Hver mandag giver vi dig en kulturguide til din uge i Aarhus. Vi har sørget for at vælge arrangementer ud, så der er noget for sanserne, for pengepungen og for hele familien. Vi anbefaler desuden, at du tilmelder dig vores mandagsmail. Her får du hver uge serveret et udpluk fra kulturguiden lige i din mailboks.

FOR ØJNENE

Splittergal Sigøjnerfestival på Godsbanen
Fra torsdag til lørdag i denne uge afholdes Splittergal Sigøjnerfestival på Institut for (X) bag Godsbanen. Her vil du kunne opleve et show i bedste balkan-ånd med musik, dans og gøgl. Showet byder på internationale gæster med optrædener fra blandt andre Romanu Suno (Ungarn) og Roma Fest (Rumænien). Hele dagen vil der være workshops, hvor man kan få en indsigt i  romaernes kultur. Og til slut holder romaekspert Malene Fenger-Grøndahl foredrag om romaernes hstorie, kultur og aktuelle situation.SigøjnerfestivalDato: 25.-27. august      Tid: Torsdag: 15.00-23.00 (fredag – lørdag: 14.00-23.00)     Sted: Institut for (X) bag Godsbanen      Pris: Gratis

FOR Ørene

L.O.C. åbner Aarhus Festuge
Årets helt store Aarhus-begivenhed skydes igang, når L.O.C. optræder til den uofficielle åbning af Aarhus Festuge. Sidste år var det Tina Dickow, der fik æren af at åbne Festugen, og denne gang er det så rapperens tur til at vende hjem til sin barndomsby. Det er efter længere tids pause, at L.O.C. igen kommer til Aarhus. Og det bliver helt sikkert en fest, når han sammen med Spitzenklasse skal optræde foran 10.000 publikummer i Musikhusparken denne torsdag. LOC Aarhus FestugeDato: 25. august      Tid: 20.00      Sted: Musikhusparken      Pris: 125 kr. (eksklusiv gebyr)

FOR PENGEPUNGEN

The Sugarhill Gang giver gratis-koncert
Et af dette års helt store live-acts ved Aarhus Festuge er The Sugarhill Gang, som tager turen hele vejen fra Guds eget land for at spille op til et brag af en fest. Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med The Sugarhill Gang, så har du her muligheden for det. Rapgruppen står blandt andet bag det legendariske hit ‘Rapper’s Delight’, der udkom tilbage i 1979. ‘Rapper’s Delight’ var det første hip-hop-nummer, der opnåede en plads på Billboard Hot 100, og markerede starten på en rap-æra, som The Sugarhill Gang tog stor del i. Og mon ikke hittet har fået en plads på setlisten til koncerten på Godsbanen denne fredag?Sugarhill gangDato: 26. august      Tid: 22.00     Sted: Inversus Festival // Godsbanen       Pris: Gratis

FOR FAMILIEN

Grønt Byliv – Gadefest på Mejlgade
Hele Mejlgade inviterer igen i år på gadefest med grønt islæt. Her vil der være fokus på god mad, lavet af økologiske råvarer, bæredygtighed og masser af hygge. Der vil blandt andet være musik og diverse aktiviteter, man kan deltage i. Forskellige virksomheder, uddannelsesinstiutioner og NGO’er vil være tilstede og fortælle om det bæredygtige Danmark, og hvad du kan gøre for at passe på vores allesammens miljø. Få en lærerig søndag på en af Aarhus’ hyggeligste gader.Grønt BylivDato: 28. august      Tid: 12.00 – 22.00      Sted: Mejlgade     Pris: Gratis

FOR SMAGSLØGENE

Aarhus Street Food – Folkets Spisehus
I fredags slog Aarhus Street Food for første gang dørene op for byens madelskere. Aarhus Street Food huser et hav af restauranter, der byder på en gastronomisk jordomrejse – lige fra Sydamerikas pikante køkken til Østasiens soya og karry. Markedet byder på lidt af hvert til SU-venlige priser. Men vigtigst af alt, så er maden helt autentisk. Og med sin beliggenhed i den gamle busgarage ved Rutebilstationen er Aarhus Street Food indtil videre byens eneste indendørs madmarked.13823218_10154212825706201_1375527628_nDato: Alle dage    Tid: 11.30-21.00     Sted: Rutebilstationen, Ny Banegårdsgade     Pris: Gratis