I løbet af de seneste 50 år har det danske boligmarked set tæt på en fordobling af vores gennemsnitlige boligstørrelse. 33-årige Anders Boisen har valgt at gå den modsatte vej og er blevet en del af den voksende Tiny House bevægelse. I et lille hus på 14 kvadratmeter lever han et simpelt, bæredygtigt liv, hvor naturen forsyner ham med alt den vand, varme og strøm, han skal bruge.

Tekst: Kristoffer Jakobsen
Foto: Nicoline Lodahl Karlsen

Et let vindpust fra vest møder metalbladene på den lille, sorte vindmølle, der rækker ud efter den lyseblå himmel fra sin rustne metalstang. Men det er ikke nok. I dag står vindmøllen stille. Fuglene synger foråret ind, og solen brager uforstyrret ned på de sydvendte solceller. Det tages gladeligt imod af det lille træhus, der låner en smule kvadratmeter af den store græseng, det er placeret for enden af. I den anden ende af engen ligger Årslev Engsø som motivet i den billedskønne udsigt, Anders Boisen skuer ud over fra sit selvbyggede miniaturehus. Huset, som står oven på en bådtrailer, har Anders Boisen valgt at parkere her for en stund. Her lever han et liv i naturens rytme.

”Vil du have kaffe eller te? Det er lavet på regnvand,” siger Anders Boisen med et glimt i øjet, da han byder indenfor i husets eneste rum.

Anders Boisen blev færdig med at bygge sit hus for lidt over et år siden. Hvis det var en lejlighed i byen, ville de 14 kvadratmeter gå under betegnelsen ’etværelses’. Her hedder det et Tiny House og er en del af en bevægelse, der har vokset sig stor i USA, men nu har fundet vej over Atlanterhavet. I Danmark summer nysgerrigheden omkring livsstilen, hvor man indretter sig i små boliger på helt ned til ti kvadratmeter. Etableringen af flere Tiny House landsbyer er så småt sat i søen landet over, og Facebook-grupper forener op mod 10.000 nysgerrige sjæle, der er fælles om interessen for de små huse. 

Ifølge Claus Bech-Danielsen, professor i arkitektur hos Aalborg Universitet, kan interessen for de små boliger ses som en modreaktion på, at størrelsen på danske boliger generelt er stigende: 

”Den store tendens på det danske boligmarked er, at vores boliger vokser. Vi har noget nær verdensrekord i Danmark. Vi lever i en individualiseret tid, hvor man nødigt vil ligne sin nabo alt for meget. Så hvis den generelle tendens er, at vi bor større, vil der være nogen, der går den stik modsatte retning. Det kan vi se nu i bevægelsen mod de små boligformer.”

Off the grid
Anders Boisen har valgt livet i et Tiny House for at gå forrest i den grønne omstilling og leve på en måde, der skåner naturen mest muligt. Hans hus er ’off grid’ og skal derfor ikke tilsluttes nogen former for forsyningsnet. Hverken vand, varme, el eller kloakering. Naturen forsyner Anders Boisen med alt, han har brug for. 

”Hver dag når jeg står op, tager jeg regnvand fra hanen og koger det på brændeovnen med det brænde, jeg har hentet i skoven. Så brygger jeg kaffe og smider kaffegrumset tilbage ned i køkkenaffaldet. Jeg mærker hver dag, at jeg er flettet ind i en cirkulær rytme. Og det føles godt,” fortæller Anders Boisen. 

Regnvand bliver opsamlet på taget og ledt ned i en stor vandtank bag huset, som er forbundet til køkkenet og badeværelset. Huset opvarmes af en lille brændeovn med dødt træ, Anders Boisen finder i skoven, og strømmen produceres af solceller og den lille vindmølle. Spildevand fra håndvask og bad kan Anders Boisen sende tilbage ud i naturen, fordi han kun bruger bionedbrydelig sæbe. Snart skal det bruges til at vande den køkkenhave, han vil bygge og plante i løbet af sommeren. På badeværelset står et multtoilet. Det har ikke brug for vand, og derfor er huset heller ikke tilsluttet kloakering.

