Komikkens kulør

I raketfart har Melvin Kakooza indtaget comedy- og underholdningsbranchen. Siden han i 2017 vandt DM i stand-up har han med stor ydmyghed imponeret på de helt store scener. Men for det 27-årige stortalent har tilværelsen ikke altid været et slaraffenliv. Da han var knap to år gammel, forlod han sammen med sin familie fædrelandet Uganda og bosatte sig i den jyske provinsby Fredericia. Her kom integration, kultur og hudfarve til at spille en sommetider ubærlig stor rolle. I dag står Melvin Kakooza styrket, og selvom hans afrikanerparodier er hylende morsomme, har hans budskaber også et dybere formål.

Tekst: Cecilie Høgh
Foto: Kristian Fæste

Bare rolig, det bliver på dansk. Jeg er ikke…

Nej, forfra. Dybere.

Bare rolig, det bliver på dansk. Jeg er ikke fra København, som I kan se. Jeg kommer fra det mørke Jylland,” brummer en trippende, mandlig silhuet for sig selv i et baglokale i det indre København.

Han beder en kort bøn, og så står han pludselig der, hvor det gælder. På den store DM-scene i Glassalen i Tivoli med mikrofon, bævrende ben og en massiv portion jysk selvtillid. Foran ham sidder 900 forventningsfulde publikummer og dommere. Med en indånding udspiler han sine lunger, og så fyrer han ellers den indledende joke af, som han minutter forinden indøvede i forskellige tonelejer i baglokalet. De næste syv minutter viser sig som gyldne stjernestunder for den unge mand, Melvin Kakooza.

En stor fed langefinger

Melvin Kakooza havde kun boltret sig med comedy i et halvt år, da han i 2017 stillede op til danmarksmesterskaberne i stand-up. Målrettet gik han derind for at vinde, og naturligvis løb han med sejrens palmer. Sejren satte ham i kategori med danske komiker-kometer som Jonatan Spang, Lars Hjortshøj og Ruben Søltoft. Titlen blev et afgørende skillepunkt for Melvin Kakooza, der ikke mindst følte sejren som en stor, fed langefinger til alle dem, som sagde, han ikke kunne. En holdning, han flere gange i livet er blevet mødt af, og som i dag giver ham et hårdtslående drive for bevise, at han kan, hvad han vil.

Siden han for halvandet år siden blev Danmarksmester, har han i ekspresfart optrådt for blandt andet H.K.H Kronpris Frederik, på Tinderbox og på Smukfest med 30.000 tilskuere. I januar i år udgav han komedieserien ’Sunday’, aktuelt medvirker han i TV2-programmet ’Stormester’, og senere på året kan vi opleve ham i rampelyset i forskellige programmer på både DR og TV2. Med sine satiriske afrikanerparodier og absurde kultursammenstødshistorier, overøser Melvin Kakooza comedybranchen med et friskt vindpust.

Den exceptionelt hurtige vej til tops er i særdeleshed banet gennem byen Aarhus, som Melvin Kakooza omtaler som ’The city of dreams’. Vi møder derfor Melvin Kakooza på baren Shen Mao ved Clemens Bro i Aarhus, hvor han før i tiden viftede bordtennisbattet så ofte, tiden tillod det. Her får vi lov at komme tættere på det knokkelstærke væsen, der gemmer sig bag de selvudstillende vittigheder, som får Danmark til at grine, så tårerne triller.

En barsk start på den jyske muld
Melvin Kakooza bliver født en stille oktober formiddag i Uganda. Året er 1991. Bare halvandet år senere flyver han sammen med sin mor, far og to søstre over kontinenter og lander i det kulderystende Danmark. Her slår familien sig ned i provinsbyen Fredericia, der maler kulisserne for Melvin Kakoozas barndom og teenageår. Fra han er helt lille, er der navnlig en ting, der borer sig ind med stor betydning for hans liv.

”Det betød utrolig meget for min familie at blive godt integreret i Danmark. Min mor har altid været frontløber for, at det er vigtigt at bidrage til det samfund, du er en del af. Det fyldte rigtig meget i hele min barndom,” siger Melvin Kakooza.

