Måske er du mættet af pandemiens lange gåture uden et egentligt gøremål, eller også trænger du til en anderledes aktivitet, der ikke kræver et corona-pas ved hånden. Vi har været rundt i byen for at guide dig gennem nogle af de kunstværker, som fortæller aarhusianernes historie.
Tekst: Marie Maillet
Foto: Jess Porse Clemmensen
Havnearbejdere ved Dokk1 (2017)
Ved Dokk1 står en gruppe nedslidte havnearbejdere i mørkegrå nuancer med grønlige strøg. Skulpturgruppen er en hæder til de folk, der har knoklet på Aarhus Havn. For siden jernbanens indtog i 1862 har byens havn været en af Jyllands vigtigste udskiftningshavne for eksportvarer. Men i mange år var arbejdet manuelt, og havnens folk mødte op hver morgen uden at vide, om der var arbejde til dem. Mange måtte gå tomhændede hjem igen, men de heldige fik æren af at slide og bære sække på 50 til 75 kg ned i lastrum, som det var svært at komme op og ned fra. Det betød, at mange havnearbejdere i Aarhus levede et barskt liv.
I dag er havnearbejdernes arbejdsforhold forbedret, særligt i kraft af containerne, som kom i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne. Med dem blev arbejdet en del lettere for havnearbejderne, fordi meget af arbejdet blev automatiseret.
David Bowie på Valdemarsgade (2020)
I det hektiske hverdagsliv i en større by som Aarhus får mange ikke sat sig ned og funderet over vores eksistens på jorden. Det er en af de ting, kunstneren Jesper Kikkenborg vil have aarhusianerne til at undre sig over, når de passerer det store, blå gavlmaleri af David Bowie på Valdemarsgade. På en skyfri solskinsdag smelter det næsten sammen med himlen, og det er ikke tilfældigt. Da Jesper Kikkenborg i sommeren 2020 lavede sit hyldestbillede, ville han gerne skabe associationer til himlen ude i rummet. Værket refererer til den fiktive astronaut Major Tom, som blandt andet optræder i Bowies ”Space Oddity” og er havnet i rummet uden jordforbindelse.
”Vi er jo ombord på det største rumskib af dem alle. Vi tænker ikke så meget over det i vores hektiske dagligdag. Men der er en bænk overfor, og der må man godt sætte sig ned med en kop kaffe og fundere over det,” forklarer Jesper Kikkenborg metaforisk om vores eksistens på jorden.
Minderelief for Ole Rømer ved Rådhuset (1965)
Ved tårnindgangen til Rådhuspladsen sidder en patineret bronzemand med blågrønlige strøg og skuer op mod himlen. En bronzemand, som man i værkets anledning må formode er den aarhusfødte astronom Ole Rømer, som opdagede, at lyset havde en tøven. Han voksede op i 1600-tallets Aarhus, hvor man troede, at lyset udbredte sig øjeblikkeligt. Kun 14 år efter hans dimission fra Aarhus Katedralskole fandt han ud af, at lyset tværtimod havde en konstant hastighed. Året var 1676, og forud for opdagelsen lå mange års iagttagelser af Jupiters måner. Men selvom Rømer var en anerkendt mand i sin samtid, var det først efter hans død, at hans beskrivelser af lysets hastighed blev udgivet til offentligheden.
Skibskutterne på Valdemarsgade (2017)
Man skal ikke gå mange skridt i Aarhus’ gader, før man spotter mere end ét street art-værk. Byen emmer af muligheder for ildsjæle, der vil prøve kræfter med gadekunsten. Sådan var det også for street art-kunstner Peter Birk, da han i sine tidlige teenageår sneg sig fra hjembyen Hedensted til Aarhus uden sin forældres tilladelse for at blive en del af det inspirerende kunstnermiljø.
Skibskutterne på gavlen er et af hans værker fra 2017, som repræsenterer en særlig stilart, han dyrkede i den periode: nemlig det forfaldne og ødelagte.
”Et helt nyt skib, der bare er helt hvidt eller blåt, det fortæller mig ikke den samme historie som et gammelt skib, der ligger på en eller anden strand et sted og rådner. Der har det haft en historie på en måde. Og den kender man ikke. Det er det, der er det spændende ved det,” fortæller han.
Poseidon på Hack Kampmanns Plads (2017)
I græsk mytologi bor havguden Poseidon på havets bund og kan styre vandet med sin trefork. Det er også udgangspunktet for skulpturen af samme navn på Hack Kampmanns Plads, hvor en mærkværdig bronzeskabning er formet af vandets kræfter. Under konstruktionen af Dokk1 hældte kunstnergruppen A Kassen 1200 grader varm bronze i havnen, hvor vandet siden hærdede bronzen i mindre stykker. Det flotteste stykke blev fremstillet som en stedsspecifik skulptur.
”Idéen om smeltet metal kommer fra en nytårstradition, hvor man hælder bly i vand og kigger ind i det nye år. Vores idé var så at tage kunsthistorien og kigge ind i fremtiden,” forklarer Christian Bretton-Meyer, der er en del af A Kassen.
Bernhardt Jensen på cykel ved Magasin (2010)
Hvis der er noget, der karakteriserer Aarhus, så er det den livlige bymidte med mennesker, butikker, caféer og barer. Men faktisk var det lige ved, at bymidten blev erstattet af en hovedgade med betonbyggerier under den tidligere socialdemokratiske borgmester Bernhardt Jensens embede. Den nye hovedgade skulle ifølge planen huse en masse kontorer, men Bernhardt Jensen kæmpede for at forhindre, at byen blev lavet om. Derfor er det blandt andet hans fortjeneste, at bymidten i Aarhus ser ud, som den gør i dag.
Han var borgmester i Aarhus fra 1958 til 1971, og i den periode fik han også afskaffet borgmesterbilen. Man så ham altid med en cykel ved hånden, og det er også det, kunstneren Jan Balling har afbildet i sit værk.