På opdagelse i Det Kgl. Biblioteks skatkammer

De fleste ved, at man kan låne bøger på biblioteket. De fleste ved også, at man kan komme på biblioteket, hvis man mangler et sted med ro til fordybelse. Det er nok de færreste, der er klar over, hvad Det Kgl. Bibliotek i Aarhus også gemmer på. Tag med os på rundtur i de ikoniske bygninger.

Tekst: Mads Hørkilde
Foto: Preben Stentoft

Midt i Aarhus ligger den aarhusianske arkitekt C.F. Møllers ikoniske universitetsbygninger. De gule mursten og de grønne slyngplanter er blevet et synonym med en af Danmarks fineste uddannelsesinstitutioner.

Klemt inde mellem Langelandsgade og Vestre Ringgade stikker en enkelt bygning ud. Eller rettere sagt op. Et gult, glat murstenstårn uden vinduer rager 45 meter op over alle de andre bygninger i Universitetsparken.

Det Kgl. Biblioteks bogtårn minder mest af alt om et gammelt borgtårn, og det er ikke svært at forestille sig, at der i toppen sidder en fortvivlet prinsesse, der holdes til fange af en ond drage.

Indenfor på biblioteket er der dog hverken prinsesser, drager eller modige riddere på spil, men derimod bøger i massevis og unge studerende, der forsøger at vride så meget viden ud af bøgerne som overhovedet muligt.

Fra toppen af bogtårnet har man frit udsyn til hele Aarhus by. Det var her udkigsposten sad under Den Kolde Krig og holdt øje med kysten.

Moderne interiør i historiske rammer

I midten af det hele ligger en stor grøn oase med levende træer og blomster, der gør det førnævnte eventyr til skamme. Rindende vand skaber et lydbillede, som man ellers kun finder i den uforstyrrede natur.

Ovenover strømmer det ind med dagslys fra et stort ovenlysvindue. De billedskønne omgivelser i bibliotekets aula er en del af en stor renovering af biblioteket, som har strakt sig over to årtier.

”Det var enormt svært at få lov at lave vinduet i loftet. Bygningerne er fredet, så vi skulle ændre på tagets højde, så man ikke kan se vinduet udefra,” forklarer Lilian Madsen, som er chefkonsulent på Det Kgl. Bibliotek Aarhus.

I kælderen under det store biblioteksrum sidder en masse unge mennesker. Her er der plads til at hænge ud, spille bordfodbold eller drikke en kop kaffe.

”Det er hovedsagligt studerende, der bruger vores nyeste faciliteter, men alle er velkomne. Biblioteket er offentligt, så der er ingen, der er forment adgang,” siger Lilian Madsen.

På førstesalen finder man bibliotekets store, originale læsesal. Række efter række med små egetræsbåse, hver og en med en fordybet biblioteksbruger bag sig. Her hersker en larmende stilhed, som står i stærk kontrast til det pulserende liv i aulaen.

”Det blev gjort meget klart for os, at læsesalen ikke måtte ændres. Brugerne synes, den fungerer, selvom jeg er sikker på, at vi sagtens kunne finde nogle stole, der var en smule mere behagelige,” siger Lilian Madsen med et smil.

Den store læsesal er et af de områder på biblioteket, som har fået lov at stå som originalen.

De ”hemmelige” magasiner

I dybet under læsesalen, aulaen og bibliotekets nye loungeområde ligger Det Kgl. Bibliotek Aarhus’ magasiner. Magasiner, der strækker sig langt ud under selve Universitetsparken og udfylder mange af det 45 meter høje bogtårns etager.

Duften af gammel papir og læder rammer, når de motordrevne bogreoler kører frem og tilbage og afslører hundredetusindevis af nye og gamle udgivelser. Grammofonplader, VHS-bånd og gamle aviser giver et indblik i en anden tid, som kun få har adgang til.

Det er kun udvalgte nøglebære på biblioteket, som har adgang til de store magasiner i kælderen under biblioteket og i tårnet. Selvom det meste på Det Kgl. Bibliotek Aarhus er til udlån, så er der udvalgte titler, som ikke er egnet til at tage med hjem.

”Hvis man er interesseret i særlige titler, som ikke er til udlån, så kan man sidde i en af vores læsesale og arbejde med materialet, hvorefter det bliver lagt tilbage på plads i magasinet,” fortæller Lilian Madsen.      