Moren gjorde kort efter familiens ankomst en gedigen indsats for at lære det danske sprog og tale dansk til børnene, og så meldte hun sig sågar som besøgsven for en ældre, dansk kvinde ved navn Elly. En kvinde, der lærte familien at lave dansk æblekage, og som sidenhen agerede reservebedste for Melvin Kakooza. Trods familiens ihærdige indsats for at integrere danskheden i de afrikanske rødder, var det langtfra altid nemt at bo i Fredericia som afrikanske individer.

”Det var indimellem enormt hårdt for min familie. Folk kastede eksempelvis tomater efter min mor. Det påvirkede selvfølgelig os alle. Stærk som hun er, reagerede hun bare ved at samle tomaterne op, da de da ikke skulle gå til spilde. Min far var ti år ældre end min mor, og for ham var sproget en kæmpe barriere. Han havde virkelig fået Afrika ind i blodet, og det gjorde det svært for ham at finde ud af, hvor han passede ind i Danmark. Han fandt aldrig sin hylde her,” siger Melvin Kakooza med et sorgfuldt udtryk i øjnene.

Den larmende baryler
Det varede ikke mange år, før modstanden bankede på Melvin Kakoozas egen dør. Den mørke hudfarve medførte, at han på egen krop mærkede den skinbarlige, men ærgerlige sandhed om mobning og chikanering. Klassiske kommentarer om mørk hudfarve blev i stride strømme fejet mod Melvin Kakooza i de mindste klasser på Skjoldborgvejens Skole i Fredericia. En skole, hvor Melvin Kakooza både har de bedste og de værste minder fra. Udover at Melvin Kakooza tydeligt skilte sig ud med sin hudfarve, havde han de første mange år af skolen også andre udfordringer.

”Min start i skolen var ret voldsom. Jeg var ikke god til grammatik og til at læse. For ikke at skille mig for meget ud, kompenserede jeg ved at være den sjove i klassen. I 2. klasse fik jeg en lærer, som var ret ’tough’ over for mig. Jeg følte, at jeg fejlede i skolen, fordi jeg var dårlig rent fagligt, og hun støttede mig på ingen måde i at blive dygtigere. Hun gav mig derudover ikke lov til at være sjov, og det resulterede i, at jeg i 4. klasse gav fuldstændigt op. Jeg tænkte: ’Okay fint, så gider jeg bare ikke skolen. Så bliver jeg bare en baryler, der larmer i timerne’,” siger Melvin Kakooza, der tydeligt husker de hjerteskærende følelser af ikke at føle sig god nok.

Klassens klovn

Barylerkasketten forvandlede sig til en stempling som klassens klovn. En rolle, Melvin Kakooza befandt sig fint i, når klassekammeraterne grinte af hans jokes, men som andre gange var hårdt opslidende og ensomt. Han tænker derfor tilbage på en del af folkeskolen som en tid, hvor han følte sig meget ekskluderet. I dag er han dog sikker på at rollen som klassens klovn var det hele værd. Den gjorde det nemlig vigtigt for ham at blive accepteret af andre, og det har været indgangsvinklen til det, han fuldtidsbeskæftiger sig med i dag. At være sjov.

”I underholdningsbranchen vil du gerne have, at folk synes, du er nice. Men, hvis du ikke kan mestre, hvilke niveauer det er på, kan det blive farligt. Derfor var det vildt vigtigt for mig, at jeg sidenhen fik selvtillid, så jeg kunne præcisere, hvad jeg var god til. Det må aldrig blive en kamp for opmærksomhed,” siger Melvin Kakooza.  

Han tænker derfor også tilbage på folkeskolen med taknemmelighed. I 5. klasse fik han lærerinden Frida, der kom med militærbaggrund og vendte tallerkenen på hovedet for Melvin Kakooza.

”Der var ikke noget, der hed at give op. Der var kun noget, der hed at tage arbejdstøjet på. Hun gav mig selvtilliden tilbage,” fortæller Melvin Kakooza.

