Sponsoreret indhold
Det er aldrig sjovt at ende i trafikproblemer. Flade bilbatterier er ofte årsag til, at bilister er nødsaget til at ringe efter vejhjælp. Her kan du læse, hvad du selv kan gøre for at undgå problemer med dit bilbatteri, og hvad du kan gøre, hvis uheldet er ude.
Sponsoreret indhold
Det værste der kan ske for dig som bilist er selvfølgelig en trafikulykke. Det er dog heller ikke særligt rart, at bilen pludselig går i stå, eller ikke vil starte, når du forsøger at tænde den.
Et stort antal bilister oplever hvert år, at deres bil ikke vil starte på grund af et afladet bilbatteri.
Især i det sene efterår og i de kolde vintermåneder forringes bilbatteriets kapacitet, og det er også her, at man hos SOS Dansk Autohjælp oplever det største behov for vejassistance grundet flade bilbatterier.
Lige nu og de næste måneder er højsæson for starthjælp. Og her er vejret en af de helt store syndere. Et bilbatteris kapacitet falder i takt med, at kulden sætter ind, men også fugtigt vejr efterfulgt af frost er en dårlig kombination for bilbatteriet, fortæller vagtcentralchef Anette Bjørn Juncher, SOS Dansk Autohjælp.
Sådan undgår du at aflade bilbatteriet
Moderne biler bliver udstyret med mere elektronisk udstyr end tidligere, som f.eks. forskellige intelligente funktioner, sædevarme, aircondition og start/stop funktion, hvilket alt sammen betyder, at bilens batteri skal yde mere.
Det betyder også, at hvor et bilbatteri tidligere typisk holdt i 6-8 år, så bliver mange bilbatterier nu slidt efter blot 4 år.
Der er heldigvis flere ting, du selv kan gøre for at undgå at aflade dit bilbatteri.
Hvis du kører korte ture, kan det være en god idé at spare på sædevarme, og andre funktioner der bruger elektricitet. På korte køreture når batteriet nemlig ofte ikke at lade op til mere end det aktuelle strømforbrug, og sker det ofte, kan det være en årsag til, at bilbatteriet bliver afladet.
Hvad gør man, hvis batteriet er fladt?
Hvis uheldet er ude, og din bil ikke vil starte, er det vigtigste, at du har en god vejassistance, som kan hjælpe dig videre. God og billig vejhjælp er uvurderligt den dag, hvor du står med en bil, som ikke vil starte.
Før i tiden var en fast del af udstyrspakken i de fleste biler startkabler, og man kunne forholdsvis let få batteriet i gang ved hjælp af en anden bil.
Så let er det desværre ikke i dag, hvor den avancerede teknologi, som findes i de fleste moderne biler, har gjort, at det ikke er så let at få gang i bilen igen.
Medmindre man er professionel, kan det være temmelig kompliceret at få liv i bilen. Startkablerne skal fx placeres i den rigtige rækkefølge for ikke at skade de elektroniske systemer – hvis man da overhovedet kan finde batteriets poler. I nyere biler er det ofte kun den ene pol, der er tilgængelig i motorrummet, mens man skal på en større opdagelsesrejse for at finde dens modpol, fortæller SOS Dansk Autohjælps tekniske chef, Jeppe Damgaard.
Derfor er den bedste anbefaling også, at man sørger for ikke at komme til at aflade bilbatteriet på korte køreture, få tjekket bilbatteriet på et autoværksted, hvis der er mistanke om, at det er slidt, og have mulighed for at tilkalde vejhjælpsassistance, hvis du en dag får brug for det.