Pligtafleveringsloven betyder, at alt, der er produceret i Danmark, skal afleveres i to eksemplar til Det Kgl. Bibliotek. Et eksemplar til København og et andet eksemplar til Aarhus.

I Aarhus er de fleste bøger og titler til udlån, mens man i København indsamler værker med blik på at bevare værket.

”Jeg plejer at sige, at 99 procent af alt danskproduceret materiale, er noget vi ligger inde med her i Aarhus,” siger Lilian Madsen. 

Den sidste procentdel er gået tabt gennem årene grundet slitage, eller på anden vis forsvundet fra bibliotekets magasiner.

Lilian Madsen er idag chefkonsulent på Det Kgl. Bibliotek, men har også arbejdet på biblioteket, mens det hed Statsbiblioteket.

Computerne tager over

Selvom bøgerne fylder klart mest i bibliotekets magasiner, så bliver der efterhånden mere og mere plads til store, prustende computerservere, som kan opmagasinere langt mere data end de gamle boghylder.

”Vi forsøger at digitalisere så meget af vores videomateriale som muligt, men det er noget af et arbejde, så det tager tid,” forklarer Lilian Madsen.

Når et særligt bånd bliver efterspurgt af en bruger, lægger biblioteket det til side, for at få det digitaliseret, så indholdet af VHS-båndet bliver mere tilgængeligt i fremtiden. Et arbejde, der skal sikre fremtidens bevaring af de mange timers optagelser.

”Det er klart, at det går den vej. I fremtiden kommer vores computerservere til at indeholde mere og mere data,” siger Lilian Madsen.

Der er dog ikke tale om, at computerne skal erstatte bøgerne. De store servere er forbeholdt digitalisering af bibliotekets store video- og lydmateriale samt indsamling af danske websider.

De enorme computere arbejder nemlig konstant med at indsamle informationer fra danske hjemmesider. Det vil sige, at så snart en hjemmeside slutter med ”.dk,” så tjekker computerne dem for opdateringer løbende. Udvalgte sider bliver tjekket og lagret dagligt.  

Biblioteket er i dag meget mere end bare bøger og tidskrifter. Den digitale del af biblioteket fylder mere og mere. Alene mængden af digital opbevaring af tv og radio fylder knap 3.5 millioner gigabytes, eller hvad der svarer til 3.1 millioner timers materiale. Det betyder, at hvis man satte sig for at se og høre alt det materiale, der lå på bibliotekets servere, ville det tage cirka 350 år.

De store computerservere fylder mere og mere på biblioteket, men det er ikke på bekostning af bøgerne, som stadig har meget hyldeplads.

På toppen af Aarhus

Efter 18 etager og 45 meter lodret op i luften når man toppen af det karakteristiske bogtårn. Her er tidligere overbibliotekarers sirligt førte regnskaber over stort og småt, i form af håndskrevne noter, gemt i kartoteksskuffer på toppen af Aarhus.

Med udsigt over stort set hele Aarhus by og den aarhusianske kystlinje fungerede tårnet som udkigspost under Den Kolde Krig. Kort efter anden verdenskrigs slutning satte man en værnepligtig soldat til at holde udkig mod øst, hvis russen skulle komme forbi igen.

Selvom mange af tårnets etager i dag er fyldt med blinkende, brummende computerservere, så er det alligevel tårnet, der markerer Det Kgl. Biblioteks historiske værdi. Både med historierne fra toppen af tårnet, men også i form af de mange bøger, aviser, tv-udsendelser, radioudsendelser og mange andre titler, der står som et indblik i vores fælles historie.

OM DET KGL. BIBLIOTEK AARHUS

  • 1. januar 2017 fusionerede Statsbiblioteket med Det Kgl. Bibliotek og skiftede navn til Det Kgl. Bibliotek.
  • 2.200 personer benytter dagligt bibliotekets lokaler.
  • 118 kilometer bøger i bibliotekets tårn og kælder.
  • 93.000.000 avissider ligger på hylder.
  • Den ældste bog på biblioteket er fra 1477.
  • Den ældste avis på biblioteket er fra 1666.
  • Bibliotekets ældste lydoptagelse er fra 1889.
  • Biblioteket opbevarer i alt 11.705.040 titler fordelt på fysiske og elektroniske materialer.