Dronningens fødselsdag

I år 2018 står Melvin Kakooza med rank ryg over for publikum og parodierer sin afrikanske families til tider naive forsøg på at integrere. Han parodierer, hvordan han som 8-årig sidder ved et eksemplarisk dækket bord i et typehus på landet uden for Fredericia. Et hus, familien fornyligt er flyttet til i håbet om at indsnuse endnu mere danskhed til de afrikanske rødder. Melvin Kakooza fortæller publikum, hvordan han først moser skeen igennem et stykke citronmåne og derefter sætter tænderne i en klassisk dagmartærte. Han udpensler, hvordan Dannebrog pryder dagligstuen, og at der på spisebordet står et malerisk, indrammet portræt af vores kære Dronning Margrethe. Det er den 16. april og dermed dronningens fødselsdag.

”Det fejrer vi jo i Danmark,” siger Melvin Kakooza i mikrofonen med et glimt i øjet til publikum.

Eller det troede han og familien i hvert fald i mange år. Det var de nemlig blevet fortalt af de landlige naboer Finn og Åse. Et par, der viste sig at være mere royalister end flertallet i Danmark.  

”Naboerne fortalte os alle mulige sindssyge ting, og mine forældre tænkte, at hvis man gør sådan i Danmark, skulle vi også gøre det,” siger Melvin Kakooza.

I dag ryster familien på hovedet af grin, men episoden udtrykker ret præcist, i hvor høj en grad Melvin Kakooza og familien forsøgte at indsuge danskheden. Det er absurde kulturelle episoder som disse, Melvin Kakooza i dag får publikum til at skraldgrine af.

Pas nu på, Snurre Snup
Integrationsproblematikker, kultursammenstød og hudfarve-kommentarer var i stort omfang den barske realitet for Melvin Kakooza, men han har aldrig lagt i fosterstilling hjemme i hjørnet og grædt. Det hjalp nemlig ingenting, sagde hans mor. Når han i dag står på scenen og evner at lave sjov med de hårde kultursammenstød, han har mødt gennem livet eller eksempelvis sin fars klassiske ’africaner face’ skyldes det, at Melvin Kakooza, siden han var helt lille, har lært, at se det lyse i modstand. En egenskab, han tilskynder sin mor.

”Min mor har været en fænomenal mor. Hun har selv været udsat for lidt af hvert, og den eneste måde hun mener, man kan komme igennem hårde tider på, er ved at vende det til noget sjovt. Hun har været en kæmpe støtte ved at lære mig at se det sjove i kultursammenstød og kommentarer om min hudfarve,” siger Melvin Kakooza.

Mens han fortæller videre om sin mor, stråler hans glødende stolthed og kærlighed for hende ud af ham. Han kom engang hjem til hende og var blevet kaldt en flødebolle i skolen. Han glemmer aldrig hendes letsindige svar: ’Jamen Melvin, du ligner da også en flødebolle. Men en lækker, lille flødebolle’.

”Hun klædte mig på til de udfordringer, jeg mødte. Ikke at hun mobbede mig, men hun stikkede tilpas til mig. Før jeg fik bøjle på, havde jeg totalt kanintænder, der vitterligt var på vej sydpå. Hun drillede mig med at sige: ’Pas nu på, Snurre Snup’. Når jeg så kom i skole, og de kaldte mig Snurre Snup, tænkte jeg bare: ’You can’t hurt me, det har min mor kaldt mig før dig,” siger Melvin Kakooza, der stadig er mors dreng. ”Hun er helt klart grunden til, at jeg står her i dag,” tilføjer han.

Kikset ungdom
Ligesom de populære fyre fra klassen, satte Melvin Kakooza fødderne på grønsværen i den lokale fodboldklub FC Fredericia.

”Også i ungdomsårene var det grineren, hvordan mine holdkammerater og modspillere så mig og antog ting. Når modspillerne så mig, hørte jeg tit: ’Shit, de har en afrikaner på holdet. Han må være sindssygt god og herre hurtig’,” siger Melvin Kakooza med et grin, for god var han bestemt ikke, hvis han selv skal sige det.

Derimod var der ingen tvivl om, at Melvin Kakooza var en hurtig spiller. Når de andre fik taktiske peptalks, fik Melvin Kakooza bare ordren til at løbe solen sort. En oplevelse, komikertalentet i dag afspejler i sin serie ’Sunday’, hvor Melvin Kakooza agerer en afrikaner, der bliver headhuntet til fodboldklubben Fredericia, der blot antager, at afrikaneren kan spille fodbold, hvilket han tværtimod ikke kan.

