Tre passionerede forfatterskoleelever fra Aarhus fortæller om, hvad det betyder at kaste sig ud i drømmen og uddanne sig på en af Nordens tre forfatterskoler.

Af Kirstine Haugaard & Thomas Glud

Hvordan tager man springet fra en almindelig hverdag ud i drømmen om at blive forfatter? Det ved Sofie Eriksdatter, Niels Henning Falk Jensby og Gita Maria Thomassen noget om. Efter universitetsstudier og sabbatår med arbejde i IKEA forlod de Aarhus til fordel for ophold på forfatterskoler i henholdsvis København, Göteborg og Bergen. Sofie Eriksdatter er vokset op i Dyngby syd for Aarhus på en gammel slægtsgård og har altid haft kunsten og skriften tæt inde på livet. Hun begyndte på Skrivekunstakademiet i Bergen denne sommer.

”Jeg har altid skrevet og villet skrive, men det har været svært at kombinere med universitetsstudierne. Jeg var færdig med mit speciale og havde flere gange tænkt at søge ind på en forfatterskole, men aldrig gjort det. Nu stod alle døre åbne, og jeg valgte at søge ind i Bergen og kun her, fordi jeg tænkte, det måtte være smukt deroppe blandt alle fjordene. Og det er her. Og at der måtte være god ro til at skrive. Og det er her – for det meste,” siger Sofie Eriksdatter.

En anden vej
Gita Maria Thomassen tog en anden vej. Hun er fra Kolding, men flyttede til Aarhus for fem år siden, da hun skulle læse Nordisk sprog og litteratur på Aarhus Universitet. Efter to år stod det imidlertid klart for Gita Maria Thomassen, at hun ikke befandt sig godt med den teoritunge undervisning. Hun følte ikke, der var plads til kreativ udfoldelse. Den genfandt hun på Litterär Gestaltning i Göteborg.

”Universitetet blev for systematisk, metodisk og karakterorienteret, og jeg følte en trang til at skrive, som jeg aldrig havde følt før. Derfor søgte jeg ind på alle tre forfatterskoler. Jeg har altid beundret dem, der kan skrive, men aldrig selv betragtet mig som ’en af dem’. Alligevel var det vigtigt for mig at gøre forsøget og søge ind. Det værste, der kunne ske, var jo, at jeg ikke kom ind,” fortæller Gita Maria Thomassen.

Fra film til prosa
Vejen til en forfatterskole var ikke lige så åbenlys for Niels Henning Falk Jensby, som er vokset op i Skødstrup lidt nord for Aarhus. Først troede han, at han skulle skrive filmmanuskripter. Det var først efter studentereksamen, at han for alvor begyndte at skrive prosa.

”Det føltes pludselig for fastlåst at skrive manuskripter i modsætning til at skrive prosa, hvor konventionerne er mere flydende. Jeg var usikker på det, jeg skrev, og havde brug for at få min horisont udvidet. Derfor søgte jeg ind på Forfatterskolen i København,” fortæller Niels Henning Falk Jensby.

Gode redskaber
Adspurgt om man bliver forfatter af at gå på forfatterskole, er der stor enighed blandt de tre. Svaret er nej. Men der er lige så stor enighed om, at man får gode redskaber til at udvikle sin skrivning, og at man bliver en meget bedre tekstlæser.

”Jeg tror ikke på, at man kan lære at skrive, men jeg er helt sikker på, at man kan lære at læse og lære at forstå sine egne tekster på helt nye måder. På den måde bliver man en bedre forfatter,” siger Niels Henning Falk Jensby, der arbejder på et romanmanuskript om techno, kærlighed, subkulturer, Amager og erotik.

Gita Maria Thomassen arbejder på en punktroman om sorg. Sofie Eriksdatter arbejder på en samling digte, hvoraf nogle udkom i det norske tidsskrift UTFLUKT i december sidste år.

”Jeg vil juble og græde, hvis jeg kommer til at leve af mit forfatterskab” udbryder Sofie Eriksdatter, hvis håb i første omgang er at blive antaget og udgivet på et forlag. En drøm hun deler med Gita Maria Thomassen og Niels Henning Falk Jensby.

Udmattende arbejde
Men det kan tage lang tid at nå dertil, hvor man føler, man har noget, ”der er værd at vise verden,” som Sofie Eriksdatter udtrykker det. Både Niels Henning Falk Jensby og Gita Maria Thomassen arbejder stadig med de projekter, de søgte ind på skolen med, og det kan være udmattende at arbejde på en tekst i så lang tid. Gita Maria Thomassen beskriver processen således:

”Det tog meget lang tid at finde den rette form. Det er en meget hård bog at skrive, og jeg bliver meget træt, når jeg har skrevet. Og så skriver jeg meget langsomt, for i selve skriveprocessen tænker jeg virkelig meget. Jeg retter ikke en masse til, sletter og skriver om. Det, jeg skriver, er næsten altid færdigt.”

