Denne artikel indeholder sponsoreret indhold.
Har du en weekend i Aarhus og vil gerne smage på noget af det allerbedste, byen har at byde på? Hvis du kommer helt fra København eller Aalborg, er det ikke sikkert, at du lige foreløbigt vender tilbage til smilets by. Derfor guider vi dig her til nogle af Aarhus’ fantastiske madtilbud, så du rigtigt får smagt på byens delikatesser.
Så let er det at komme til Aarhus
Der findes faste tog og busforbindelser til Aarhus fra stort set alle steder i landet. Kommer du fra et andet sted i Jylland, kan du med stor sandsynlighed finde en togforbindelse, der direkte kan tage dig til Aarhus. Det samme gælder fra København, hvor du skal regne med 3-4 timers rejsetid. Når du skal fra Aarhus til København igen, kan du eventuelt overveje Molslinjen, så du sparer en masse rejsetid.
Morgenmad og brunch i latinerkvarteret
Et af de mest populære samlingssteder i Aarhus er det berømte latinerkvarter, der er kendetegnet ved gamle bygninger, små selvstændige butikker og caféer. Her er der rig mulighed for at få en brunch, og hvis du kommer langvejs fra, er det bestemt et besøg værd. I kendte gader som Mejlgade og Graven er der forskellige muligheder for at få god kaffe, brunch eller små morgenmadstallerkener.
Uanset om du er til røræg og bacon eller en vegetarisk variant, kan du trygt regne med, at latinerkvarteret har flere gode alternativer, der passer til enhver smag.
Frokost ved Aarhus Å
Langs Aarhus Å ligger nogle af Aarhus’ mest populære restauranter og caféer. Her kan du støde på alt fra italiensk til fransk, og du finder også flere steder, der egner sig godt til børn. Du kan med fordel undersøge de forskellige steder, inden du besøger byen, for ellers kan det godt ende med at blive et svært valg.
Aftensmad i Jægergårdsgade
På Frederiksbjerg i den sydlige del af Aarhus ligger Jægergårdsgade, der er en af de mest populære gader i Aarhus. Her finder du alt fra franske bistroer til tapas. Gaden er kendt for at være meget livlig med årlige festdage og forskellige andre begivenheder. Hvis du overvejer at tage et smut til Aarhus, må du bestemt ikke snyde dig selv for at besøge den fantastiske Jægergårdsgade. Et godt tip er at bestille bord i forvejen, da mange af spisestederne i gaden er meget populære i både hverdage og weekender.