Når Melvin Kakooza ser tilbage på sig selv som teenager, er det som en kikset fyr, der ikke gik op i sig selv. En ung fyr, der blot var tryg i at være den sjove. Stod Melvin Kakooza i dag ansigt til ansigt med den yngre Melvin, ville han sige, at han ikke skulle spendere så meget tid på at være usikker og tvivle på, at han var god nok. Melvin Kakooza peger på, at den største forskel på Melvin som dreng og i dag er graden af selvtillid. ”Min selvtillid er i dag ret stor, og min livsopfattelse har ændret sig markant. Dengang havde jeg drømme, men ikke selvtilliden til også at have ambitioner, som jeg derimod har i dag,” forklarer Melvin Kakooza.

Fra Aarhus til komik

I 2015 ringer et vennepar og spørger Melvin Kakooza, om han ikke flytter til Aarhus. Hans livsmod fik ham til at springe ud med begge ben i de chancer, der bød sig for ham. Derfor flyttede Melvin Kakooza også til Aarhus. Et tilfældigt valg, der senere viste sig at være klogt.

Egentlig havde Melvin Kakooza altid tænkt, at han skulle være politimand, da han ligesom sin mor gerne vil tage del i samfundet. Det endte dog med at, Melvin Kakooza begyndte på læreruddannelsen i Aarhus.

”Jeg følte, at jeg ville være en god lærer, da jeg både har oplevet at have en lærer med tro på mig, og en lærer uden tro på mig. Jeg kan se, at klassens klovn ikke altid er ham, der har det for fedt, men ham, der måske har det dårligst. Jeg ville lære eleverne, at de godt kan være sjove og dygtige samtidig,” siger Melvin Kakooza, der kun havde gået på uddannelsen lidt over et år, da endnu en chance brød frem.

Melvin Kakooza havde altid haft en interesse for comedy, men han havde aldrig tænkt, at han selv kunne stå på scenen. Det mente en håndfuld nære venner derimod.  

”Min bedste ven hev mig med til Open Mic på V58 i Aarhus i oktober 2016. Jeg blev bidt af det og kom der hver dag i en uge for at lure tricks af. Efter en uge bad jeg om selv at komme på scenen,” siger Melvin Kakooza, der fra dén aften fik publikum til at le ved blot at fortælle om sit liv. 

Herfra tog det fart for den jyske komiker. Det ene komikerjob tog det andet, han opvarmede for komikeren Tobias Dybvad, og pludselig hørte han om DM i stand-up.

”Jeg havde aldrig hørt om det før, og jeg tænkte ikke videre over, at jeg bare tilmeldte mig. Rigtig mange komikere og bekendte sagde, at jeg skulle vente nogle år. De mente ikke, at jeg var tryg nok eller havde nok erfaring med komik. Når folk siger, at der er noget, jeg ikke kan, vil jeg det endnu mere. Jeg havde intet at miste,” siger Melvin Kakooza, der med DM ville bevise, at han kan, hvad han vil.

Medicin mod had

Melvin Kakoozas far var engang i put-and-take fiskeri med sit arbejde og lærte, at man i Danmark lægger en håndfuld penge for de fisk, man fanger. En dag står faren med Melvin Kakooza i en park med frie geder i Fredericia. Faren fanger en ged, lægger en håndfuld penge og går afsted med geden under armen.

”Det er jo sindssygt sjovt. Det blev ret akavet for os, da han blev stoppet, men det var jo normalt for ham at fange en ged i Afrika,” griner Melvin Kakooza, der sagtens forstår farens handling.

Når han i dag fortæller historien på scenen er Melvin Kakooza helt bevidst om, at han udstiller både sig selv og sin familie.  

”Hvis folk skal grine, skal de grine af mig, for jeg kan forsvare mig selv. Integration og kultur er omdrejningspunktet i min komik, fordi jeg føler, det er vigtigt, at vi italesætter ’den pinlige elefant, der fylder så meget i rummet’. Det ville være mærkeligt ikke at snakke om min hudfarve, som åbenlyst popper i øjnene som en minoritet her,” siger Melvin Kakooza.

