Gemmeleg med dropstativ og Legehelte

Hos børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital i Skejby render Legeheltene rundt som et farverigt indslag i børnenes hospitalshverdag. Kom og vær med til gemmeleg med dropstativ, hospitalsmesterskaberne i rullebræt og sjipning blandt kitler og håndsprit.

Tekst: Emilie Kristensen-McLachlan
Foto: Christer Rise

Udefra skiller afdeling H sig ikke ud blandt de andre rødbrune bygninger på Aarhus Universitetshospital. Men når man kommer ind på isolationsafsnittet på Børn & Unge-afdelingen, er det pludselig noget andet end de blågrønne laminatgulve og snorene til at åbne de tunge døre, der træder i fokus. Den famøse hospitalslugt hænger godt nok i næsen, men de nedtonede hospitalsfarver er blevet erstattet af alle regnbuens farver. Væggene er dækkede af tapet med tegninger af fiskenet, lamper og gamle sofaer. 2D møbler som får hospitalsgangen til at se mere hjemlig ud.

Hist hvor gangen slår en bugt står to unge kvinder og sætter legetøj op midt i trafikken af læger og sygeplejersker, der går frem og tilbage mellem stuerne. Stefanie Lausen og Maya Dybbro er Legehelte på Aarhus Universitetshospital, og de er ved at gøre klar til dagens leg.Frirum på hospitalet
Legeheltene er startet af Børneulykkesfonden og arbejder for at give indlagte børn på landets hospitaler et sted at lege og bevæge sig. På Aarhus Universitetshospital kommer Legeheltene tre gange om ugen. Legeheltene er ansat af Børneulykkesfonden og har en relevant baggrund indenfor eksempelvis fysioterapi, ergoterapi eller idræt.

”Som fysioterapeut er det ret svært at få lov til at arbejde med børn. Jeg har altid tænkt, at jeg skulle arbejde med børn, så det er super fedt at kunne få lov til det og gøre det på en lidt anden måde,” siger Stefanie Lausen, som er fysioterapeut.

Selvom Legeheltene ofte har en sundhedsfaglig baggrund, ved de ikke nødvendigvis noget konkret om børnenes sygdomsforløb, og hvordan det går med dem.

”Nogle gange kan afdelingens fysioterapeut godt gå forbi os og spørge, om vi vil fokusere på at træne noget bestemt med børnene, men vi læser ikke deres journaler og kender ikke til deres sygdom,” fortæller Stefanie Lausen.

Det er en vigtig del af det frirum, Legeheltene er med til at give børnene. Selvom legen og den fysiske aktivitet hjælper børnenes behandlingsforløb, er det ikke det, der er i fokus for Legeheltene.

”Børnene har hørt mange gange, at det vil være vildt godt, hvis de lige kom ud at gå. Det er jo ikke sjovt at gå på en afdeling og bare gå for at gå. Men hvis det nu er en leg, hvor de både får løbet og gået, så tænker de ikke over det,” siger Maya Dybbro, som er ergoterapeut.”Det er operationsdag”
Legeheltene har sat en bane op på gangen bestående af hårde skumgummiredskaber i forskellige højder. Nu er det tid til at finde nogle børn at lege med.

”Det er operationsdag, så der er lidt stille,” siger Stefanie Lausen.

På isolationsafsnittet er der primært kræftpatienter. Når det er operationsdag, betyder det, at børnene venter på at blive hentet, hvis de skal opereres, og Legeheltene skal derfor være forberedte på, at de måske kun kan være med i meget kort tid.

Filuca kommer gående hen ad gangen med sin far i hånden. Hun er i pyjamasheldragt og har Frozen sutsko på. I den hånd hvor hun ikke har far, hænger en grundigt elsket kanin og svinger frem og tilbage. Filuca lader far blive skiftet ud med Maya Dybbro og balancerer hele vejen hen over banen med Legehelten i den ene hånd – og kaninen fortsat dinglende i den anden. Sygeplejerskerne og lægerne, der går forbi, hopper eller balancerer henover legetøjet og er med i legen.

”Alle er med til at lege,” siger Stefanie Lausen.

Filuca har hentet assistance fra sin far, som nu skal hjælpe med at balancere på legesagerne. Efterhånden som Legeheltene og Filuca får gang i mere og mere af legetøjet, virker det hele til at blive lidt nemmere. Til sidst får kaninen endda lov til at sidde for enden af banen.

”Den holder øje,” siger Stefanie Lausen.

”Supervisor-kanin,” siger Maya Dybbro.På børnenes præmisser
Maya Dybbro og Stefanie Lausen tænker ikke så meget over børnenes sygdom, når de arbejder med dem.

