Dette indhold er sponsoreret.
Skal du på shopping, er Aarhus en ganske oplagt by til dette. I Danmarks næststørste by finder du i hvert fald utallige fashionbutikker. Så mange at det næsten kan være svært at finde ud af, hvor du skal starte.
Strøget i Aarhus
Først og fremmest er det oplagt at tage en tur på Strøget, hvis du leder efter gode butikker. Her finder du alt fra tøjbutikker for både kvinder og mænd, skobutikker i lange baner, børnetøjsbutikker, smykkeforretninger, sportsbutikker, butikker med lækkert interiør og meget mere. Dertil finder du naturligvis også alverdens caféer og restauranter, så det er nemt at lave shopping-turen til en hel hyggedag på Strøget i Aarhus.
Aarhus’ mange storcentre
Hvis du ønsker at have dine muligheder mere samlet, kan du også vælge at gå i et af de mange storcentre i byen. Bor du i Aarhus N, er der Storcenter Nord, som har rigtig mange fashionbutikker – samtidig med at du også finder dagligvarebutikker og restauranter under samme tag. Bor du i stedet i Aarhus V eller Brabrand, er City Vest en oplagt mulighed. Ligesådan er der Viby Centret, der er god til dig, der bor i Viby og omegn. I midtbyen finder du naturligvis også stormagasiner, der ligger i forlængelse af Strøget, såsom Salling, Magasin og ikke mindst Bruuns Galleri.
Danske modebrands i Aarhus
I Aarhus finder du også mange fashionbutikker, der forhandler danske brands. Det er godt at støtte danske mærker – og i de mange aarhusianske fashionbutikker kan du altid spørge efter danske brands som for eksempel Nümph, mbyM, Moves by Minimum og Samsøe Samsøe. Derudover finder du selvfølgelig også mange butikker, der forhandler alle de kendte brands fra det danske Bestseller såsom Vero Moda, Only og Pieces. Hvis du ikke er heldig at finde det, du leder efter, kan du også finde alle de danske brands online – for eksempel ved at støtte den danske webshop Lykke By Lykke, der netop sælger et stort udvalg af danske brands til stilbevidste kvinder over hele landet.
Accessories er en anden kategori, hvor du også kan være heldig at finde danske produkter. Er du med på den fine trend med hårspænder? Så finder du blandt andet hårspænder og andre accessories fra det danske LÉ MOSCH i butikker som Message på Strøget, i Salling Stormagasin og hos flere aarhusianske frisørsaloner, der sælger produkter og accessories til håret.
Der er altså rig mulighed for at shoppe tøj og accessories i Aarhus. For nogle år siden blev Aarhus kåret som Nordens bedste shopping-by, så tag din bedste shopping-veninde under armen, så I kan udforske de forskellige kroge rundt omkring i Aarhus.
Bæredygtig og budgetvenlig mode
Shopping kan også se ud på andre måder, hvis du ikke er så meget til klassisk shopping op og ned ad Strøget. Du kan sagtens finde mindre kendte perler rundt omkring i Aarhus, som ikke nødvendigvis sælger mainstream mærker, men som i stedet holder sig til en mere nichepræget stil. Du kan for eksempel gå på udkig i de små og eksklusive forretninger i Latinerkvarteret, hvis du er på udkig efter noget anderledes.
Genbrug og vintage i Aarhus
Endnu en mulighed for anderledes shopping i Aarhus er genbrug. Mange elsker genbrug, og det bliver mere og mere populært at købe secondhand tøj. I Aarhus er der mange modebevidste unge, der samtidig sætter en dyd i at handle bæredygtigt. Derfor opstår der også jævnligt tøjmarkeder, hvor man kan bytte tøj med hinanden.
En anden måde at få fingrene i lækre genbrugsfund er ganske enkelt ved at gå på jagt i de mange genbrugsbutikker rundt omkring i Aarhus. Uanset om du elsker genbrug på grund af bæredygtighed, budget eller en interesse for vintage, finder du et væld af gode genbrugsbutikker i Aarhus.
Det er særligt i midtbyen, at genbrugsbutikkerne holder til, men du finder også velgørenhedsbutikker og vintagebutikker i andre del af byen. Når du shopper i velgørende genbrugsbutikker som Røde Kors, Kirkens Korshær og Frelsens Hær, støtter du en god sag, samtidig med at du sparer mange penge på tøj. Du kan også benytte dig af mere vintage-rettede butikker, hvor det ikke handler så meget om velgørenhed og pengebesparelser, men hvor det i stedet er muligt at finde unikke items, som du ikke lige finder i de almindelige butikker.