Mens størstedelen har en tendens til at feje det ømme taleemne under gulvtæppet, italesætter Melvin Kakooza med stolthed problematikken, og anser det som den bedste medicin mod det, der sker i samfundet lige nu.

”Det stærkeste våben mod had er kærlighed og grin. I dag handler samfundet meget om, hvor man kommer fra, og hvad der adskiller os. Til stand-up griner vi som samlet enhed, og i den her verden, synes jeg, det er vigtigt, vi stadig kan samles. Vi griner alle på samme sprog,” siger Melvin Kakooza.

Melvin Kakooza undrer sig over, at vi i Danmark kan være så langt fremme i sprogforståelse, men så langt bagud i at acceptere forskelle.  

”Når jeg en fredag aften her på Shen Mao bare nærmer mig dansegulvet, oplever jeg vitterligt stadigvæk, at folk siger ’arg.. han kommer nu’. Altså, hvad er det, der sker i hovedet på folk. Hvor har vi den frygt fra,” griner han.

Benene på jorden, hovedet i himlen

Dagen efter DM-sejren, er Melvin Kakooza på vej ind for at modtage sin præmie. En kontrakt med bookingselskabet FBI. Han har selvfølgelig sin mor med. Pludselig tager den simple underskrift en uventet drejning. 

”Tak, men nej tak,” udbryder Melvin Kakooza.

Som den eneste DM-vinder nogensinde, takker Melvin Kakooza nej til den direkte billet ind i branchen og stikker endnu engang ud fra mængden.

”Jeg skulle have mig selv med, før jeg sprang ud i de planer, FBI havde fastlagt for mig,” siger Melvin Kakooza, der aldrig har fortrudt beslutningen.  

I dag tænker han, at årsagen til, at han takkede nej, og at han sidenhen alligevel har fået succes i branchen, kan forklares ud fra hans jyske, kristne opdragelse. 

”Ydmyghed er alt. Jeg er stolt over at være nået hertil, trods de udfordringer, jeg har mødt gennem livet,” siger Melvin Kakooza, der fortæller, at hans budskaber har et dybere budskab end blot at være sjove.

”Vi skal grine mere sammen end af hinanden. Jeg vil være et forbillede for unge, der tvivler på sig selv, og vise, at de kan, hvad de vil,” siger Melvin Kakooza.

Med det sagt lægger Melvin Kakooza bordtennisbattet fra sig på Shen Mao. Han rejser sig, nærmer sig døren og omfavner så de tilstedeværende mennesker i rummet med et stort bamsekram. For Melvin Kakooza samler kram os, og det skal vi holde fast i, ligegyldigt hvor hurtigt det går.

”I min karriere vil jeg holde fast i, at det er vigtigt at være grounded med benene på jorden, men have hovedet i himlen med store ambitioner,” afslutter Melvin Kakooza, da han forsvinder ud i aftensolens sidste lysstråler med et nærmest selvlysende smil.

Melvin Matthew Kakooza

  • Født i Uganda
  • 27 år
  • Opvokset i Fredericia
  • Fire søskende
  • Single
  • Bor i Aarhus

Melvin Kakooza glemmer aldrig …
”Den dag, jeg spontant fejrede min fødselsdag med to af mine største forbilleder Dave Chapelle og Jon Stewart. Jeg stødte tilfældigt ind i dem på Comedy Zoo i København, og det endte med, at de tog med i byen og fejrede min fødselsdag. Det var det vildeste. Dagen efter skulle de lave show i Royal Arena. Jeg glemmer aldrig, at de som det sidste på scenen sagde: ’Before we leave. Is Melvin here?’”

3 hurtige
Er der noget, man ikke laver sjov med?
 
Nej! Du må alt, men alt har konsekvenser.

Kan alle mennesker være sjove?
Ja, vi har alle humor. Det handler om, hvordan vi vælger at kanalisere humoren.

Hvad er det bedste råd, du har fået?
Ikke lyt til andres mening om dig. Lyt til din egen.

Aktuel med …

  • Titlen som DM-vinder i stand-up 2017
  • Komedieserien ’Sunday’ på kanal Xee
  • TV2-programmet ’Stormester’ (foråret 2019)
  • DR-programmet ’Hesten og gæsten’ (sommer 2019)
  • TV2-programmet ’ Typisk Dansk’ (efteråret 2019)