”Jeg ved, de er syge, når de er her. Jeg ved ikke nødvendigvis hvad, hvor længe eller hvor voldsomt, men mens jeg er her, så er det der, vi leger, hygger og har det sjovt og prøver at glemme, at vi er på et hospital,” siger Maya Dybbro.

De to Legehelte mener, at det ville være for svært, hvis de skulle fokusere for meget på sygdomsdelen.

”Hvis vi skulle tage det ind, så kunne vi ikke have det her job. Man kan ikke tage det hele ind. Vi får en god relation til dem, men vi bliver nødt til også at lukke et eller andet sted,” fortæller Stefanie Lausen.

Også for børnenes skyld prøver Legeheltene at fokusere på noget andet end sygdommen.

”Vi er her på børnenes præmisser,” siger Stefanie Lausen.

”Det er her, hvor personalet er gode. Hvis vi har lavet en bane, der fylder alt, så i stedet for at gå uden om, så spørger de ’må man godt røre jorden her?’ og så løber de henover. De er helt vildt gode til at lege med og se det som noget sjovt,” siger Maya Dybbro.

Muligheder frem for begrænsninger
Isabella kommer susende hen ad gangen med sin far gående lidt bag sig. Hun var i bad, men da hun hørte, Legeheltene var kommet, blev det hurtigt gjort færdigt. Isabella springer straks op på banen og begynder at balancere.

”Jeg har trænet,” griner hun og løber frem og tilbage.

Maya Dybbro kaster ringe på hovedet af Isabella, mens hun går. Bagefter sidder de alle tre for enden af banen. Først kaster Legeheltene ringe på Isabellas arme, til de er fyldt helt op. Bagefter er det Isabellas tur til at dække Legeheltenes arme.

Legeheltene finder et stort sjippetov frem. Isabella og Maya Dybbro svinger, mens Stefanie Lausen løber ind og begynder at hoppe. Det er næsten tid til, at Isabella og hendes far skal ind at tale med lægen, men Isabella trækker den til det sidste, før hun bliver nødt til at sige farvel til Legeheltene for denne gang.

”Jeg har kun set Isabella uden hår og med dropstativ. Jeg har ikke set, hvor slem den forandring, hun har været igennem er. Jeg kender kun Isabella som den helt vildt glade pige, som gerne vil lege og ikke har så meget hår på hovedet,” siger Maya Dybbro.

De to Legehelte prøver generelt at se muligheder for leg i stedet for begrænsninger.

”Når de har et dropstativ med, kan man måske tænke ’nå, så kan man ikke løbe.’ Det kan man sagtens,” siger Maya Dybbro og Stefanie Lausen fortsætter:

”Det er lidt en udfordring med gemmeleg, men ellers fungerer det godt.”

Stefanie Lausen
26 år
Fysioterapeut
Legehelt siden august 2018

Jeg er Legehelt, fordi jeg rigtig gerne vil arbejde med børn. Jeg kan virkelig godt lide tanken om, at de indlagte børn også skal have det sjovt og få mulighed for at komme ud at lege og være aktive. Det handler om at kunne bringe en lille smule glæde og positivitet ind i en lidt træls hverdag på sygehuset.

Min yndlingsleg er rullebrættet. Enten hospitalsmesterskaberne i rullebræt eller menneskebowling på rullebrættet. Hospitalsmesterskaberne er et kapløb mellem mig på rullebræt og et barn i en kørestol. I menneskebowling sætter man legetøj op og kører ind i dem.

Maya Dybbro
24 år
Ergoterapeut
Legehelt siden maj 2018

Jeg er Legehelt, fordi jeg synes, det er et job, hvor der er så meget glæde i. Både fra min side og børnenes side. Man er et positiv indspark, og man kommer ikke for at have fokus på én ting efter en henvisning på genoptræning, hvor man kun må have fokus på det. Der er så meget leg og glæde ved at arbejde med børn på den her måde.

 Min yndlingsleg er at lave baner. Jeg synes, det er en sjov og god måde at udfordre børnene på. Nogle gange kan der være mange børn, man kender, som gerne vil lege. Så er det godt at stille en masse op og fylde en masse – det er hyggeligt. Også når det er nogen, der er her længe, og de kan bruge hinanden lidt og lære, at de også kan lege med de andre børn. Samme lege med forskellige niveauer.

Legeheltene

  • Er startet af Børneulykkesfonden.
  • Er til for at skabe leg og bevægelse for de cirka 60.000 børn, der hvert år indlægges i Danmark.
  • Arbejder på H.C. Andersens Børnehospital i Odense, Hvidovre Hospital, Herlev Hospital, Aarhus Universitetshospital i Skejby, Aalborg Universitetshospital, Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Viborg.