Sponsoreret indhold
Når du skal overtage en ejendom, vil du få brug for et skøde. Det er nemlig dokumentation der er med til at sikre dine rettigheder til en fast ejendom. Ved en bolighandel underskriver man først købsaftalen og dernæst skødet. Det bliver herefter tinglyst i tingbogen. Når dette er klaret, vil det kun være ejeren, altså den der står på ejer på skødet, der har retten til den faste ejendom. Der kan være brug for at udarbejde et skøde af mange forskellige årsager. Man kan eksempelvis få brug for at oprette et skøde i forbindelse med en skilsmisse eller anden overdragelse af fast ejendom. Har man et skøde, er det med til at sikre at kreditorer for ejendoms tidligere ejere ikke kan gøre udlæg i din ejendom.
Digitalt skøde
Skødeskrivning blev gjort digital i september 2009. Her blev alle tingbøder samlet i en digital tingbog. Det betyder at du kan tilgå tingbogen på tinglysning.dk. Et skøde bliver underskrevet digital med NemID eller en digital signatur. Den skal underskrives af sælger og køber. Et skøde bliver lavet af en skøde-advokat, som anmelder det til tinglysningsretten, efter det er blevet underskrevet af begge parter.
Hvad er forskellen på købsaftalen og skødet?
En købsaftale er et dokument, der er med til at danne ramme for den aftale man har indgået. I dette dokument vil vigtige oplysninger fra handlen fremgå. Disse oplysninger er f.eks. hvem deltager i handlen, altså hvem er køber og sælger, og hvad der handles om.
Hvad indeholder et skøde?
I et skøde skal der være generelle informationer. De er:
- Både købers og sælgers navne, adresser og CPR-numre
- Ejendommens adresse
- Den andel af ejendommen, der skal overdrages
- Købesum, hvor valuta er angivet
- Datoen for overtagelse
Hvad er et betinget skøde?
Et betinget skøde betyder at retten til ejendommen er kun købers, på den betingelse at køberen opfylder nogle særlige krav.
Beregning af tinglysningsafgift
Der vil være en afgift forbundet med en tinglysning på et skøde. D. 1. januar 2014 trådte der nye regler i kraft til dette. Det betyder, at der er forskellige regler alt afhængig af hvilken type handel, der er tale om. Der er i alt tre type handler. De er:
- Almindelig fri handel
- Er der tale om en almindelige fri handel, vil tinglysningsafgiften bliver beregnet ud fra den gamle lov før 2014.
- Ved de gamle regler galt at tinglysningsafgiften blev fastsat ved 0,6% af købesummen eller den offentlige vurdering inklusiv den faste udgift til dette, som dengang lå på kr. 1.400.
- Hos de nye regler er denne afgift forøget til kr. 1.660.
- Familiehandel
- Ved denne type handel skal afgiften regnes ud fra ejendommens offentlige vurdering. Herefter skal der fratrækkes 15%. Dette gælder kun hvis købesummen er mindre end dette beløb. Hvis dette ikke er tilfældet, vil afgiften blive beregnet af købesummen.
- Andre typer af handler
- Er der tale om andre typer af handler, som ikke er ejerboliger, vil afgiften beregnes ud fra de gamle regler, hvor den fastsættes ved 0,6% af den offentlige vurdering eller af købesummen. Her vil man anvende den højeste værdi.
Du bør, som læser, ikke lade artiklen stå alene i forhold til konkrete, juridiske problemer, men derimod søge individuel rådgivning i form af at konsultere en advokat. Vær også opmærksom på, at artiklen kan være forældet, også efter ganske kort tid f.eks. på grund af praksisændringer eller på grund af ændret lovgivning.