Ordet er frit: Line Jelsbech

Mit navn er … Line Skammeritz Jelsbech, og jeg er … iværksætter, aarhusianer, mor og Øgadebeboer. Jeg har for nylig åbnet Aarhus’ første loppebutik til børn, Lille Nor, i Frederiks Allé nr. 116. Et sted hvor bæredygtighed & væredygtighed er i fokus, og hvor du kan sælge dine brugte børneting enten ved at leje en reol eller lade butikken stå for det hele.

Mit stærkeste minde fra Aarhus er … de gange, jeg som ung gymnasiepige besøgte min gamle farmor, der boede i en lillebitte lejlighed på ’Ringgaden’. Min farmor røg masser af rød Cecil, og når jeg kom på besøg fik vi den obligatoriske rejemad på lyst brød med tandsmør og dild-drys. Vi fik mange gode snakke om Aarhus og livet omkring Ringgaden. Besøgene sluttede altid af med, at min farmor åbnede sit lille egetræsskab, hvor hendes syltetøjsglas med mønter var, som hun sparsommeligt samlede sammen til min lillebror og mig. Min farmor kunne forære sin bare røv væk om end, hun beholdte enkronerne – for de var nødvendige til møntvaskeriet. Hun lærte mig meget om penge; vigtigst af alt, at man ikke nødvendigvis kommer nemt til dem. Den bedste følelse får man af at give noget videre til andre, og man ikke skal tage noget for givet.

Jeg har en svaghed for … træstammer & god portvin. Jeg leder dog forsat efter Aarhus’ bedste træstamme. Lagkagehusets har ligget i toppen af skalaen, men jeg synes, at afdelingen i Magasin er lidt ’uheldig’, da marcipanen hurtigt kommer til at få en snært af den megen parfume, som omkranser bageriudsalget.

Hvis jeg var borgmester i byen, ville jeg … gøre alt, hvad jeg kunne for at sikre, at det er muligt for små virksomheder nu og fremtidigt at finde erhvervslejemål i en prisklasse, der muliggør en virksomhedsrealisering og profitabel virksomhedsdrift med alle de øvrige omkostninger, der følger med. Nej tak til: Boligspekulanter, store kædebutikker, folk der gældsætter sig så meget, at det fører til abnorme krav til nøglepenge….. Og så ville jeg ellers forsætte med alle de andre opgaver, der også ville ligge på mit bord. Man må kunne favne og jonglere det hele!

Jeg kommer aldrig til at forstå … de mange cyklister i Aarhus, der ikke prioriterer en hjelm og lygter. Aarhus er en kæmpe cykel-by. Stor ros til dem, der er godt og sikkert på vej!

Et sted, jeg elsker i Aarhus, er … den fine Vinbar & Vinhandel Pinot ved Vor Frue Kirkeplads. Det er efterhånden blevet en fast tradition, at min mand og jeg, hver anden onsdag, får et glas eller to (portvin selvfølgelig), mens vi vender verdenssituationen og brygger på nye projekter. Hver anden onsdag har vi nemlig den fineste barnepige til at kigge efter vores to børn, så vi får lidt rum til at se hinanden i øjnene. Husk, at prøv deres special-chips, hvis du lægger vejen forbi de søde gutter hos Pinot. De er ’et must’. 

Jeg bruger for meget tid på … de sociale medier. Det er nogle vigtige platforme i mit arbejde med Lille Nor, som jeg gerne ville blive lidt mere organiseret omkring. Mig og de sociale medier har på den måde et hader-elsker forhold. 

Mine venner siger altid til mig … eller rettere spørger altid ind til: Hvordan har Ellen det? Og hvad har I (Jesper min mand og jeg) gang i af nye projekter? Jeg har en datter på to år, Ellen, der blev født med en hjertefejl, har været igennem tre åbne hjerteoperationer og lever med en pacemaker. Derudover er hun under udredning hos Center for Sjældne Sygdomme i Aarhus, da hun har et eller andet syndrom, som vi ikke kender til. Vi har lige fået en tilbagemelding fra det internationale netværk, der mener, at der kun er én som Ellen. Ellen er den sejeste, jeg kender, og pt. én af dem, jeg lærer allermest om mig selv ved at være sammen med. Og så gør hun mig i den grad hårdhudet. Iværksætterlivet startede i 2011 med min mand ved sideroret. Vi har siden da dannet makkerpar både privat og arbejdsrelateret. Sammen driver vi cateringvirksomheden Skammeritz & Græm med køkken I LYNlab i Vestergade. Som iværksættere får vi hele tiden nye idéer, og der er ikke langt fra tanker til handling. Vores venner og familie spørger altid ind til, hvor vi er, for det er sjældent, at vi er det samme sted som sidst, vi sås. 

Folk ved ikke … at jeg er en ’treehugger’. Alle træer får et kram, og jeg fældede en tåre, da juletræet måtte forlade vores hyggelige stue til fordel for kirkegården for udbrændte juletræer langs gaden. 

Jeg bliver inspireret af … at være en del af kontorfællesskabet ved LYNfabrikken i Vestergade, hvor Lille Nors kontordel holder til. Jeg er dagligt omgivet af mange forskellige mennesker; ildsjæle – folk, der virkelig har noget på hjerte. I min private sfære bliver jeg inspireret enormt meget af mine børn. Deres mangeartede måder at løse udfordringer på, være kærlige overfor andre på og stille spørgsmål til livet på. De har i den grad også været udslagsgivende i forhold til min opstart af Lille Nor. Jeg er simpelthen nødt til at være med til at prikke til andre mennesker og forhåbentligt inspirere dem til i højere og højere grad at forholde sig til hvilken verden, det er, vi efterlader til vores børn. Folk skal vide, at vi hver især kan være med til at gøre en forskel i det store miljø-regnskab. Vigtigst af alt – at det skal vi!

‘Ordet er frit’ er en række holdningsbaserede indlæg skrevet af spændende personligheder med tilknytning til Aarhus, der tør være klare i spyttet. Holdningerne er nødvendigvis ikke et udtryk for redaktionens overbevisninger, men er udelukkende udtryk for den enkelte gæsteskribents synspunkter.