I bunden af Trøjborg-tennisklubben ALTS’ høje skrænter ligger en lettere skjult tennismur. Her nyder 43-årige Steffen Moestrup at sætte tankerne fri med ketsjer og bold, mens hans børn leger i det omkringliggende vildnis.

Tekst & foto: Alexander Loft Birkmose

Trøjborg bliver ofte beskrevet som en landsby i byen, fordi man har de fleste ting indenfor gåafstand. Trøjborg føles både stort og småt på samme tid. Man fornemmer, at man er en del af en større by, mens området stadigvæk har en intim oplevelse. Trøjborg har mange tidslommer, men området er ikke under afvikling. Nye ting popper op, og noget lukker igen. Det giver en fin dynamik. Så der er noget trygt ved at bo her, men det er samtidig spændende, fordi området løbende ændrer karakter.

Da jeg flyttede til Trøjborg, hørte jeg om tennisklubben ALTS. Jeg havde spillet tennis i mange år, og jeg besluttede mig for at melde mig ind. De første par år gik jeg via Nordre Kirkegård og nedad en trappe, som er den officielle adgang til tennisklubben ved hovedindgangen og klubhuset. Efter noget tid fandt jeg en bagvej, som jeg er blevet ret begejstret for, fordi der er noget skjult over den. Der er noget fascinerende over at gå fra byen og videre gennem en natursti bag byhusene for til sidst at komme ned til området her med tennismuren.

I sin tid var stien groet lidt til, og i årenes løb er den åbnet lidt mere op. Græsarealet i toppen er blevet udvidet med nogle æbletræer. Tidligere havde jeg havde fornemmelsen af, at området var lidt mere lukket, mens det i dag er blevet mere tilgængeligt. Tennismuren er blevet istandsat og pudset op for et par år siden, hvor den tidligere var noget mere faldefærdig med patina og graffiti. Jeg kan godt savne den gamle mur. Området ved tennismuren har en følelse af vildnis, og en af de primære grunde til, at vi som børnefamilie er blevet boende på Trøjborg, er alle de rekreative områder eller fristeder. Her kan man i højere grad kan lade tankerne vandre, mens børnene kan ræse af.

Jeg kommer her for at spille tennis mod andre i klubben og mod mine børn, men jeg kommer her også en del for at spille mod muren. Det er nem adgang til motion, for man kan ret hurtigt få pulsen op, selvom det bare er en mur. Men der er også noget meditativt over det at spille mod mig selv. At gentage de samme slag igen og igen. Det er en god måde at ordne tankerne på. Jeg bruger ofte muren som et afbræk i arbejdsdagen – især under corona med mere hjemmearbejde.

Det var en dejlig følelse, da min ældste søn også begyndte at træne hernede, så vi kunne spille mod hinanden. Det var en fælles interesse, der udviklede sig. Området voksede især på mig, fordi det blev et sted, vi havde sammen. Jeg har generelt indtryk af, at mine børn synes, området har været særligt dragende i løbet af deres barndom. Det er et sted, hvor man kan lege på de høje skrænter og gå på opdagelse blandt træerne og i budskadet. Det har alle mine tre børn været optaget af i perioder. Derfor er det også et sted, som jeg virkelig forbinder med familieliv.

Steffen Moestrup (43 år)

  • Docent på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
  • Har boet på Trøjborg i 18 år. Først på Tordenskjoldsgade i en mindre lejlighed i 5-6 år og nu i en større lejlighed på Trøjborgvej sammen med sin kone og tre børn.

Skjulte perler
Vi går på opdagelse sammen med en mangeårig beboer i et af Aarhus’ bykvarterer for at opleve en skjult perle fra deres lokalområde.