Sponsoreret indhold
Har du lidt en skade af en art, har du muligvis krav på erstatning. Ved ”skade” skal ikke blot forstås, at du fysisk eller psykisk har lidt nogen kvaler. En skade kan også være på din ejendom eller formue – et eksempel på det sidste kunne være, at din ægtefælle er afgået ved døden på grund af en andens forsætlige eller uagtsomme adfærd, og du skal have udgifterne til ægtefællens begravelse dækket.
Husk at registrere eller anmelde skaden i tide
Lige så snart du har lidt en skade, bør du tage fat i en erstatningsadvokat. Har du lidt en fritidsskade – altså en skade, der ikke skete på arbejdet – så bør du registrere dine gener senest 72 timer efter ulykken. Ved arbejdsskader har du meget længere tid, da du bare skal anmelde skaden senest ét år efter ulykken. Ved patientskader har du ekstremt lang tid, fordi anmeldelsesfristen er på hele tre år.
En advokat kan hitte ud af, om du har krav på erstatning
Nu kræver det ofte en erstatningsadvokat at hitte ud af, om et ansvarsgrundlag gør sig gældende i en konkret sag. For at have en erstatningssag skal du være påført en skade eller et tab af andre end dig selv. I øvrigt skal der – hvis ikke fx arbejdsgiveransvar gør sig gældende – være tale om, at skaden er sket enten med forsæt fra skadevolderen eller grundet uagtsomhed af simpel eller grov karakter.
Er der årsagssammenhæng og adækvans?
Som noget andet skal der – for at få erstatning – være årsagssammenhæng mellem en handling og den skade eller det tab, du led. Endeligt skal der være adækvans, hvilket betyder, at skadevolderen var eller burde have været bevidst om, hans adfærd ville eller kunne forvolde den skade, du har lidt. Du kan bl.a. få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, for tab af erhvervsevne og for tab af forsørger.