De tre forfatteraspiranter skriver hver især et par timer om dagen. Niels Henning Falk Jensby er oppe på tre-fire timer, når han er mest disciplineret.

”Men det kommer selvfølgelig også an på hvor medrevet, jeg er. Med tiden er det gået hen og blevet en vane for mig, at skrive altså, og jeg kan også mærke, at det nærmest begynder at nive lidt i mig, hvis jeg ikke har fået skrevet i en længere periode,” siger han. Følelsen af skriveabstinenser kender Sofie Eriksdatter også til. ”Inden jeg kommer til det punkt, hvor jeg kan skrive, er jeg ofte sitrende og rastløs,” påpeger hun.

Tænksomt ansigt
Ét er dog, hvilken form man giver sit værk. Noget andet er, hvor ideerne kommer fra? Ansigtet bliver tænksomt og udtrykket fjernt.

”Lige for tiden er det egentlig mest musik, der inspirerer mig. Kunstnere, der har stærke helhedsgreb i deres albums, som eksempelvis Connan Mockasin, Kayne West og The Knife. Udover det har jeg haft en længere kærlighedsaffære med techno-musik og kunstnere som Underworld, Orbital og Objekt,” siger Niels Henning Falk Jensby.

Gita Maria Thomassen er inspireret af skønheden i sin paradoksale form.

”Smukke ting inspirerer mig, men smuk er for mig et vidt begreb. Kongens Fald (Johannes V. Jensen, red.) er enormt smuk; især passagen med hesten og dens indvolde, der flyder over,” konstaterer hun.

Sofie Eriksdatter er fascineret og inspireret af Nordens landskab og farver efter ophold på Island i forbindelse med sit speciale om landskabskunst i Kultur og æstetetik på Aarhus Universitet.

”Det er jo smukt og råt. Landskaber giver mig bestemt inspiration. Jeg er født på landet. Men det er nok mere nærsansninger, jeg prøver at udtrykke i min digtning end et stort landskab i sig selv. Det er for overvældende at beskrive,” konstaterer hun.

Intens og anderledes skolegang
De tre skoler er forskellige på en lang række punkter men har det til fælles, at de veksler mellem intense undervisningsforløb og undervisningsfrie perioder.

Det er en ret unik men også nødvendig undervisningsform. ”Man får tid og fred til at skrive, og dét synes jeg næsten er det vigtigste ved forløbet. At man kan fordybe sig,” forklarer Niels Henning Falk Jensby. Derudover er en af de vigtigste komponenter af selve undervisningen tekstlæsning, tilføjer han.

”En tekstlæsning er, hvor en elev tager en tekst med og læser den op for resten af holdet og to lærere, hvorpå de så giver kritik af den. Det kan til at starte med godt være en ret intens oplevelse at skulle give slip på sit materiale, men man lærer sindssygt meget af det. Både om sig selv og sine egne tekster, men også bare om det at læse generelt,” siger han.

Små og store skridt
Sofie Eriksdatter, Niels Henning Falk Jensby og Gita Maria Thomassen har taget kampen op med forfatterdrømmene på tre anerkendte og etablerede forfatterskoler, hvorfra forfattere som Helle Helle, Karl Ove Knausgaard og Theis Ørntoft er uddannet. Men de tre skoler er svære at komme ind på på grund af massiv søgning.

Alternativer finder man blandt andet i Aarhus. FOF har et skrivekursus, der afholdes flere gange om året i forløb på 12 lektioner og er for alle, mens Godsbanen huser Skrivekunstskolen, et halvårligt forløb for 18- 35-årige med undervisning fem dage i ugen.

Derudover har Aarhus Litteraturcenter lavet en række skrivegrupper, der ugentligt mødes til tekstlæsning. Gita Maria Thomassen bl.a. gået i en af disse grupper, og flere af grupperne har medlemmer, der også har gået på en af forfatterskolerne. At få sin tekst læst og læse andres tekster er tydeligvis en lige så stor del af det at være forfatter.

Gita Maria Thomassen dimitterede fra Litterär Gestaltning i sommers, mens Niels Henning Falk Jensby og Sofie Eriksdatter er færdige på henholdsvis Forfatterskolen og Skrivekunstakademiet til sommer.