Hver mandag giver vi dig en kulturguide til din uge i Aarhus. Vi har sørget for at vælge arrangementer ud, så der er noget for sanserne, for pengepungen og for hele familien. Vi anbefaler desuden, at du tilmelder dig vores mandagsmail. Her får du hver uge serveret et udpluk fra kulturguiden lige i din mailboks.

FOR ØJNENE

Danseforestillingen Circuit
Alderdommen bliver fortrængt i et samfund, hvor vi dyrker ungdommen. I vores jagt på ungdommens kilde glemmer vi ofte at tale om, hvad alderdom er, og hvad der sker med kroppen, når vi bliver gamle. Hvad kan vi? Og hvor bevæger vi os hen? Netop det tema undersøger SVALHOLM sammen med 25 ældre, der alle har 60+ år på bagen.circuit-aarhus-panoramaDato: 24. – 30. juni    Tid: Hverdage kl. 20.00 og weekend kl. 16.00    Sted: Åbne Scene, Godsbanen   Pris: 160 kr. og 110 kr. (for studerende, unge under 25 og pensionister)

FOR Ørene

Anmelderrost amerikansk forfatter
Den amerikanske forfatter Nickolas Butler besøger onsdag DOKK1, hvor han i samtale med Politikens kulturskribent Kim Skotte, vil tale om sin internationalt anerkendte debutroman Shotgun Lovesongs. Det bliver en snak om hjembyen, venskabet og livet i midtvestens USA, som hans roman indlevende skildrer. Allerede fra klokken 18.15 kan du dumpe ind til drinks og en lille akustisk koncert, inden aftenens hovedperson entrerer scene.
Dato: 22. juni     Tid: 19.00 – 20.30      Sted: Store sal, DOKK1     Pris: 50 kr. og 30 kr. for studerende

FOR PENGEPUNGEN

Sankt Hans i Universitetsparken
På torsdag er det Sankt Hans aften, og det giver naturligvis anledning til grillhygge, inden bålene rundt om i Aarhus tændes. Du kan for eksempel opleve et af byens største bål i Universitetsparken, hvor der fra klokken 18.00 grilles ved universitetsbaren Eforen. Senere på aftenen er der båltale, og klokken 21.00 tændes bålet. I løbet af aftenen kan du opleve musikalske indslag fra Pastiche, Radium og Piotr.sankt-hans-aarhus-panoramaDato: 23. juni      Tid: 18.00      Sted: Universitetsparken      Pris: Gratis

FOR FAMILIEN

Fuldmåneaften i Planetariet
Til fuldmåneaften i Planetariet har hele familien mulighed for at se nærmere på, hvordan traditioner i astronomien har ændret sig fra oldtiden til i dag. På rejsen tilbage i tiden kommer du i aftenens løb forbi civilisationer som egypterne, babylonerne og grækerne. Aftenen afrundes med musik under stjernerne, mens du kan læne dig tilbage for at nyde stemningen og stjernerne.steno-museet-aarhus-panoramaDato: 20. juni     Tid: 20.00 og 21.30      Sted: Steno Museet     Pris: 60 kr.

FOR SMAGSLØGENE

Øbodernes åbningsfest
I weekenden åbner Øboderne på havnefronten i Aarhus. Øboderne bliver et nyt samlingspunkt i byen for alle, der elsker at gå på opdagelse blandt det store udbud af lækkerier, som hver weekend vil blive serveret fra de 75 boder. Du vil kunne finde grønt, kolonialt, bæredygtigt streetfood til priser, hvor alle kan være med. Der vil også være genbrugsfund, tøj, design, kunst og mange andre spændende ting.øboderne-aarhus-panoramaDato: 25. juni     Tid: 10.00 – 23.00     Sted: Havnepladsen ved Navitas, Inge Lehmanns Gade 10     Pris: Gratis