Anders Boisen drømmer om at leve i sit eget lukkede økosystem, hvor ingen ressourcer går til spilde, men kan genanvendes til nye formål. Derfor er han i gang med at undersøge, hvordan han kan lave biogas af sit madaffald, så han ikke længere skal købe gas i byggemarkedet. Af samme grund er huset næsten udelukkende bygget af genbrugsmaterialer, så det en dag kan gives tilbage til naturen.

”Husets facade er bygget af dansk, ubehandlet lærketræ fra et lokalt savværk, og det her er tagbeklædningen fra en gammel gård,” siger Anders Boisen og peger ned på det rustne metal, der omfavner den nedre del af huset, inden han fortsætter:

”Stort set alt er bygget af genbrugsmaterialer, som kan gives tilbage til naturen. Resten af huset kan genanvendes og bruges igen, når jeg engang er færdig med det.”

På naturens præmisser
Anders Boisen forlod byen for at leve et liv i takt med naturens rytme. Nu høres byen kun i det fjerne som en svag summen fra den travle Silkeborgvej.

”Livet i byen gjorde, at jeg var afkoblet fra naturen. Jeg kunne ikke mærke den på samme måde, som jeg var vokset op med. Jeg har altid leget rundt i skoven og bygget mini Tiny Houses,” som han med et grin kalder de huler, han byggede som barn. Han fortsætter: ”Jeg ville tilbage og være forbundet med naturen og årstiderne.” 

Inden Anders Boisen trillede sit Tiny House ind på græsengen ved Årslev Engsø, boede han i Aarhus. Først i en lejlighed på Trøjborg, men senest i et kolonihavehus for at vænne sig til et liv i tættere kontakt med naturen. 

”Nu føler jeg mig forbundet til naturen. Hver gang jeg går i bad, kan jeg dufte, at det er regnvand, der kommer ud af bruseren. Så får jeg virkelig følelsen af, at det er naturen, jeg tager ind i mit hjem og låner lidt af. Og hvis det ikke har regnet så meget, tager jeg ikke så lange bade. Jeg tilpasser min adfærd, efter hvor meget strøm og vand, naturen vælger at give mig,” siger Anders Boisen.

Men det er ikke altid lige let at leve på naturens præmisser. Anders Boisen kigger hen på de to solceller, som sammen med den stillestående vindmølle er husets elværk. Den ene suger forårssolen til sig og sender strøm ind til den lille højtaler, der spiller tonerne af George Harrisons harmoniske guitarsolo inde bag lærketræet. Den anden ligger hengemt i det høje græs og venter på, at Anders Boisen kommer forbi med værktøjskassen. Den er sat ud af drift, efter en storm kiggede forbi i løbet af den barske vinter.

”Jeg vil ikke romantisere det. Nogle gange er det rigtig hårdt at leve sådan her. I vinters frøs min vandtank, og jeg havde hverken vand i hanen eller bruseren. Så mærker jeg naturen på en anden måde, og jeg skal arbejde for at holde tingene i gang. Det er prisen, man må betale,” erkender Anders Boisen.

Han måtte også se sig nødsaget til at trække strøm fra naboen for at holde gang i køleskabet i løbet af vinteren og dens sparsomme solskinstimer. 

Anders Boisen skal ikke nødvendigvis leve sådan her for altid, men han kunne ikke slappe af, før han havde prøvet livsprojektet af, som han kalder det. Og han fortryder ikke at have lagt livet i byen bag sig. 

”Naturen kan gå sin gang. Min vandtank bliver fyldt op, og mine batterier får strøm. Jeg er ikke længere bundet til at betale en masse udgifter bare for at leve. Det har jeg designet mig ud af,” fortæller han.

I nat fik Anders Boisen en smag på det liv, han sagde farvel til for et år siden, da han sov i en venindes lejlighed i byen:

”Jeg blev vækket af skraldebilen klokken fem. Her er jeg vant til at blive vækket af naboens hane, der galer. Og det er trods alt lidt senere. Der kunne jeg mærke, at jeg har sagt farvel til byens rytme,” griner han. 

