Kasper Vindeløv

Ordet er frit: Sarah Jarsbo

Mit navn er… Sarah Jarsbo, og jeg er… menneske, mor, studerende og forkvinde for foreningen Sydhavnen, som arbejder for at bevare Sydhavnens ånd, Sydhavnens mange forskellige miljøer, kvaliteter, kulturer og kontraster i takt med, at bydelen, havnen og Aarhus udvikles ud fra det allerede skabte potentiale.

Jeg forbinder Aarhus med… havet, bølger, havneby, byliv, gemte baggårde, små grønne oaser, nye oplevelser, gadekunst, muligheder, kreative fristeder, handlerum og hjemhavn. Sådan håber jeg, at Aarhus vil leve i fremtiden også. Her fødte jeg min søn og fik et anker tatoveret på min hånd.

Jeg har en svaghed for… drømme – gerne de helt umulige og urealistiske (siger nogen), det komplekse, udfordringer som kan gøres til muligheder, det skjulte potentiale og så naturligvis regnbuer.

For tiden er mit hoved fuld af… byeventyr og bylivseventyr – jeg tager ofte på disse selv og følges gerne med andre. Allerhelst til steder som er lidt skæve, kreative, kaotiske, gemte eller glemte – de der summer af liv, selv når de er forladte og ikke glimter som guld. Faktisk er jeg i gang med at planlægge sådanne byeventyr, hvor jeg kan invitere mange flere med og skabe mere tid til oplysning om vores bys udvikling, og hvordan vi alle kan være med.

Jeg kommer aldrig til at forstå… hvorfor vi ikke gør mere for at uddanne menneskers karakter, i stedet for at give dem på papir.

Hvis jeg var borgmester i byen, ville jeg… skabe Frihavnen. Det er for mig Sydhavnen, men med tid til at udvikle området i tæt samarbejde med de mennesker, som er her i forvejen og de, der kunne skabes plads til nu og her. Så ville jeg vente med at sælge det eller måske sælge det i mindre bidder over længere tid og måske med forkøbsret til de, der har været lejere her igennem mange år. Samtidig ville jeg give mulighed for, at lokalerne, bygningerne og de offentlige rum kunne tages i brug til mange flere forskellige aktiviteter og dermed styrke dette kreative erhvervsområdes potentiale. Jeg ville lade Værestederne og alle de mennesker, der kommer her, finde ro og tillid til fremtiden hernede. Derudover ville jeg også bevidst planlægge flere områder i vores by, som ikke skulle planlægges og sælges, men som kunne være kreative frizoner eller dele af byen med anderledes identitet, hvor vi havde bedre tid til at skabe gennem det levede liv.

Jeg bliver ofte spurgt om… ”Hvordan går det på Sydhavnen?” Jeg kan på ingen måder svare endeligt eller alene, da vores forening ikke er en platform, men derimod et bindeled imellem… Samtidig er der mange andre stærke kræfter og forskellige interesser i spil, så jeg vil anbefale alle, at gå på opdagelse her, kigge forbi vores bylivskontor eller komme til en af de mange begivenheder, som vi samlet deler fra vores Facebook-side ‘Sydhavnen’.

Folk ved ikke… at jeg som barn var klædt ud som Pippi Langstrømpe, hvor min far havde bøjet en metalstang, som min mor flettede mit hår omkring, og denne ville jeg aldrig have ud igen. Jeg sov med den om natten. Der er mange ting, som vi ikke ved, og det er sikkert godt. Sommetider kan mit eget hoved være ved at ekspoldere, da jeg synes, at jeg bør vide alt, før jeg kan udtale mig, men så må jeg være ærlig – det gør jeg ikke! Derfor kan vi ALLE lære af hinanden.

Jeg bliver inspireret af… det, der ikke er endnu, det vi ikke ved, det vi ikke tør, drømme, den gode energi mellem os, menneskers ideer, kunst, filosofi og spørgsmål.

Det vigtigste for mig er… Min søn Wilbur, at være i virkeligheden, komme fra hjertet, gøre mig umage i mødet med et andet menneske og bruge min handlekraft til at skabe gode bevægelser for fremtiden og gerne i fællesskab. 

Husk… at drømme faktisk findes i virkeligheden. Og med håb og drømme kan vi forestille os en anden virkelighed, skabe i morgen uden at gå i stå, og disse er kun urealistiske, hvis vi ikke handler samtidig!

Ordet er frit’ er en række holdningsbaserede indlæg skrevet af spændende personligheder med tilknytning til Aarhus, der tør være klare i spyttet. Holdningerne er ikke udtryk for redaktionens overbevisninger, men er udelukkende udtryk for den enkelte gæsteskribents synspunkter.