Morten Wieghorst
Ole Nielsen

Redningsmand med retning

Det var et scoop, da AGF op til sæsonen skrev kontrakt med Morten Wieghorst. Klubbens mål er klart, og forventningerne er store, men det tager lang tid at bygge noget op.

Af Morten Ebert Larsen

Han har ansvaret for en hel by. Det kan lyde en kende vanvittigt, men det er faktisk sådan, at tingene stiller sig for 43-årige Morten Wieghorst, som sidst i maj overtog stumperne af det sønderskudte og nedrykkede AGF. Dermed var det noget af en opgave, som den tidligere landsholdspiller sagde ja til, da han underskrev en treårig kontrakt med klubben, der stort set ikke havde lavet andet end at tabe fodboldkampe i et halvt år i træk

Aarhus Panorama møder cheftræneren på klubbens mangeårige træningsanlæg på Terp Skovvej en solrig eftermiddag. Det er en sympatisk mand i træningstøj, der tager imod, men stadig med en nøje afmålt distance. Dagens arbejde for spillerne er ovre, men Morten Wieghorst er her stadigvæk. Han har på forhånd bedt om, at vores seance maksimal må vare en time. Ikke fordi han skal hjem – men fordi han skal videre. Klubbens træningslejr i vinterpausen skal planlægges, og så venter der jo altid en vigtig kamp.

Sen overvejelse
Morten Wieghorst har prøvet mange ting i sit fodboldliv. Først som spiller, hvor han repræsenterede klubber som Celtic FC i Skotland og Brøndby IF, hvor spillerkarrieren sluttede med manér. Det var først i det absolutte efterår i spillerkarrieren, at Wieghorst begyndte at en kommende trænergerning kom på overvejelsesplan. Faktisk havde han indtil da været fuldstændig sikker på, at andre sider af livet skulle udforskes, men sådan blev det ikke.

Som træner har han haft ansvaret for FC Nordsjælland og det danske U21-landshold, og succes har der har været rigtig meget af for sjællænderen. Undtagen sidste stop inden AGF, hvor Morten Wieghorst assisterede Michael Laudrup i Swansea. Opholdet i Wales endte med en fyring, og nu er stedet så Aarhus, hvor han og familien er faldet godt til. Men hvorfor sagde han ja til en tilværelse i den danske første division?

”Jeg synes, at udfordringen i at være med til bringe AGF på rette spor igen er enormt spændende. Det var jo ikke kun sidste sæson, der var skuffende for klubben. De sidste mange år har været en bølgedal. Der har været glimt af noget godt engang imellem, men slet ikke nok i forhold til, hvad der er potentiale til. Jeg vil gerne være med til at vende det, skabe et mere stabilt fundament og bringe noget succes til klubben og Aarhus,” fortæller Morten Wieghorst.

Små skridt gør verden stor
Den nuværende træner var løbende i kontakt med klubben i løbet af foråret, hvor AGF tabte kampe på stribe, men Wieghorst fulgte holdet tæt og endte med at takke ja til at blive byens redningsmand. På det tidspunkt boede han og familien stadig i Wales efter fritstillingen i Swansea, og skridtet fra store kampe hver weekend til en tilværelse i den næstbedste række i Danmark skræmmer ikke Morten Wieghorst, for de forskellige trænerjobs kan slet ikke sammenlignes.

”Vi bliver nødt til at holde fast i de små fremskridt, velvidende at der er håb på vej. Vi er i gang med at bygge noget op, og det tager tid. De store udskiftninger i spillestaben var nødvendige, og de mange nye skal spilles ind. Ni nye spillere er mange, men de har været et friskt pust. Både på banen, men også i omklædningsrummet.

Uden for banen gælder det også om at finde en fast struktur på, hvordan vi gerne vil gøre tingene, og samtidig skal ledelsen være fast på retningen. Som jeg ser det, har AGF manglet en fast måde at gøre tingene på,” forklarer cheftræneren.

Vingeskudt fugl
Da Morten Wieghorst gjorde sin entre i AGF, mødte han en vingeskudt fugl, som havde nogle store mentale ar, der skulle heles. Tre nedrykninger på ti år sætter sine spor, og en ny start var simpelthen nødvendig. Noget af det første han gjorde, var at ændre spillestilen, og holdet begyndte også at træne anderledes.

Det daglige arbejde på træningsbanen er det bedste for Morten Wieghorst. I perioden, hvor han agerede U21-landstræner, var netop det at kunne gå i detaljen hver dag, noget han savnede. Den daglige kontakt med spillerne og at være med til noget, som bliver taget i den rigtige retning – med små skridt. For sådan er det i Aarhus. Ingen har patent på at være en del af Superligaen. Der skal kæmpes for eneste point. Byen har altid emmet af fodbold, og klubben dækkes intenst af flere medier.

”I bund og grund er det godt, at der er forventninger udefra, men internt bliver vi også nødt til at være bevidste om, hvor langt vi er i processen og vores udvikling. Ikke så mange ord, men langt mere handling. Vi bliver målt på resultaterne, og der er ingen tvivl om, at vi skal blive meget bedre på hjemmebane. Det er et krav, hvis vi skal rykke op, og det er uden tvivl målet for denne sæson,” konstaterer Morten Wieghorst.

Klubbens fans kan kun håbe på, at Aarhus snart får noget at smile ad igen, for som cheftræneren siger:
”Trænere og spillere kommer og går, men klubben består.”

Ved redaktionens slutning den 1. november lå AGF på femte pladsen i Nordic Bet Ligaen med 19 point i 13 kampe.