Når Stefan Pellegrini pjækkede fra folkeskolen, var det for at se Star Wars. I dag er han filminstruktørelev på filmskolen Super8 og er en del af det unge filmmiljø i Aarhus.
Tekst: Sandra Lauridsen
”Det, der er så fedt ved Aarhus, er, at man mødes med enormt stor åbenhed. Det har givet mig mulighed for at folde mig ud og udvikle mig, både som menneske og rent kunstnerisk. Og den tryghed finder man ikke rigtigt andre steder,” fortæller Stefan Pellegrini. ”Desuden vil folk enormt gerne fortælle historier her. Hvis du har lyst til at lave en horrorfilm om en blind hest, kan du hurtigt samle et hold om det. Folk griber fat og har en lyst og interesse til at skabe.”
Stefan Pellegrini kender denne lyst til at fortælle historier. Han er filminstruktørelev på filmskolen Super8 og er ved at lægge sidste hånd på sin midtvejsfilm, som er i postproduktionsfasen. Han er også så småt begyndt at arbejde på sin afgangsfilm. Derudover arbejder han på en dokumentar i samarbejde med Moon Dog Film samtidig med, at han laver dramaturgi på en amerikansk film. Og så skal der også findes tid til at skrive speciale i Film og Medier på Aarhus Universitet.
”Jeg er også begyndt at skrive på en mere personlig film, som overhovedet ikke kommer til at eksistere før 2017. Mit liv er ret stramt fastlagt i de næste fem år,” griner han.
Peter Jackson på en dårlig hårdag
Stefan Pellegrini har arbejdet med film siden 2008, hvor han skrev, instruerede og producerede novellefilmen Os To. Det var en bearbejdning af en forestilling skrevet af Ditte Svane, Sofa, han skulle have arbejdet på, men som ikke blev til noget.
”Os To var noget, jeg lavede, fordi jeg havde brug for det. Jeg var inde i en periode af mit liv, hvor jeg kunne mærke, at jeg havde brug for at lave noget kreativt og udfordre mig selv. Så da Sofa ikke blev til noget, kunne jeg mærke, at jeg havde et behov for at lave et eller andet med den her historie. Så jeg ringede til Ditte Svane og spurgte, om jeg måtte forsøge at lave manuskriptet om til en film. Uden at have nogen som helst idé om, hvad jeg havde gang i”.
Stefan Pellegrinis første oplevelse med at lave film var ikke kun positiv.
”Det var enormt hårdt. Jeg arbejdede med en dygtig fotograf, men derudover lavede jeg nærmest alt på den film selv. Jeg udviklede en depression i den periode. Lignede Peter Jackson på en dårlig hårdag. Men i sidste ende lærte jeg meget af det, og en gang i mellem tager jeg rundt med et foredrag, som bygger på den oplevelse. Det hedder ’Sådan laver du ikke film’,” smiler han.
Byen bobler
Begæret til at vide, hvordan man laver film, har ellers altid været der. Stefan Pellegrini så Star Wars- og Spielberg-film, når han pjækkede fra matematik i folkeskolen, og han har spillet teater siden barnsben. Interessen for film og teater ledte ham til at flytte til Aarhus fra Herning i 2007 for at studere dramaturgi. Aarhus Universitet er et af de få universiteter i Europa, der udbyder dette fag. Han er sidenhen begyndt på Aarhus’ filmskole, Super8.
”På Super8 arbejder man i grupper: En manuskriptforfatter, en producer og en instruktør. Grupperne kan så variere fra de forskellige produktioner, så man lærer meget om den her samhørighed mellem de forskellige jobfunktioner.”
Det projekt, der i øjeblikket fylder mest i Stefan Pellegrinis hverdag, er midtvejsprojeket på Super8. Filmen hedder Bokser og er den første spillefilm, hvor Stefan Pellegrini selv sidder i instruktørstolen.
”Det er en lang proces. Vi begyndte på idéudviklingen i 2013 og brugte nærmest et år på at få historien på plads. Den gik i produktion i september sidste år, men vi mangler stadig at optage nogle få elementer. Vi klipper den nu,” fortæller han.
Filmen er coproduceret af Dionysos’ Disciple, et produktionsselskab Stefan Pellegrini grundlagde i 2008, da han manglede et selskab at producere Os To i.
”Dionysos’ Disciple er et produktionsnetværk, som grundlæggende ønsker at skabe et klart bånd mellem amatører og det professionelle miljø på tværs af teater- og filmmedierne. Det handler om at åbne nogle døre,” fortæller han. Selskabet består af folk med forskellige specialeområder, der alle har passionen for at skabe film og teater tilfælles.
”Det nye filmmiljø i Aarhus er så ungt, så folk vil rigtig gerne alting. Så alle de små virksomheder, der er i Aarhus… De bobler. Der er en gnist og en lyst til at fortælle gode historier i Aarhus, og den er helt vidunderlig.”