Væk fra ’otte til fire’
Boligpriserne i byerne er også en af de afgørende grunde til, at vi ser den stigende søgen mod de mindre boliger. Det siger Claus Bech-Danielsen: 

”Byerne bliver mere og mere attraktive at bo i. Jo flere der gerne vil ind til byerne, jo dyrere bliver de at bo i, og derfor ser vi, at boligpriserne stiger så meget lige nu.”

Anders Boisen ønskede også at slippe væk fra de stigende udgifter, der var forbundet med et liv i byen. Nu har han opnået den økonomiske frihed, han længtes efter.

”Jeg har lave udgifter, fordi mit hus er småt og kører rundt i sit eget bæredygtige kredsløb. Så behøver jeg heller ikke at arbejde så meget. Det er en helhedstænkning,” siger Anders Boisen.

I efteråret sagde han sit faste job op hos Aarhus Kommune for at gå fuldtid på sine egne projekter. Nu lever han af foredrag om sin livsstil og er ved at skrive en bog, der skal hjælpe andre til et mere bæredygtigt liv. 

”Vi taber på sundhedskontoen, når vi har en livsstil, der handler om at bruge alt vores tid på at arbejde. Så kan vi købe ting, vi alligevel ikke har tid til at bruge, fordi vi skal arbejde. Lige pludselig bliver man en del af en samfundskultur, hvor det er rigtig dyrt at være menneske,” fortæller Anders Boisen, idet to rådyr gør ophold på den store græseng for at nyde forårssolen. 

Kommet for at blive
Tiny House fænomenet har længe været at finde udenfor landets grænser. På Instagram florerer millioner af billeder af Tiny Houses fra hele kloden under hashtags som #tinyhouse og #tinyhousemovement. Og YouTube-kanalen ’Living Big In A Tiny House’ har samlet tæt på fire millioner følgere. 

Anders Boisen har selv oprettet en Facebook-gruppe med navnet Hjem på Hjul, hvor han deler ud af sine erfaringer til de 1.500 medlemmer, der har fundet virtuel vej til det lille hus syd for Aarhus. 

Ifølge Claus Bech-Danielsen skyldes interessen, at det er blevet nemmere at eksperimentere med sin bolig, end det tidligere har været:

”Hvis vi går tilbage til 60’erne og 70’erne, var der kun to måder at bo på. Boligblokken eller parcelhuset. I dag ser vi en langt større palet af forskellige måder at bo på. Folk eksperimenterer og leger mere med deres bolig som en måde at udfolde sig selv på.” 

Selvom de små miniaturehuse er et nyt fænomen i Danmark, er flere foreninger og kommuner begyndt at se på muligheden for etablere Tiny House landsbyer. 

Og det giver god mening, at man undersøger, hvordan vi kan bo mindre og anderledes, end vi gør i dag, siger Claus Bech-Danielsen:

”Vi skal passe på med kun at tænke i store familieboliger i boligudviklingen. Det gælder især parcelhusene. De bliver solgt til familier, men i langt størstedelen af husets levetid bor der kun to personer. Jeg tror, at der bliver eksperimenteret meget mere med de små boliger i de kommende år.” 

Anders Boisen har heller ikke tænkt sig at lade hjulene under sit hus stå stille alt for længe. Han kunne også godt tænke sig at trille det ind i et Tiny House fællesskab, hvor han ikke er alene om den alternative, bæredygtige livsstil.

”Jeg vil gerne prøve at være en del af et bofællesskab på et tidspunkt. Det vil være dejligt at bo et sted, hvor der er lidt flere familier, dyr, gamle mennesker og børn,” fortæller Anders Boisen.

Tiny House og off-grid projekter i Danmark

  • Vejle Kommune er gået i dialog med kommunens borgere om at etablere op til 50 Tiny Houses og andre off-grid boliger.
  • Ved Ebeltoft Færgehavn blomstrer initiativet Grobund, der er i gang med at etablere et økosamfund. Foreningen har købt en tidligere stålfabrik og vil med tiden købe den nærliggende jord til beboelse i off-grid huse. 
  • I Køge Kommune er man i færd med projektet Tiny Varigheden, som skal blive til 11 bæredygtige Tiny Houses og et fælleshus på Køge Fælles Jord.  
  • Gruppen Tiny House Projekt har 10.000 medlemmer på Facebook.