nørgaard.

Det var den oplevelse, der i 1997 fik Mikkel Nørgaard til at søge ind på filminstruktør-linjen på Den Danske Filmskole.

Siden har han instrueret afsnit af tv-serierne Langt fra Las Vegas (2003), Anna Phil (2007-08), Klovn (2008-09), Borgen (2010-11) og underholdningsshowet Live fra Bremen (2009).

I 2010 debuterede han med spillefilmen Klovn: The Movie, som blev den bedst sælgende danske biograffilm siden årtusindskiftet.

Arbejdet som instruktør kræver ifølge Mikkel Nørgaard en form for talent, men det handler mest af alt om hårdt arbejde.

”Det tager al din tid. Så det skal du synes er sjovt, det skal du synes er fantastisk, og det skal du synes er det fedeste. Og så har du en chance,” anbefaler han andre, som har lyst til at gå samme vej.

Filmen er sin egen
Mikkel Nørgaards filmatisering af Jussi Adler-Olsens roman Kvinden i buret viste sig også at være en stor succes hos biografgængerne i 2013 med 724.509 solgte billetter.

Og sidste år blev rekorden så slået af efterfølgeren Fasandræberne.

Populariteten kan hænge sammen med, at mange allerede kender Jussi Adler-Olsens univers og derfor gerne vil se det udspille sig på det store lærred. Men for Mikkel Nørgaard er det vigtigt, at man ikke opfatter bøgerne og filmene som det samme:

”For mig var det afgørende at adoptere bøgerne med stor kærlighed, stor respekt og på en eller anden måde holde fast i essensen af dem, men samtidig skabe et værk, som var mit,” udtaler han.

Fasandræberne er nomineret til Robert Prisen 2015 for bedste film, og Mikkel Nørgaard er nomineret som bedste instruktør. Prisen uddeles den 1. februar, men det er ikke en begivenhed, som fylder meget for Mikkel Nørgaard.

”Jeg har den grundtanke, at man skal passe på, at man ikke dvæler ved hverken sejrer eller nederlag,” siger han, og uddyber, at han selv prøver at tænke sådan både i forhold til publikum, anmeldelser og priser.

Inspirerende fortællinger
Selvom Mikkel Nørgaard har sin base i København, vender han stadig hjem til Aarhus og Øst for Paradis for at blive inspireret.

”Jeg tror det er vigtigt, at der er en diversitet i de film, vi laver, og de steder, vi kan se dem,” siger Mikkel Nørgaard og påpeger vigtigheden af at støtte de biografer, der trækker nogle europæiske film til Danmark, som vi ellers ikke ville få adgang til.

Filmudbuddet bliver meget fattigere, hvis det kun er de store amerikanske og store europæiske film, som kommer i biografen, forklarer instruktøren.

I julen var Mikkel Nørgaard i Øst for Paradis for at se Boyhood, der er en fortælling om en drengs rejse fra barn til voksen, filmet over 12 år.

”Den vokser på en. Over halvvejs i den begynder det virkelig at give impact, at det er de samme mennesker, der har været filmet over så lang tid. Det sætter nogle perspektiver på ens eget liv, og det er en anden måde at gribe dét an at lave en filmisk fortælling. Jeg synes, den var både rørende og meget inspirerende,” reflekterer Mikkel Nørgaard

Kvinden i buret og Fasandræberne er, ifølge instruktøren, klassiske filmiske fortællinger, der som genrefilm er bygget op om thrillerens regler og konventioner.

”Det er super fedt at lave, men der er noget meget interessant i at tænke over nogle andre måder at skabe fortællinger på,” afslutter han.