Ordet er frit: Elsebeth Aasted

Mit navn er … Elsebeth Aasted Schanz, og jeg er … museumsinspektør i Den Gamle By, hvor jeg siden 2012 har været leder af Dansk Plakatmuseum, der er en del af Den Gamle By.

Mit stærkeste minde fra Aarhus er … da jeg den 12. juni 1996 fødte min skønne datter Cecilie-My på den gamle fødselsstiftelse i Vennelystparken. Vi var et af de sidste hold, der fødte på stiftelsen, og det var en lidt speciel oplevelse. Stedet var nedslidt, og det var sin sag at havne på en 5-sengsstuen klokken 2 om natten med skrigende spædbørn og trætte nybagte mødre. På trods af det, var der en særlig sjæl over det gamle sted.

Jeg har en svaghed for … kager og chokolade. Mit yndlingssted i Aarhus, hvad det angår, er Peter Beier i Ryesgade, hvor jeg kommer alt for tit, og hvor man altid bliver budt på en smagsprøve – mums! Og så er der Salling, der laver ret gode kager.

For tiden er mit hoved fuld af … næste års udstillinger på Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By. Til foråret viser vi de danske og tyske plakater, som blev lavet i forbindelse med afstemningen om grænseændringen i Sønderjylland i 1920. Det er nogle ret følelsesladede plakater, hvor man mærker, hvor meget der stod på spil på begge sider af grænsen. Til efteråret viser vi propagandaplakater fra 2. Verdenskrig, og de er så barske, at jeg ind imellem må holde en pause fra arbejdet. Så man kan sige, vi har et tysk tema på Plakatmuseet i øjeblikket, da vi jo i slutningen af august måned i år åbner en udstilling med plakater omkring Berlin-murens fald.

Hvis jeg var borgmester i byen, ville jeg … tage fat på en række vigtige opgaver. Her vil jeg nøjes med at nævne tre. For det første ville jeg med det samme få installeret landstrøm på havnen og stille som krav, at de store krydstogtskibe skulle bruge dem i stedet for som nu at foranstalte en uacceptabel høj luftforurening. For det andet ville jeg tage stadsarkitekten i hånden og nøje følge udviklingen i vores smukke by, så vi kan få standset opførelsen af den ene grimme bygning efter den anden, som smadrer det oprindelige miljø. Og for det tredje ville jeg tage et nærmere kig på Aarhus Ø og til en start nedlægge den latterligt uformående parkeringsplads for enden af Bernhardt Jensens Boulevard og i stedet lade den indgå i Jette Tikjøbs Plads, så der kunne komme et helstøbt miljø ud af det til glæde og gavn for byens beboere og dens besøgende.

Jeg bliver inspireret af … lange samtaler med min mand Hans-Jørgen og af unge mennesker, deres visioner, gåpåmod og synspunkter. Det gælder både, når jeg taler med min 23-årige datter, og når jeg i Den Gamle By samarbejder med mine unge kolleger. Det giver et løft og smitter af at mærke deres energi og passion.

Det vigtigste for mig er …at min familie trives og er ved godt helbred.

Jeg bruger for meget tid på … lange gåture med min store kongepuddel Aslan. Vi afpatruljerer flere gange om dagen havneområdet ude på Aarhus Ø og møder en masse andre hundeluftere og andet godtfolk, som nyder, at vores by har så meget vand omkring sig.

Folk ved ikke … at jeg af 10 stærke mænd er blevet båret gennem Roskildes gader i en gigantisk dobbeltseng ledsaget af et hornorkester, der gik forrest i optoget. Det skete helt tilbage i maj 1985 i forbindelsen med en Fluxus-happening med navnet ”Festival of Fantastics”, hvor den franske kunstner Ben Vautier havde besluttet at betragte livet i byen fra en dobbeltseng foran rådhuset. Men først skulle den fragtes fra Galleri Sct. Agnes,og her inviterede han altså mig ombord.

Jeg fandt for nylig ud af … at det er i år, jeg kan fejre 25 års jubilæum i Den Gamle By. Jeg fatter ikke, hvor de år er blevet af og synes, det var i går – eller i alt fald i sidste uge – at jeg stod i stævnen af færgen (det var før katamaranens tid) og så ind imod byens smukke domkirketårn og tænkte: ‘Er det her, jeg skal bo nu?’. Det var det så, og jeg faldt for Aarhus med det samme og har ikke savnet København et øjeblik.

Ordet er frit’ er en række holdningsbaserede indlæg skrevet af spændende personligheder med tilknytning til Aarhus, der tør være klare i spyttet. Holdningerne er ikke udtryk for redaktionens overbevisninger, men er udelukkende udtryk for den enkelte gæsteskribents synspunkter.