Ordet er frit: Anne Sophia Hermansen

Mit navn er … Anne Sophia Hermansen og jeg er … eksil-aarhusianer.

Mit stærkeste minde fra Aarhus er … fra dengang, jeg var bartender på en bar under Hotel Royal. En nat kom der en mand ind, som ret hurtigt blev ubehagelig og truede med at fylde hele baren med sperm. Jeg var 19 år, og der var kun os i baren. Heldigvis kom der nogle andre, og han forsvandt, men før han gik, nåede han at sige, at han ville stå og vente på, at jeg fik fri. Hvis ikke i nat, så en anden nat. Et andet minde stammer fra engang, jeg havde været i byen med en veninde, og vi fik den ide at cykle ud til stranden ved Ballehage. Her smed vi alt tøjet, sprang i vandet og opdagede en regn af stjerneskud over os. Fænomenet kaldes Perseiderne og kommer hvert år i august.

Hvis jeg var borgmester i byen, ville jeg … droppe alt om flere åndsbollede slogans i stil med “Danish for progress” og holde op med at gøre Aarhus til grin i resten af landet.

Folk ved ikke … at jeg engang har fanget en hvid ål under en bro på Bellevue. Jeg fiskede som barn meget med mine brødre, og en dag fik vi en ål på krogen. Den var hvid og mærkelig og lignede noget fra et parallelunivers. Jeg ville have været mindre overrasket, hvis vi havde fået en russisk ubåd på krogen. Vi smed den ud i vandet igen, hvor den sikkert lever videre i flere hundrede år endnu.

Et sted, jeg elsker i Aarhus, er … dronningens have med det store æbletræ bag Marselisborg Slot. Jeg elsker også Universitetsparken og kranerne, når man sejler ind i havnen.

Jeg kommer aldrig til at forstå … madlavning. Jeg elsker mad, men forstår mig ikke på at lave mad. Jeg forstår heller ikke kongehuset. Religion. Selfies. Kählervaser og hvorfor der skal lakrids i alt.

Jeg har en svaghed for … den muslingeskal, der hænger over indgangen til kirkerummet i Domkirken. Jeg har fået at vide, at den hænger der, fordi der engang var en, der gik fra kirken og til Santiago de Compostela i Nordspanien. Og vendte tilbage som pilgrim. Jeg ved ikke, om det passer, men det er en god historie.

Jeg kan godt blive træt af … at Aarhus sværmer for store kunstværker. Store som i overdimensionerede. Tænk på den 72 meter høje skrotbunke Store Robert, som byen ville opstille i en regulær æstetisk hjerneblødning. Det blev droppet, men mindede mig om, at længslen efter store kunstværker ofte stammer fra store mindreværdskomplekser.

Jeg har først for nylig fundet ud af … at der er et meget smukt lys over Aarhus. Måske skyldes det vandet, måske at jeg er blevet så gammel, at jeg ser byen gennem mindernes instagramfilter.

Jeg ville ønske, alle aarhusianere vidste … at Perseiderne opleves bedst, hvis man bader nøgen om natten ud for Ballehage. Og er lidt fuld.

‘Ordet er frit’ er en række holdningsbaserede indlæg skrevet af spændende personligheder med tilknytning til Aarhus, der tør være klare i spyttet. Holdningerne er ikke udtryk for redaktionens overbevisninger, men er udelukkende udtryk for den enkelte gæsteskribents synspunkter.